{"id":3116,"date":"2018-08-03T16:15:10","date_gmt":"2018-08-03T15:15:10","guid":{"rendered":"http:\/\/musikblog.dk\/?p=3116"},"modified":"2018-08-03T16:15:10","modified_gmt":"2018-08-03T15:15:10","slug":"50-little-richard-heres-little-richard-1957","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/musikblog.dk\/?p=3116","title":{"rendered":"50 \u2013 Little Richard \u2013 Here’s Little Richard (1957)"},"content":{"rendered":"

\"\"Jeg skal ikke g\u00f8re mig klog p\u00e5, om det stadig er s\u00e5dan, men da jeg i sin tid frekventerede Gladsaxe Hovedbibliotek, var en af v\u00e6ggene i musiksektionen prydet af en r\u00e6kke citater om betydningen af musik. Her kunne man blandt andre kloge ord finde Little Richards poetiske verselinje \u00bbA whop bop-a-lu a whop bam boo\u00ab fra debutsinglen ‘Tutti Frutti’. Disse vr\u00f8vleord er muligvis den eneste gang musiks virkning i sandhed er blevet kommunikeret sprogligt. Little Richards ekspertise i et ellers t\u00e6t befolket tidligt rock & roll-marked var vildskaben \u2013 den seksuelle energi, der nok er det allerbedste ved hans debutalbum ‘Here’s Little Richard’ fra 1957. N\u00e5r man lytter til rockalbum fra den tid, er det vigtigt at have in mente, at man egentlig mest af alt f\u00e5r en h\u00e5ndfuld sange, der tilf\u00e6ldigvis blev indspillet t\u00e6t p\u00e5 hinanden \u2013 albummet som helhedsoplevelse var ikke rigtig en kunst, der havde bredt sig til rockmusikken f\u00f8r midt-60’erne. Med de briller p\u00e5, er det ret utroligt, hvor konsekvent ‘Here’s Little Richard’ er. Det er indspillet over en m\u00e5ned, og alligevel f\u00e5r vi umanerligt mange st\u00e6rke sange \u2013 ud over ‘Tutti Frutti’ st\u00e5r ‘Rip It Up’, ‘Jenny, Jenny’, ‘Long Tall Sally’ og ‘Ready Teddy’ som klare eksempler p\u00e5 Little Richards karismatiske lyd, n\u00e5r den er bedst.<\/p>\n

Generelt er energiniveauet rigtig h\u00f8jt sammenlignet med samtidige plader fra fx Elvis Presley, Buddy Holly og Fats Domino, og trods sine 12 numre, varer albummet under en halv time. Og godt det samme, for Little Richards repertoire er ikke just det mest varierede. Rigtig ofte er det lignende bluesprogressioner igen og igen, og der er kun f\u00e5 numre, hvor vi tager en slapper. Muligvis burde albummet faktisk have v\u00e6ret endnu kortere, for de roligere numre holder ikke det mindste \u2013 Richards stemme lyder stadig godt p\u00e5 ‘Can’t Believe You Wanna Leave’, ‘Baby’ og ‘Oh Why?’, og det er ikke fordi vi har at g\u00f8re med deciderede ballader, men Little Richard er langt bedre til at tage lytteren p\u00e5 vilde rock & roll-rutsjebaneture end gennem melodramatiske r’n’b-sk\u00e6ringer, hvor hjerte rimer p\u00e5 smerte. Hvis m\u00e5ske i det mindste, der var skruet op for kompleksiteten p\u00e5 disse numre, ville de retf\u00e6rdigg\u00f8re sig selv, men vi ender med at have en r\u00e6kke tracks, der ikke kan kompensere for, at Little Richard ikke er n\u00e6r s\u00e5 k\u00e6k og frejdig som p\u00e5 de andre numre. Jeg m\u00e5 dog rose Richard for at have t\u00e6nkt over, at 12 numre, hvor han r\u00e5ber, mens han hamrer p\u00e5 klaveret, godt kunne g\u00e5 hen og blive tr\u00e6ttende. Det bliver ‘Here’s Little Richard’ ikke, og det kan de langsommere sange nok takkes for.<\/p>\n

Little Richard har talent, b\u00e5de som sanger, pianist og performer, det kan ikke modsiges \u2013 sammenlignet med de fleste i sin samtid har han endda talent for at skabe et sammenh\u00e6ngende album. Men han er ogs\u00e5 et produkt af sin tid, og det var en tid, hvor rockmusik stadig tog sine sp\u00e6de skridt. Han er ledsaget af et dygtigt band, der ogs\u00e5 oser af charme, men selv de kan ikke distrahere fra det faktum, at albummet er ufatteligt simpelt \u2013 Richards stil var lidt blot at skrue ekstra op for det, der allerede skete i rock og r’n’b. Det er ikke s\u00e6rlig inspirerende at h\u00f8re p\u00e5 l\u00e6ngere, selv om der er en del st\u00e6rke tracks. Men spillegl\u00e6den str\u00f8mmer stadig fra albummet, og n\u00e5r det ikke er l\u00e6ngere end sine 28 minutter, s\u00e5 ender dets simple natur aldrig med at blive et v\u00e6sentligt problem. At vise s\u00e5 meget seksuel livskraft var vovet nok i 1957 \u2013 at forvente, at han skubber genren meget mere end det, er vist lige lovlig kr\u00e6vende, is\u00e6r efter 60 \u00e5rs udvikling i stilen. For i mods\u00e6tning til sine stilf\u00e6ller, s\u00e5 er det faktisk stadig b\u00e5de sjovt og hyggeligt, at h\u00f8re ‘Here’s Little Richard’ i dag, man skal bare ikke forvente det helt store artistiske statement.<\/p>\n