{"id":3101,"date":"2018-08-01T18:52:23","date_gmt":"2018-08-01T17:52:23","guid":{"rendered":"http:\/\/musikblog.dk\/?p=3101"},"modified":"2018-08-01T18:55:34","modified_gmt":"2018-08-01T17:55:34","slug":"52-al-green-greatest-hits-1975","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/musikblog.dk\/?p=3101","title":{"rendered":"52 \u2013 Al Green \u2013 Greatest Hits (1975)"},"content":{"rendered":"

\"\"Greatest Hits-plader er en tricky kunst. Det er sv\u00e6rt at f\u00e5 dem til at lyde sammenh\u00e6ngende, og det sl\u00e5r i de f\u00e6rreste tilf\u00e6lde at h\u00f8re et album, hvor sangene fra starten af var udviklet med henblik p\u00e5, at man skulle h\u00f8re sangene i hinandens kontekst. En undtagelse til denne regel er soulsangeren Al Greens simpelt betitlede ‘Greatest Hits’ fra 1975. Al Green udgav sit debutalbum i 1967, men denne opsamling str\u00e6kker sig ikke l\u00e6ngere tilbage end til 1970. Samtidig er de yngste tracks p\u00e5 udgivelsen blot fra 1973. ‘Greatest Hits’ d\u00e6kker derfor over en spinkel tidslomme p\u00e5 knap fire \u00e5r, og heri ligger en stor del af styrken ved Al Greens ‘Greatest Hits’. Hvis man ikke vidste bedre, skulle man tro, at alle albummets ti sange var blevet indspillet den samme m\u00e5ned. De to f\u00f8rste, lidt mere r\u00e5, bluesede album bliver sprunget over, s\u00e5 vi ikke h\u00f8rer ham mens han er i gang med at finde fodf\u00e6stet. I stedet k\u00f8rer vi gnidningsfrit igennem ti smooth, sensuelle og til tider lettere funky soultracks, hvor Al Green-lyden for alvor er blevet fundet. Og siden vi jo har at g\u00f8re med de st\u00f8rste hits fra den periode, er niveauet virkelig h\u00f8jt.<\/p>\n

Det er kun ganske f\u00e5 af Greens bedste sange, der bliver forbig\u00e5et. Til trods for at albummet med n\u00e6r n\u00f8jagtig timing form\u00e5ede at blive udgivet som hans storhedstid var ved at v\u00e6re overst\u00e5et, har den ramt v\u00e6ldig pr\u00e6cist i forhold til hvad der i eftertiden ville blive husket bedst. Det magelige afslutningsnummer ‘Let’s Get Married’ fra 1973 er nok den eneste, der lidt er g\u00e5et i glemmebogen, og mens jeg n\u00e6ppe ville kalde det et h\u00f8jdepunkt, er det faktisk en ganske tilfredsstillende sang til at afslutte et album, der f\u00f8rer lytteren rundt i k\u00e6rlighedens op- og nedture. Man kunne lidt savne ‘Take Me to the River’ fra 1974-albummet ‘Al Green Explores Your Mind’ \u2013 et album, der end ikke er repr\u00e6senteret af andre sange. Men nuvel, denne var end ikke udgivet som single, og den fik ikke rigtig hitstatus f\u00f8r Talking Heads’ fantastiske coverversion fra 1978. S\u00e5 er der selvf\u00f8lgelig ogs\u00e5 1972-sangen ‘Love and Happiness’, muligvis Greens bedste sk\u00e6ring nogensinde. Den blev f\u00f8rst udgivet som single i USA i 1977, men dette \u00e5r s\u00f8rgede pladeselskabet for at genudgive ‘Greatest Hits’ i den version, der nok er mest almindelig i dag, nemlig hvor hans cover af Bee Gees-sangen ‘How Can You Mend a Broken Heart’ er erstattet af ‘Love and Happiness’.<\/p>\n

Opsamlingen er ikke lang. Med sine 10 sange varer den 36 minutter, s\u00e5 der var nok plads til, at begge sange kunne have v\u00e6ret der. Jeg skal dog ikke klage over, at ‘How Can You Mend a Broken Heart’ blev fjernet \u2013 det er i mine \u00f8jne klart originaludgavens svageste punkt, selv om den dog stadig overhaler Bee Gees-originalen med meter. Men jeg er ogs\u00e5 glad for at vi havde at g\u00f8re med en erstatning rettere end et supplement, da albummets flow kun bliver gjort mere elegant, og da 36 minutter er mere end rigeligt til at skabe en solid Al Green-skive. Hans lyd er meget konsekvent med de blide strygere, spr\u00f8de guitarlicks, diskrete trommer, diabolske orgelpassager, sj\u00e6lfulde bl\u00e6sere og groovy basgange. Mange bandmedlemmer g\u00e5r igen p\u00e5 tv\u00e6rs af hans album, og det hj\u00e6lper s\u00e5 absolut p\u00e5 helhedsoplevelsen. For lige at g\u00f8re det bedre har vi at g\u00f8re med noget s\u00e5 sj\u00e6ldent som en opsamling, hvor sangene ikke blot tankel\u00f8st bliver smidt i kronologisk r\u00e6kkef\u00f8lge \u2013 i stedet er de ordnet s\u00e5ledes, at de rent faktisk underst\u00f8tter hinanden dynamisk og s\u00f8rger for at g\u00f8re ‘Greatest Hits’ til en helst\u00f8bt gennemlytning. Med kun ti sange har vi at g\u00f8re med en effektiv bouillonterning, der m\u00e6tter ethvert soulhungrende \u00f8re uden at spilde tiden p\u00e5 overfl\u00f8digheder \u2013 p\u00e5 alle m\u00e5der den ideelle Al Green-oplevelse.<\/p>\n