{"id":3051,"date":"2017-11-14T14:48:40","date_gmt":"2017-11-14T13:48:40","guid":{"rendered":"http:\/\/musikblog.dk\/?p=3051"},"modified":"2017-11-14T14:48:40","modified_gmt":"2017-11-14T13:48:40","slug":"55-elvis-presley-elvis-presley-1956","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/musikblog.dk\/?p=3051","title":{"rendered":"55 – Elvis Presley – Elvis Presley (1956)"},"content":{"rendered":"

\"\"<\/a>Elvis Presley omtales ofte som den f\u00f8rste rockmusiker, og det er ret utvetydigt falsk. At kalde ham den f\u00f8rste rigtige rockstjerne ville dog ikke v\u00e6re forkert, for han var en kendis p\u00e5 et helt andet niveau end Bill Haley, Ruth Brown eller Big Joe Turner. Mens hans stjernestatus blev cementeret med stribevis af hitsingler i 1954 og 1955, udgav han i 1956 sin f\u00f8rste l\u00e6ngere plade, simpelt betitlet “Elvis Presley”. Med moderne \u00f8jne er den stadig ret kort, kun 28 minutter, men det var en overv\u00e6ldende mulighed for at k\u00f8be hele 12 Elvis-sange p\u00e5 en gang. I dag er der over 90 Elvis-plader at v\u00e6lge imellem, men debuten st\u00e5r stadig som en af musikerens mest afholdte plader. Og den har da ogs\u00e5 ret meget, der k\u00f8rer som det skal. Is\u00e6r er det stadig let at opfange Elvis’ charme som performer. Hans fraseringer er tit underholdende, og han form\u00e5r at fortolke klassikere som “I Got a Woman” af Ray Charles, “Tutti Frutti” af Little Richard og “Money Honey” af Clyde McPhatter, uden at de mister gnisten. Faktisk er st\u00f8rstedelen af pladen covers, men Elvis leverer dem s\u00e5 stilfuldt, at selv de velkendte sange f\u00f8les som om, de skulle v\u00e6re hans.<\/p>\n

I forhold til, at Elvis og producerne har valgt p\u00e5 m\u00e5 og f\u00e5 i stedet for at f\u00e5 sat nogle sangskrivere til at skrive originalt materiale, er det dog et noget tyndt repertoire, de lader Elvis pr\u00e6sentere. Elvis har sunget adskillige glimrende ballader gennem tiderne, “Always On My Mind” og “Can’t Help Falling In Love” og “Love Me Tender” er blot nogle af de mest kendte eksempler. De ballader, der er udvalgt til “Elvis Presley” er s\u00e5 forglemmelige, at jeg ikke tror, jeg ville kunne nynne dem for dig, selvom jeg efterh\u00e5nden har h\u00f8rt pladen et dusin gange. “Blue Moon” er m\u00e5ske lige undtagelsen, men selvom den er opfattet som en klassiker, klinger den um\u00e5deligt hult for mig personligt. H\u00f8jdepunkterne p\u00e5 pladen er nok netop der, hvor Elvis fortolker samtidens rock and roll-pion\u00e6rer. Mens han g\u00f8r det godt, g\u00f8r han det sj\u00e6ldent bedre end originalen. Undtagelsen vil nok v\u00e6re \u00e5bningsnummeret, “Blue Suede Shoes”, hvor han p\u00e5 alle m\u00e5der overg\u00e5r Carl Perkins’ ellers ganske fornuftige original. Det er et lille s\u00f8dt, energisk nummer, og det er der Elvis generelt g\u00f8r sig bedst. “One Sided Love Affair” og “I’m Gonna Sit Right Down And Cry over You” er af samme \u00e5rsag nogle af de st\u00e6rkeste numre p\u00e5 pladen.<\/p>\n

Det er dog ikke til at komme uden om, at den simple rock & roll-stil er lidt for\u00e6ldet for de fleste moderne \u00f8ren, og vi har rigtig mange muligheder, hvis vi skulle v\u00e6re i hum\u00f8r til den lyd. Der er ikke meget, der vil lyde banebrydende eller nyt\u00e6nkende for en lytter i dag. Det er heller ikke fordi, der er gjort meget ud af at f\u00e5 albummet til at f\u00f8les som en sammenh\u00e6ngende helhed. Jeg kan godt lide finurligheden i at efterf\u00f8lge sangen “I Love You Because” med “Just Because”, men desv\u00e6rre h\u00e6nger teksterne ikke rigtig sammen, ja faktisk modsiger de lidt hinanden. “Elvis Presley” er en ganske hyggelig plade, men der er bare s\u00e5 mange andre muligheder. Personligt vil jeg m\u00e5ske endda anbefale opsamlingsalbums i stedet for denne, da man slipper for ret meget fyld p\u00e5 den m\u00e5de. Et bokss\u00e6t som “The Sun Records Collection” er en langt mere tilfredsstillende, sp\u00e6ndende oplevelse, der pr\u00e6senterer dig for flere kunstnere over l\u00e6ngere tid. Selv mange af Elvis’ opsamlingsalbums giver en bedre id\u00e9 om, hvorfor Elvis var den sensation, han var. “Elvis Presley” er ikke en d\u00e5rlig plade, den er faktisk ganske fin af sin tid at v\u00e6re, men jeg kan ikke se nogen \u00e5rsag til, at jeg nogensinde ville v\u00e6lge at s\u00e6tte den p\u00e5 igen.<\/p>\n