{"id":3167,"date":"2018-08-04T15:06:29","date_gmt":"2018-08-04T14:06:29","guid":{"rendered":"http:\/\/musikblog.dk\/?p=3167"},"modified":"2018-08-04T15:06:29","modified_gmt":"2018-08-04T14:06:29","slug":"49-the-allman-brothers-band-at-fillmore-east-1971","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/musikblog.dk\/?p=3167","title":{"rendered":"49 \u2013 The Allman Brothers Band \u2013 At Fillmore East (1971)"},"content":{"rendered":"

\"\"Jambandet er ikke just et f\u00e6nomen, der nogensinde har opn\u00e5et mere end blot nichestatus. Det er sv\u00e6rt at overbevise den g\u00e6ngse rocklytter om at lade sig gribe af langvarige improviserede soli over langvarige, gentagne grooves. Selv er jeg ogs\u00e5 skyldig: jeg foretr\u00e6kker fx klart\u00a0 Grateful Deads mere komponerede folk-udgivelser frem for den jammende fanfavorit ‘Live\/Dead’<\/a>, der langt hen ad vejen g\u00e5r i tomgang for mig. Genren er sv\u00e6r at s\u00e6lge, men bluesrockerne i The Allman Brothers Band form\u00e5ede faktisk at g\u00f8re det tilbage i 1971 med deres livealbum ‘At Fillmore East’. Dobbeltalbummet best\u00e5r af blot syv sange \u2013 omend ca. halvdelen kommer over p\u00e5 den p\u00e6ne side af de ti minutter. I l\u00f8bet af disse syv tracks f\u00e5r de brugt stort set alle sm\u00e5 tricks fra bluesrockens store h\u00e5ndbog, som de ellers jammer l\u00f8s. P\u00e5 det sidste har jeg klaget meget over at skulle d\u00f8je med de samme simple bluesprogressioner igen og igen, men The Allman Brothers Band form\u00e5r med tracks som ‘Stormy Monday’ og ‘You Don’t Love Me’\u00a0at tydeligg\u00f8re, at disse progressioner egentlig ikke fejler noget i sig selv \u2013 og de er et spektakul\u00e6rt grundlag til at udforske alskens musikalske ideer, n\u00e5r der bliver jammet.<\/p>\n

De st\u00e6rkeste tracks p\u00e5 albummet er de l\u00e6ngste \u2013 b\u00e5de ‘You Don’t Love Me’ og ‘Whipping Post’ kommer op n\u00e6r de 20 minutter, og spillegl\u00e6den p\u00e5 disse sange er intet mindre end inficerende. Det f\u00f8les ikke som om, at de nogensinde forts\u00e6tter sangen blot for at fyre noget teknisk pral af, det f\u00f8les i begge sange som om, at de nyder det enormt meget. Bandets sammenhold er uovertruffent. Selv n\u00e5r \u00e9n musiker begynder at fyre en sej solo af, som Duane Allman blandt andet g\u00f8r med sin guitar ca. midt i ‘Whipping Post’ s\u00f8rger resten af musikerne ganske elegant for at underst\u00f8tte med yderligere instrumentation \u2013 is\u00e6r rytmesektionen g\u00f8r en h\u00e6derlig indsats for at g\u00f8re dette nummer til albummets mest intense. Selv om vi har at g\u00f8re med latterligt dygtige instrumentalister, g\u00e5r det dog aldrig tabt, at jam-bandet er en impulsiv, improviseret kunstart, hvor selv musikerne kan blive overraskede. Det er befriende at h\u00f8re et album, der form\u00e5r at v\u00e6re s\u00e5 teknisk overv\u00e6ldende uden at det nogensinde bliver kalkuleret eller ufarligt. Albummet er meget godt til ogs\u00e5 langsomt at etablere sin stil rettere end blot at kaste det hele i hovedet p\u00e5 lytteren p\u00e5 en gang. \u00c5bningsnummeret ‘Statesboro Blues’ er en simpel elektrisk bluessang, og selv om dens soli er imponerende, er det ikke s\u00e5 langt ude, og den holder sig flot nede p\u00e5 under fem minutter.<\/p>\n

Selv det dygtigste band har formentlig sv\u00e6rt ved at jamme over syv numre i streg uden, at der kommer nogle uinteressante passager til tider. Albummet er da ogs\u00e5 et udpluk af det bedste stof fra fire koncerter, der til sammen varede seks timer. Man kan sagten lytte til alle seks timers musik, men jeg er virkelig ikke interesseret i det, for jeg regner med, at det nok is\u00e6r er b-materialet, der er sk\u00e5ret fra. Og det er da heller ikke\u00a0alle<\/em> dele af ‘At Fillmore East’ der bl\u00e6ser mig omkuld. Trommesoloen p\u00e5 ‘Hot ‘Lanta’ er som s\u00e5 mange andre trommesoli ret forglemmelig, guitarintroen til ‘In Memory of Elizabeth Reed’ er alt for lang, og dynamisk bliver ‘Stormy Monday’ lidt for l\u00e6nge i samme leje p\u00e5 tv\u00e6rs af sektionerne. S\u00e5 er der ogs\u00e5 det lille problem, at det slet ikke f\u00f8les som at v\u00e6re til en koncert, hvilket ellers tit er et af form\u00e5lene med et livealbum \u2013 der er intet fors\u00f8g p\u00e5 at f\u00e5 det til at lyde som sangene alle blev spillet til samme koncert. Men selv med alt dette sagt, er ‘At Fillmore East’ et rigtig st\u00e6rkt album. Hvis man kan lide bluesrock er det et fantastisk gateway-drug til jambands generelt, og den form\u00e5r faktisk at holde sig ganske engagerende i l\u00f8bet af sine 80 minutter, hvilket er v\u00e6ldig imponerende.<\/p>\n