{"id":310,"date":"2012-08-01T03:00:57","date_gmt":"2012-08-01T02:00:57","guid":{"rendered":"http:\/\/musikblog.baldursson.dk\/?p=310"},"modified":"2017-10-19T07:00:07","modified_gmt":"2017-10-19T06:00:07","slug":"473-coldplay-a-rush-of-blood-to-the-head-2002","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/musikblog.dk\/?p=310","title":{"rendered":"473 – Coldplay – A Rush of Blood to the Head (2002)"},"content":{"rendered":"

\"\"<\/a>I 90’erne var en af de helt store undergenrer indenfor alternativ rock britpoppen, der var af en meget sk\u00e6v, sp\u00f8js karakter med elementer af b\u00e5de pop og rock, der opstod i Storbritannien med navne som Blur, Oasis, Pulp, Suede, Supergrass og the Verve. Da 00’erme s\u00e5 begyndte at tr\u00e6de i kraft, var det meste af verden af en eller anden grund tr\u00e6t af b\u00f8lgen. Selv forst\u00e5r jeg det ikke rigtig, jeg ville selv rigtig gerne have at disse sk\u00e6ve personligheder kunne h\u00e6rge det ellers ret flade, intetsigende, amerikansk dominerede poplandskab. Selvf\u00f8lgelig har noget af manglen p\u00e5 britpop i radioen noget at g\u00f8re med, at de fleste af de store bands gik fra hinanden nogenlunde samtidig, men nye bands kunne v\u00e6re kommet til. I stedet begyndte mange britiske rockbands efter britpoppens forfald at lave det, vi kalder post-britpop. Jeg ville gerne n\u00e6vne nogle eksempler, men de fleste er alt for kedelige og k\u00f8nsl\u00f8se til, at jeg ved hvem, der er v\u00e6rd at n\u00e6vne. Med undtagelse af selvf\u00f8lgelig Coldplay<\/p>\n

Coldplay tog i 2002 verden med storm med deres andet album, A Rush of Blood to the Head<\/em>, der med singler som In My Place<\/em>, The Scientist<\/em> og Cl<\/em>ocks<\/em> blev enormt succesfuldt i radioen, men disse hits var kun overfladen af albummets storhed. Det \u00e5bner faktisk med en rigtig h\u00e5rd, tung, n\u00e6rmest post-punk-inspireret lyd p\u00e5 introen til Politik<\/em>, og s\u00e5 meget som jeg nu engang elsker The Scientist <\/em>eller Clocks<\/em> er det perfekt at \u00e5bne med\u00a0den h\u00e5rde lyd. Det g\u00f8r, at du som lytter er meget opm\u00e6rksom. Man er klar p\u00e5 at tage p\u00e5 en ordentlig rejse gennem forsanger Chris Martins sind, og det g\u00f8r man ogs\u00e5. Sangene er ofte meget triste, og n\u00e5r de er glade i tonerne, lyder det mest af alt som en opmuntring, f.eks. p\u00e5 God Put a Smile Upon Your Face<\/em>. Coldplay er som sangskrivere rigtig gode til at udtrykke disse triste f\u00f8lelser overbevisende uden at kede dig. Han kan faktisk let f\u00e5 en melodi til at sidde fast, og selvom han tuder og vr\u00e6ler gennem det meste af pladen, er der faktisk ret meget gang i lyden. Det er ikke Def Leppard eller noget, men han keder sj\u00e6ldent lytteren<\/p>\n

Hvis vi pr\u00f8ver at sammenligne Coldplay med netop Def Leppard, s\u00e5 er Coldplays melankoli meget lettere at tage seri\u00f8st, s\u00e5 det er nok heldigt at de oftere er melankolske end Def Leppard er. Men hvor Def Leppard gik ud p\u00e5 at overreagere s\u00e5 meget som muligt, havde Coldplay en stadigt mere reel lyd. De tog m\u00e5ske af og til sig selv for seri\u00f8st. Jo mere man t\u00e6nker over det, des mere lyder Chris Martins jamren ubegrundet. Selvf\u00f8lgelig, han har haft det skidt, det har vi alle. Det kan sagtens have noget med produktionen at g\u00f8re, men p\u00e5 en eller anden m\u00e5de lyder Martin bare ikke som en, der har haft det s\u00e5 slemt igen. Det er ikke p\u00e5 et plan, hvor det virkelig \u00f8del\u00e6gger min musikalske oplevelse, men uanset, hvilket hum\u00f8r, jeg er i, s\u00e5 glemmer jeg n\u00e6rmest, at musikken er s\u00e5 trist igen, og det kommer en smule til at sv\u00e6ve ind i den kedelige suppedas, som n\u00e6sten alt andet post-britpop havner i. A Rush of Blood To the Head<\/em> er en af Coldplays allerbedste plader, og hvis du tr\u00e6nger til trist klaverrock, s\u00e5 leverer Chris Martin & Co. en af de mest anbefalelsesv\u00e6rdige l\u00f8sninger med den.<\/p>\n