{"id":3060,"date":"2018-08-01T00:05:29","date_gmt":"2018-07-31T23:05:29","guid":{"rendered":"http:\/\/musikblog.dk\/?p=3060"},"modified":"2018-08-01T10:43:58","modified_gmt":"2018-08-01T09:43:58","slug":"53-ray-charles-the-birth-of-soul-1991","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/musikblog.dk\/?p=3060","title":{"rendered":"53 – Ray Charles – The Birth of Soul (1991)"},"content":{"rendered":"

\"\"<\/a>Ray Charles er en af de st\u00f8rste soulsangere nogensinde, og han var en afg\u00f8rende faktor i genrens tidlige udvikling. Da Atlantic Records i 1991 udgav et bokss\u00e6t med et rigt udpluk fra de tidlige \u00e5r i Charles’ karriere, gav det derfor god mening, at den fik navnet ‘The Birth of Soul’. Dette navn meddeler dels opsamlingens berettigelse \u2013 dels et af opsamlingens st\u00f8rste problemer. For mens det er berigende at f\u00e5 et indblik i m\u00e5den Charles med stor indlevelse fusionerede nye tendenser i blues og vokaljazz med gospel og standardpop, kan man ikke undslippe, at programs\u00e6tningen ‘The Birth of Soul’ bliver fulgt s\u00e5 n\u00f8je, at det p\u00e5 visse punkter ender med i h\u00f8jere grad at v\u00e6re en historiefort\u00e6lling end en fyldestg\u00f8rende lytteoplevelse p\u00e5 andre parametre. Med mindre man er s\u00e6rligt interesseret i den musikhistoriske signifikans ved Charles’ 50’er-indspilninger, er det en sv\u00e6r udgivelse at anbefale, da den over 2\u00bd time ikke t\u00f8ver med at levere forglemmelige sk\u00e6ringer side om side med de store klassikere. Der skal ikke herske nogen tvivl, de bedste af sangene p\u00e5 denne udgivelse har \u00e6ldet med ynde \u2013 ‘Hallelujah, I Love Her So’ er en euforisk gospelinspireret triumf, ‘This Little Girl of Mine’ form\u00e5r stadig at lyde spr\u00e6lsk efter 60 \u00e5r, og\u00a0‘What’d I Say, Parts 1 and 2’ er stadig et dybt charmerende sonisk mesterv\u00e6rk.<\/p>\n

Hvis man kogte dette album ned til den bedste 12-17 sange, kunne vi muligvis have at g\u00f8re med en spektakul\u00e6r udgivelse, og det ville oven i k\u00f8bet v\u00e6re uden klassikere som ‘I Can’t Stop Loving You’, ‘Hit The Road Jack’ og ‘Georgia On My Mind’, der blev udgivet efter den tidslomme, opsamlingen har valgt at indkapsle: 1952-1959. Ja, Charles’ 50’er-output er faktisk s\u00e5 solidt, at man sagtens kan klare sig uden hans store 60’er-hits. Selv om der er en del middelm\u00e5digheder p\u00e5 tracklisten, er der godt med st\u00e6rke sange p\u00e5 opsamlingen, ogs\u00e5 blandt det mindre kendte. ‘Heartbreaker’, ‘Sinner’s Prayer’ og ‘Ain’t That Love’ er st\u00e6rke sange, omend jeg m\u00e5 antage, at de selv med datidens briller m\u00e5 have v\u00e6ret anset som nogle af hans mere traditionelle sange. Apropos datidens briller er det sv\u00e6rt ikke at h\u00e6fte sig ved, at 50’erne havde et noget anderledes k\u00f8nssyn, som Charles ikke just gjorde op med. ‘I’ve Got a Woman’ er p\u00e5 mange m\u00e5der stadig en fortr\u00e6ffelig sang, men det er sv\u00e6rt for mig at lade v\u00e6re med at krumme t\u00e6er, n\u00e5r Charles synger linjen \u00bbShe knows a woman’s place \/ Is right there, now, in her home\u00ab, og mens den er det klareste eksempel, og de f\u00e6rreste er s\u00e5 \u00e5bentlyst forkastelige, er der en del af dem, selv p\u00e5 de bedste sange.<\/p>\n

‘The Birth of Soul’ er ikke fattig p\u00e5 gode sange, men n\u00e5r albummet varer 150 minutter, \u00f8nsker jeg at h\u00f8re mere og andet end blot en r\u00e6kke fine sange. Hvis jeg ikke lige er i mit musikark\u00e6ologiske hum\u00f8r, ender boksen mest som noget lydtapet, blot fordi meget af det lyder som den samme suppedas. Der er begr\u00e6nsninger for hvor l\u00e6nge de samme bluesrundgange bliver ved med at v\u00e6re tiltalende, selv med en karismatisk vokalist, der ogs\u00e5 form\u00e5r at kunne udtrykke enhver f\u00f8lelse gennem sit klaverspil. Visse sange er endda \u00e5benlyse efterligninger af hinanden, hvor teksten n\u00e6rmest er den eneste m\u00e6rkbare forskel. ‘Greenbacks’ er blot en lidt hurtigere udgave af ‘It Should Have Been Me’, og ‘Talkin’ About You’ lyder som et pinligt fors\u00f8g p\u00e5 at genskabe magien fra ‘I’ve Got a Woman’. Desuden er alle de instrumentale sange totalt ligegyldige, og jeg tror n\u00e6ppe jeg kommer til at huske dem for andet end at de har spildt min tid p\u00e5 et album, der er langt nok i forvejen. ‘The Birth of Soul’ er som s\u00e5dan en prisv\u00e6rdig opsamling, der nok skal tilfredsstille de store souln\u00f8rder, men personligt tror jeg aldrig, jeg kommer til at lytte til den i sin helhed igen, og det er meget begr\u00e6nset, hvem jeg ville anbefale den til, is\u00e6r her i streamingens tidsalder.<\/p>\n