{"id":3171,"date":"2018-08-06T21:18:17","date_gmt":"2018-08-06T20:18:17","guid":{"rendered":"http:\/\/musikblog.dk\/?p=3171"},"modified":"2018-08-06T21:18:17","modified_gmt":"2018-08-06T20:18:17","slug":"48-public-enemy-it-takes-a-nation-of-millions-to-hold-us-back-1988","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/musikblog.dk\/?p=3171","title":{"rendered":"48 \u2013 Public Enemy \u2013 It Takes a Nation of Millions to Hold Us Back (1988)"},"content":{"rendered":"

\"\"Hiphop startede essentielt blot som en form for festmusik, men der gik ikke l\u00e6nge, f\u00f8r en r\u00e6kke grupper begyndte at spr\u00f8jte godt med politisk og social bevidsthed ind i stilarten \u2013 is\u00e6r i forhold til at udtrykke sig fra et eksplicit afroamerikansk perspektiv. Man kan pege helt tilbage til tidlige udgivelser som ‘The Message’ af Grandmaster Flash, men det f\u00f8rste store navn til for alvor at v\u00e6re forbundet med deres politiske position var Public Enemy, der i slut-80’erne fik udforsket potentialet for hiphop som politisk udtryksform, mest m\u00e6rkbart med deres andet album, ‘It Takes a Nation of Millions to Hold Us Back’ fra 1988. I front finder vi rapper Chuck D, der behersker mikrofonen s\u00e5 stilsikkert, at han faktisk stadig i dag lyder b\u00e5de m\u00e5lrettet, faretruende og overbevisende, n\u00e5r han kalder til opr\u00f8r p\u00e5 sange som ‘Prophets of Rage’ og ‘Rebel Without a Pause’. Der skal ikke v\u00e6re nogen tvivl om, at han har v\u00e6ret indflydelsesrig i sin levering \u2013 det triolbaserede flow, kunstnere som Migos og Gucci Mane har populariseret i de seneste par \u00e5r, mestrer Chuck D allerede her p\u00e5 sangen ‘Bring The Noise’. Med sig har han Flavor Flav, der ikke s\u00e5 meget rapper, som han r\u00e5ber hist og her for at holde gang i energiniveauet. Deres f\u00e6lles dynamik fungerer rigtig godt \u2013 de er totale mods\u00e6tninger i stilart og teknik, hvilket g\u00f8r deres lyd varieret.<\/p>\n

Deres lyd kommer fra et klassisk rapper\/dj-setup. Bag grammofonerne finder man Terminator X, og bev\u00e6bnet med et eklektisk udvalg af samples, form\u00e5r han ganske imponerende at give albummet en sammenh\u00e6ngende lyd. Det kan n\u00e6ppe have v\u00e6ret let, n\u00e5r instrumenterne kan komme fra b\u00e5de Slayer, David Bowie og James Brown. Han form\u00e5r ofte at g\u00f8re dette gennem velvalgte trommer \u2013 uanset om vi har at g\u00f8re med metalguitar, vinylscratch eller soulbl\u00e6sere, har han valgt simple, funky trommer, der definerer gruppens lyd og giver Chuck D god mulighed for at udfolde sig med diverse farverige flows. Der er en r\u00e6kke kortere tracks, hvor Terminator X fyrer den af p\u00e5 sine turntables, og mens disse muligvis skaber lidt sonisk variation, er de ogs\u00e5 ret forglemmelige. Det problem kunne sagtens v\u00e6re l\u00f8st p\u00e5 anden vis, fx ved at have nogle tracks, der blev rappet p\u00e5 anden vis end med Chuck D’s konsekvent frembrusende, selvsikre og konfronterende levering. Kunstnere som Kendrick Lamar, Joey Bada$$ og A Tribe Called Quest har sidenhen bevist, at man sagtens kan f\u00e5 st\u00e6rke politiske udtalelser igennem med mere underspillede vokaler. Desv\u00e6rre lader det til, at Public Enemy ikke er s\u00e6rlig interesserede i at v\u00e6re diskrete. Som man n\u00e6rmer sig slutningen af pladen, har sangene ogs\u00e5 ofte flere og flere samples, og sample-lydmurene kan v\u00e6re lidt af en mundfuld, n\u00e5r albummet n\u00e6sten aldrig tager en slapper.<\/p>\n

Albummet er dog lyrisk rigtig genialt sammensat. I sin oprindelige vinyludgave bestod den af to sider: en ‘Side Silver’ og en ‘Side Black’. Den f\u00f8rste halvdel er en lidt mere radiovenlig, knap s\u00e5 politisk aggressiv side, der dog stadig ikke er bleg for at bruge revolution\u00e6re billeder. Her handler teksten ofte gruppen selv og om hiphop som udtryksform, og i l\u00f8bet af disse sange viser de ogs\u00e5 gradvist hvordan politik p\u00e5 sin vis er uadskillelig fra hiphopgenren i musikkens natur. P\u00e5 den anden halvdel, der i mine \u00f8jne holder endnu bedre, skruer de yderligere op for den revolution\u00e6re \u00e5nd. Sangtitlerne taler n\u00e6rmest for sig selv: ‘Black Steel in the Hour of Chaos’, ‘Rebel Without A Pause’, for ikke at forglemme det catchy afslutningsnummer, ‘Party for Your Right to Fight’. Dette nummer afslutter ganske charmerende pladen med at Chuck D og Flavor Flav lidt halvkluntet rapper i kor, men dette g\u00f8r kun, at jeg kan m\u00e6rke det sammenhold og den k\u00e6rlighed i gruppen, der g\u00f8r, at deres kamp er v\u00e6rd at k\u00e6mpe. Jeg f\u00e5r helt lyst til selv at deltage i deres revolution. Der er sket rigtig meget i hiphop i de 30 \u00e5r siden udgivelsen af ‘It Takes a Nation of Millions to Hold Us Back’, og albummets alder viser sig skam. Men det, albummet siger, er stadig b\u00e5de relevant og overbevisende at lytte til.<\/p>\n