{"id":3174,"date":"2018-08-07T17:03:39","date_gmt":"2018-08-07T16:03:39","guid":{"rendered":"http:\/\/musikblog.dk\/?p=3174"},"modified":"2018-08-07T17:03:39","modified_gmt":"2018-08-07T16:03:39","slug":"47-john-coltrane-a-love-supreme-1965","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/musikblog.dk\/?p=3174","title":{"rendered":"47 \u2013 John Coltrane \u2013 A Love Supreme (1965)"},"content":{"rendered":"

\"\"Blandt de helt store jazzlegender, er John Coltrane ikke en af dem jeg oftest hiver frem for at lytte til. Det kan meget snart \u00e6ndre sig, for op til at skulle skrive denne anmeldelse, er jeg faldet pladask for ‘A Love Supreme’. Men det tog mig noget tid. I starten h\u00e6ftede jeg mig meget ved ops\u00e6tningen: den kunne n\u00e6rmest ikke v\u00e6re mere klassisk: en trommeslager, en bassist, en pianist og vores hovedperson, John Coltrane p\u00e5 trommer \u2013 ikke just den mest spraglede m\u00e5de at sammens\u00e6tte et jazzband. Jeg fandt det ret kikset, da Coltrane begyndte at synge albummets titel p\u00e5 f\u00f8rste nummer, ‘Part I \u2013 Acknowledgement’. Ud over dette tidspunkt og et par s\u00e6rligt eksploderende soli p\u00e5 ‘Part III \u2013 Pursuance’, syntes jeg ikke, albummet gjorde meget for at adskille sig fra alskens kaffebar-jazz. At der er folk, der har taget mig seri\u00f8st, n\u00e5r dette var min umiddelbare reaktion til ‘A Love Supreme’, er mig en g\u00e5de, men jeg er evigt taknemmelig for det, for det g\u00f8r, at der nok er folk, der vil lytte til mig, n\u00e5r jeg siger, at jeg tog helt og aldeles fejl \u2013 ‘A Love Supreme’ er et lige s\u00e5 stort mesterv\u00e6rk, som alle g\u00e5r rundt og p\u00e5st\u00e5r, det er.<\/p>\n

Vi kan starte med, hvorfor det egentlig er genialt, at Coltrane synger albummets titel i slutningen af ‘Part I \u2013 Acknowledgement’. I l\u00f8bet af n\u00e6sten hele dette nummer sniger figuren, han synger det henover, rundt i sangen. F\u00f8rst er det en basgang, senere dukker figuren op i klaveret, og som nummeret skrider fremad pr\u00f8ver saxofonen at k\u00e6mpe mod dette motiv, som begge bliver mere og mere intense. S\u00e5 opgiver saxofonen ogs\u00e5, og med stor indf\u00f8ling tager Coltrane imod den, f\u00f8rst ved at spille den p\u00e5 sax, derefter ved at synge den. Nummeret hedder ‘Acknowledgement’ netop fordi vi overv\u00e6rer en gradvis anerkendelse af denne vage, spirituelle \u00bbLove Supreme\u00ab. P\u00e5 andet nummer, ‘Part II \u2013 Resolution’ m\u00f8der vi i f\u00f8rste halvdel kun sj\u00e6ldent den angst, der kendetegner \u00e5bningsnummeret. I stedet rejser vi igennem et nyt niveau af lykke, hvor saxofonen for f\u00f8rste gang lyder s\u00e5vel euforisk som decideret magelig. Men ca. halvvejs igennem begynder McCoy Tyners geniale klaverspil gradvist at blive mere dommedagsagtig og faretruende. Men selv mens d\u00f8dbringende klaver svirrer frem med grumme akkorder, er den taknemmelige tone fra saxofonen ustoppelig. Det er inspirerende at lytte til, og jeg f\u00e5r meget respekt for Coltranes spirituelle rejse, ogs\u00e5 selv om jeg i mods\u00e6tning til ham ikke er kristen.<\/p>\n

Hertil er titlen ‘A Love Supreme’ genial \u2013 den er vag nok til, at lytteren kan f\u00e5 den til at handle om andet end Gud, men den er stadig specifik nok til, at der ikke er tvivl om hvad der netop er det relevante ved Coltranes spirituelle \u00e5benbaring: en k\u00e6rlighed, der overg\u00e5r det menneskelige og det kropslige. Dette g\u00f8r nummeret med de vilde soli, ‘Part III \u2013 Pursuance’, s\u00e5 meget mere tiltalende for mig. For jeg h\u00f8rer hvert eneste instrument g\u00e5 amok i fors\u00f8get p\u00e5 at n\u00e5 op til dette metafysiske plateau, heraf titlen ‘Pursuance’ \u2013 mine tanker ledes hen mod fort\u00e6llingen om Babelst\u00e5rnet. Selv i den sv\u00e6re kunst at lave en mindev\u00e6rdig trommesolo udm\u00e6rker Elvin Jones sig, da man rent faktisk kan m\u00e6rke, at der er noget p\u00e5 spil. Soloen bygger smukt op, og dens afslutning er vidunderligt forl\u00f8sende. Afslutningsnummeret, ‘Part IV \u2013 Psalm’ er det nummer, jeg har haft sv\u00e6rest ved lige at fange. Den mystiske aura p\u00e5 nummeret er uden tvivl tiltalende, hvis ikke lettere morbid. Coltrane selv har kaldt stilen herp\u00e5 for ‘musical narration’, hvor han alts\u00e5 bruger sin saxofon til at lave ordl\u00f8s digtopl\u00e6sning. Den gudfrygtige, angrende lyd p\u00e5 nummeret er gennemborende, og det er en oplagt, flertydig m\u00e5de at afslutte et s\u00e5 spirituelt betonet album. Det er et album der t\u00e5ler mange gennemlytninger, og det har gjort Coltrane til en af mine jazz-yndlinge.<\/p>\n