{"id":306,"date":"2012-08-01T02:00:09","date_gmt":"2012-08-01T01:00:09","guid":{"rendered":"http:\/\/musikblog.baldursson.dk\/?p=306"},"modified":"2017-10-19T06:59:44","modified_gmt":"2017-10-19T05:59:44","slug":"474-otis-redding-live-in-europe-1967","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/musikblog.dk\/?p=306","title":{"rendered":"474 – Otis Redding – Live In Europe (1967)"},"content":{"rendered":"

\"\"<\/a>Det sidste album, den legendariske soulsanger Otis Redding n\u00e5ede at udgive f\u00f8r sin alt for tidlige d\u00f8d i september 1967 var et live-album optaget i Paris under hans europaturn\u00e9 det \u00e5r. Albummet fik navnet Live In<\/em> Europe<\/em>, og det er klart, at Otis Redding ikke blev v\u00e6rre med tiden. Jeg tror, jeg vil sige, at n\u00e6sten alle sange p\u00e5 albummet er bedst i denne udgave. M\u00e5ske har det bare noget at g\u00f8re med, hvor ofte jeg har h\u00f8rt de oprindelige udgaver af Try a Little Tenderness<\/em> eller I’ve Been Loving You to Long<\/em>, hvilket nok bare har gjort mig tr\u00e6t af dem, men ogs\u00e5 med sange, som jeg ikke har h\u00f8rt s\u00e5 ofte, foretr\u00e6kker jeg dem i Live In Europe<\/em>-udgaven. S\u00e5dan en sang som Respect<\/em>, der jo nok er bedst kendt i Aretha Franklins coverversion, har jeg sj\u00e6ldent lyttet til Reddings studieudgave af, men hans liveoptagelse er helt formidabel, og den s\u00e6tter virkelig gang i festen, da den er \u00e5bningsnummeret, og det skyldes ikke alene hvor meget energi Redding l\u00e6gger i sin vokal, det skyldes ogs\u00e5 at han har et fantastisk band med sig, og vi snakker ikke om hvem som helst.<\/p>\n

Gennem hele turneen havde han selveste Booker T. & the MG’s med sig. De spillede ogs\u00e5 til de fleste af hans studiealbums, men de leverer enormt meget her. Man kan h\u00f8re at hvert eneste medlem spiller med liv og sj\u00e6l, og det er meget sv\u00e6rt at sidde stille, n\u00e5r de virkelig giver den gas. Den gas bliver spredt tilpas ud, s\u00e5 der ikke kommer for meget energi af gangen, hvilket g\u00f8r de energiske dele meget mere effektive. Otis giver den lige s\u00e5 meget som sanger, og han s\u00e6tter tydeligvis sin stemme p\u00e5 spidsen ofte, b\u00e5de teknisk og f\u00f8lelsesm\u00e6ssigt. Albummets optr\u00e6dener er stort set fejlfri, men albummet har nogle mindre problemer. For det f\u00f8rste har produktionen mangler. Der er vel kun s\u00e5 og s\u00e5 meget, en producer har at g\u00f8re med en koncertoptagelse, og det handler vel om lydens styrke og kvalitet. Kvaliteten har ingen problemer, det f\u00f8les som om, man er der, men lydstyrken m\u00e5tte gerne v\u00e6re balanceret bedre. Musikken er rigtig rigtig h\u00f8j, men n\u00e5r Redding en sj\u00e6lden gang imellem beslutter sig for at tale, skal jeg g\u00f8re mig rigtig umage, f\u00f8r jeg kan h\u00f8re, hvad han siger.<\/p>\n

Sangvalget kunne nok ogs\u00e5 godt have v\u00e6ret en smule bedre. Forst\u00e5 mig ret, det er nogle rigtig gode sange, han synger, men 8 af de 10 sange kommer fra enten Dictionary of Soul<\/em> eller Otis Blue<\/em>. Det er to af hans absolut bedste plader, men han har vel andet i sig end de to. N\u00e6sten hele hans katalog var jo til r\u00e5dighed, da koncerten fandt sted. Alt i alt er Live In Europe<\/em> en meget tilfredsstillende soulplade. Den oser langt v\u00e6k af entusiasme, sj\u00e6l og h\u00f8j teknisk standard i sang og spil. Hvis du ikke er til Otis Redding ellers, har denne plade dog ikke meget anderledes at byde p\u00e5. Den lyder fuldkommen s\u00e5dan, man ville forvente Otis Redding at lyde live. Det kan s\u00e5 b\u00e5de v\u00e6re en god og en d\u00e5rlig ting, men det er i alle fald sv\u00e6rt at sidde stille til.<\/p>\n