{"id":3054,"date":"2017-11-29T16:45:07","date_gmt":"2017-11-29T15:45:07","guid":{"rendered":"http:\/\/musikblog.dk\/?p=3054"},"modified":"2017-11-29T16:46:14","modified_gmt":"2017-11-29T15:46:14","slug":"54-the-jimi-hendrix-experience-electric-ladyland-1968","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/musikblog.dk\/?p=3054","title":{"rendered":"54 – The Jimi Hendrix Experience – Electric Ladyland (1968)"},"content":{"rendered":"

\"\"<\/a>“It’s better to burn out than to fade away” sang Neil Young engang, og selvom han selv kun n\u00e6vnte Johnny Rotten i teksten, kan lyrikken let benyttes om mangt en rockstjerne. F\u00e5 lavede s\u00e5 stort et brag af en exit som guitarguden Jimi Hendrix. Hans tredje og sidste plade var et dobbeltalbum, og mens det p\u00e5 mange m\u00e5der er en storladen magtdemonstration, der for alvor fik cementeret Jimi Hendrix som en af tidens st\u00f8rste og dygtigste musikere, er det ogs\u00e5 en ret let plade at lytte til. N\u00e5r man lige er kommet forbi den lidt spacy intro, f\u00e5r man nogenlunde hvad man kunne forvente. Der er en solid blanding af ret vilde blues-numre, lidt mere moderne, sk\u00e6ve hippie-sange og selvf\u00f8lgelig en god dosis guitarpral. Faktisk er guitarpralen lidt det st\u00f8rste problem ved pladen. Jeg ved der er mange, der holder meget af det, men selv finder jeg det ret trivielt at h\u00f8re numrene “Voodoo Chile” og “1983… (A Merman I Should Turn to Be)” i deres fulde l\u00e6ngde. Soloerne g\u00e5r lidt i tomgang for mig, selvom de da har nogle glimrende \u00f8jeblikke. De er bare hver is\u00e6r omkring et kvarter lang, s\u00e5 det bliver noget af en mundfuld.<\/p>\n

Der er dog rigtig meget fedt at tage fat p\u00e5. Bl.a. er der den varierede lyd, Hendrix form\u00e5r at f\u00e5 ud af sin guitar, og hvor flot han f\u00e5r resten af lydbilledet til at underst\u00f8tte dette. Numrene “Rainy Day, Dream Away” og “Still Raining, Still Dreaming” er n\u00e6sten jazzede i det regi, og mens mangt en kommentator har fokuseret p\u00e5 hvor l\u00e6kkert guitaren lyder p\u00e5 Hendrix’ cover af Bob Dylans “All Along the Watchtower”, m\u00e5 man i mine \u00f8jne absolut ikke underkende den geniale, animalske rytmesektion, der giver s\u00e5 meget liv til sangen. N\u00e5r Hendrix bev\u00e6ger sig ud i noget eksplicit psykedelisk bliver han is\u00e6r fascinerende at lytte til. “House Burning Down” og “Burning of the Midnight Lamp” er is\u00e6r \u00f8jen\u00e5bnende oplevelser med rige lydbilleder. Nummeret “Little Miss Strange” er ogs\u00e5 et af de mere psykedeliske p\u00e5 pladen, men da det b\u00e5de er skrevet og sunget af gruppens bassist, Noel Redding, s\u00e5 den passer ikke s\u00e5 godt ind, selvom det er en nydelig lille psych-pop-sang. Selvom sangskrivningen ofte er mindev\u00e6rdig, er lyden nok det, der for alvor virker bedst i l\u00f8bet af pladen, og variationen i lyden er en af \u00e5rsagerne til, at albummet kan klare at vare s\u00e5 l\u00e6nge.<\/p>\n

Selvom pladens l\u00e6ngde g\u00f8r, at jeg nok oftest vil foretr\u00e6kke at lytte til de to andre plader med The Jimi Hendrix Experience, er pladen faktisk ret god til at holde fast i lytterens opm\u00e6rksomhed, og det skal man til dels takke strukturen for. Den er ret genialt sk\u00e5ret s\u00e5 hver af pladens fire sider fungerer som sin egen lille enhed, mens de ogs\u00e5 f\u00f8lger meget naturligt i halen p\u00e5 hinanden. F\u00f8rste side er to simpelt konstruerede blues-rock-sange, der leder over i den lange guitareskapade “Voodoo Chile”. Anden side er mest af alt en r\u00e6kke svedige rocksange, her med gradvist mere og mere psykedelisk lyd og generelt et h\u00f8jt energiniveau. Fjerde side er den mest jazzede, dels grundet “Rainy Day, Dream Away”, men nok mest grundet de mange vilde ideer der udforskes p\u00e5 den 14 minutter lange “1983… (A Merman I Should Turn to Be)”, og endelig kulminerer det hele i den sidste side, hvor de tidligere ideer fusionerer sammen til fire af Hendrix’ mest solide rocksange overhoved. De fire sange er s\u00e5 geniale og s\u00e5 godt underst\u00f8ttet af de foreg\u00e5ende ideer, at pladen ender med at v\u00e6re helt vildt tilfredsstillende, selv for mig, der finder de l\u00e6ngere numre lidt for langh\u00e5rede. Ja, Hendrix holdt sgu lige til det sidste.<\/p>\n