{"id":3106,"date":"2018-08-02T18:10:59","date_gmt":"2018-08-02T17:10:59","guid":{"rendered":"http:\/\/musikblog.dk\/?p=3106"},"modified":"2018-08-02T18:10:59","modified_gmt":"2018-08-02T17:10:59","slug":"51-simon-garfunkel-bridge-over-troubled-water-1970","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/musikblog.dk\/?p=3106","title":{"rendered":"51 \u2013 Simon & Garfunkel \u2013 Bridge Over Troubled Water (1970)"},"content":{"rendered":"

\"\"De var ikke just verdens mest spr\u00e6lske skikkelser, men bev\u00e6bnet med st\u00e6rk virtuositet og en fork\u00e6rlighed for tidl\u00f8se folkemelodier fik Paul Simon og Art Garfunkel form\u00e5et at etablere sig som nogle af 60’ernes st\u00f8rste popstjerner. P\u00e5 toppen af det hele valgte de at g\u00e5 hvert til sit i 1970 oven p\u00e5 en r\u00e6kke ikke just gnidningsfri indspilninger. Alligevel endte det afsluttende album, ‘Bridge Over Troubled Water’ med at blive duoens st\u00f8rste succes nogensinde \u2013 b\u00e5de i radioen, i pladebutikkerne, blandt anmeldere og i eftertidens konsensus. Lige fra de f\u00f8rste elegante klavertoner p\u00e5 det indledende titelnummer st\u00e5r det klart, at duoen siger farvel p\u00e5 toppen. Garfunkel synger den alene \u2013 et vovet move, n\u00e5r nu Simon oftest blev set som stjernen. Dette valg ender dog n\u00e6rmest med at v\u00e6re programmatisk for pladen, for selv om den er duoens mest poppede, er den s\u00e5 sandelig kendetegnet ved, at de t\u00f8r holde igen, n\u00e5r det hj\u00e6lper. Titelnummeret ender i en storladen wall of sound, men f\u00f8rst n\u00e5r den halvvejs med kun Garfunkel og et klaver, der egenh\u00e6ndigt form\u00e5r at bygge op mod sangens eksploderende finale.<\/p>\n

Det efterf\u00f8lgende nummer, ‘El Condor Pasa (If I Could)’ er ligeledes t\u00e5lmodigt med at komme i gang, og n\u00e5r det starter, er det en fl\u00f8jteb\u00e5ren folkesang, der ikke just er bygget til hitlisterne. Alligevel blev den faktisk et mindre hit, da den trods sin sk\u00e6ve, underspillede lyd er \u00f8jeblikkeligt tiltalende med sin dr\u00f8mmende instrumentation. F\u00f8rst med det tredje nummer, ‘Cecilia’ f\u00e5r vi en simpel syng-med-sang, der angriber \u00f8jeblikkeligt med et f\u00e6ngende, poppet omkv\u00e6d. Alligevel er den b\u00e5ret af skramlet, lettere kaotisk percussion frem for de elegante guitarlyde, de oprindeligt gjorde sig kendt for. Albummets soniske udbud er varieret, men duoen mestrer at lade os vente med at f\u00e5 det hele \u2013 netop ligesom hvordan man skal vente til andet nummer, f\u00f8r Simon and Garfunkels mest kendte medlem dukker op. Det g\u00f8r lytteoplevelsen mere tilfredsstillende, og i l\u00f8bet af numrene, sidder jeg tit og gl\u00e6der mig over hvor sangen er p\u00e5 vej hen. Det bragende slagt\u00f8j p\u00e5 ‘The Boxer’, bl\u00e6sersektionen p\u00e5 ‘Keep the Customer Satisfied’ og den vemodige nynnen p\u00e5 ‘Song for the Asking’ er kun f\u00e5 af de \u00f8jeblikke, der altid form\u00e5r at f\u00e5 en lille rus ud af mig, n\u00e5r jeg lytter til ‘Bridge Over Troubled Water’. Selv det kluntede reggae-klingende nummer ‘Why Don’t You Write Me’ form\u00e5r at have sine stunder, der giver mig et smil p\u00e5 l\u00e6ben.<\/p>\n

Albummet lider lidt af, at de f\u00f8rste otte numre alle er rimelig geniale. Derfor falmer de efterf\u00f8lgende tre lidt. Ikke blot er den fjogede ‘Why Don’t You Write Me’ n\u00e6rmest decideret malplaceret p\u00e5 dette album (omend en mere kynisk sj\u00e6l muligvis ville sige det samme om mesterv\u00e6rket ‘Cecilia’) \u2013 men albummet form\u00e5r ikke helt at samle sig efter den diskurs. Det n\u00e6stsidste track er noget s\u00e5 aparte som et live-cover af ‘Bye Bye Love’ af The Everly Brothers, en duo man sagtens kunne kalde Simon & Garfunkels forg\u00e6ngere. Det er en lyrisk tragisk og sonisk n\u00e6rmest lyksagelig sang om at afslutte et forhold, og denne bitters\u00f8de, tosidede sang er naturligvis oplagt til at underst\u00f8tte, at duoen gik i opl\u00f8sning. Det bliver dog lige lovligt happy-go-lucky, n\u00e5r man skal h\u00f8re publikum klappe med samtidig. Jeg har passende nok meget delte f\u00f8lelser om det track, men p\u00e5 papiret er jeg glad for dens inklusion n\u00e6r slutningen, men jeg er dog ogs\u00e5 glad for at den lille, sentimentale vise ‘Song for the Asking’ f\u00e5r lov til at afslutte i stedet. Det er ikke gruppens st\u00e6rkeste melodi, men den form\u00e5r at efterlade en lille klump i halsen, og den vinker smukt farvel til lytteren. ‘Bridge Over Troubled Water’ er en st\u00e6rk popplade. Den form\u00e5r p\u00e5 en gang at v\u00e6re duoens mest poppede og mest jordn\u00e6re \u2013 og helt klart blandt deres bedste.<\/p>\n