{"id":315,"date":"2012-08-02T01:00:37","date_gmt":"2012-08-02T00:00:37","guid":{"rendered":"http:\/\/musikblog.baldursson.dk\/?p=315"},"modified":"2017-10-19T07:00:23","modified_gmt":"2017-10-19T06:00:23","slug":"472-def-leppard-hysteria-1987","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/musikblog.dk\/?p=315","title":{"rendered":"472 – Def Leppard – Hysteria (1987)"},"content":{"rendered":"

\"\"<\/a>Jeg vil ikke fors\u00f8ge p\u00e5 at overbevise nogen som helst om at Hysteria<\/em> af Def Leppard er et revolutionerende kunstv\u00e6rk, der kan \u00e6ndre din opfattelse af hvad man kan opn\u00e5 med musik. For Def Leppard er bare fis og ballade, og n\u00e5r de l\u00e6gger meget i at v\u00e6re fuldst\u00e6ndig hysterisk latterlige, er de da ogs\u00e5 bedst. Albummet \u00e5bner ogs\u00e5 med den ene fjollede sang efter den anden, og de f\u00f8rste 6 sange blev alle udgivet som singler, s\u00e5 de er nogle af deres mest ber\u00f8mte sange. Selvf\u00f8lgelig betyder det, at n\u00e6sten alt det, man i forvejen kender, er i starten af pladen, hvilket kan g\u00f8re den sidste halvdel kedelig i starten, men selv efter gentagne gennemlytninger f\u00f8les numre som Gods of War<\/em> og Don’t Sh<\/em>oot Shotgun<\/em> som om, de mangler det enorme hysteri, som Def Leppard ellers repr\u00e6senterer s\u00e5 godt i starten med klassikere som Pour Some Sugar on Me<\/em>, Ro<\/em>cket<\/em>, Love Bites<\/em> og Armageddon <\/em>It<\/em>. M\u00e5ske er de faktisk stadig lige s\u00e5 energiske og latterlige som i starten, men efter en halv time af den slags, f\u00f8les de uden tvivl ikke n\u00e6r s\u00e5 st\u00e6rke.<\/p>\n

Til geng\u00e6ld er de bedste numre simpelthen umulige at kede sig til.\u00a0Women<\/em>, Rocket<\/em>, Animal<\/em>, Pour Some Sugar on Me<\/em> og Armageddon It<\/em> repr\u00e6senterer alt det, ikke blot Def Leppard, men hele hair metal-genren i det hele taget blev s\u00e5 popul\u00e6r af, nemlig den absolutte forkastning af alt seri\u00f8st her i verden. Imellem\u00a0Animal<\/em>,\u00a0og Pour Some Sugar on Me<\/em> finder man Love Bites<\/em>, der nok er en af de f\u00e5 mere triste hair metal-sange, som rent faktisk er til at holde ud. At v\u00e6re latterligt melankolsk er rigtig sj\u00e6ldent morsomt, men Def Leppard form\u00e5r rent faktisk at g\u00f8re det. Deres selvironi er ufatteligt tydelig, og det f\u00f8les som at se et dramatisk b-film-drama, hvor skuespilleren p\u00e5 ingen m\u00e5de kan opf\u00f8re sig oprigtigt trist, hvorfor han da bare tudbr\u00f8ler over selv de mindste sm\u00e5ting. Som pladen da skrider frem, bliver det meget tydeligt, at den ikke er specielt dynamisk opbygget. N\u00e6sten hver eneste sang er konstant vild, og efter en time i Def Leppards selskab, vil man nok allerhelst h\u00f8re noget med mindre r\u00e5ben og skrigen.<\/p>\n

Hysteria<\/em>s sidste halvdel er generelt svagere – meget af det samme som p\u00e5 f\u00f8rste halvdel, og ikke i n\u00e6r s\u00e5 latterlige grader. Run Riot<\/em> og Hysteria<\/em> er nok de to bedste undtagelser til denne generalisering. Run Riot <\/em>er f\u00e6ngende og energisk, og riffe tlyder ikke som noget andet p\u00e5 albummet. Hysteria <\/em>er derimod nok den eneste oprigtigt lydende sang, Def Leppard nogensinde har skrevet. Den er ikke noget at gr\u00e6de over eller noget, men det er rigtig befriende, at man f\u00e5r denne ene sang, der rent faktisk tager sig selv seri\u00f8st. Hvis du er til overdreven hair metal, s\u00e5 er Def Leppards Hysteria<\/em> en af de mest gennemg\u00e5ende sjove og lystige plader, man kan finde sig. Den har uden tvivl nogle sk\u00f8nhedsfejl, men pr\u00e6cis som hvordan de ikke tager sig selv for seri\u00f8st, s\u00e5 skal lytteren helst heller ikke. Hvis du tager din musik for seri\u00f8st, s\u00e5 burde du nok holde dig fra n\u00e6sten al hair metal. Hysteria er, hvad det er, og det kan s\u00e5 v\u00e6re b\u00e5de godt og skidt.<\/p>\n