{"id":2924,"date":"2017-10-25T18:20:25","date_gmt":"2017-10-25T17:20:25","guid":{"rendered":"http:\/\/musikblog.dk\/?p=2924"},"modified":"2017-10-25T18:20:25","modified_gmt":"2017-10-25T17:20:25","slug":"57-the-rolling-stones-beggars-banquet-1968","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/musikblog.dk\/?p=2924","title":{"rendered":"57 – The Rolling Stones – Beggars Banquet (1968)"},"content":{"rendered":"

\"\"<\/a>Da jeg f\u00f8rste gang satte den klassiske plade “Beggars Banquet”, som The Rolling Stones udgav i 1969, p\u00e5, blev jeg naturligt nok m\u00f8dt af \u00e5bningsnummeret, “Sympathy for the Devil”, der er noget n\u00e6r et perfekt nummer. Den groovy sambarytme i percussion-sektionen sat op imod Keith Richards’ h\u00f8jaktive bas er i sig selv vidunderligt at lytte til, men uanset om man kigger p\u00e5 den sjove, lettere morbide tekst, det velklingende klaver eller det sjove “woo-hoo” fra koret i baggrunden, s\u00e5 g\u00e5r det hele op i en h\u00f8jere enhed. Den sang er p\u00e5 en gang det bedste og det v\u00e6rste ved “Beggars Banquet”, for selvom den er en fantastisk sang, har resten af pladen sv\u00e6rt ved at leve op til de um\u00e5deligt h\u00f8je standarder, der fra starten bliver sat. Is\u00e6r fordi lyden p\u00e5 resten af pladen faktisk er ganske langt fra den lyd, pladen i hovedreglen pr\u00e6senterer. Der er en del nedtonede, r\u00e5 numre, der tager meget fra blues og country, og st\u00f8rstedelen af instrumenterne fra \u00e5bningsnummeret vender ikke tilbage senere p\u00e5 pladen. Efter en del gennemlytninger er jeg dog endelig begyndt at kunne s\u00e6tte pris p\u00e5 resten af pladen, der trods alt har ret meget at byde p\u00e5.<\/p>\n

The Rolling Stones’ tidligste materiale tog meget udgangspunkt i blues, og p\u00e5 “Beggars Banquet” vendte de dermed tilbage til deres r\u00f8dder, blot som mere erfarne musikere, der havde f\u00e5et mere kreativ frihed nu, hvor de var superstjerner. De helt rendyrkede blues-sange som “No Expectations” og “Prodigal Son” er virkelig velarrangerede, og de b\u00e6rer en nydeligt eksekveret lyd, der g\u00f8r, at man kan l\u00e6gge m\u00e6rke til al finessen i instrumentationen. Hvis pladen havde v\u00e6ret fyldt med s\u00e5dan nogle numre, ville jeg nok v\u00e6re helt oppe at k\u00f8re over pladen. Den samme produktion fungerer ogs\u00e5 helt fantastisk p\u00e5 folk-sangen “Factrory Girl”, der flot blander violin og akustisk guitar med tablas og congas p\u00e5 en m\u00e5de, der underligt nok virker helt naturlig. Dette nummer agerer ogs\u00e5 som nydelig stemningsm\u00e6ssig optakt til den afsluttende “Salt of the Earth”, der starter som endnu en vemodig folk-ballade, f\u00f8r den elegant lader sig udvikle mod et gospel-inspireret klimaks. Mens lyden er smuk p\u00e5 tv\u00e6rs af de mere afd\u00e6mpede numre, er sangskrivningen mere svingende. “Dear Doctor” er en ret fjollet lille country-sang, “Parachute Woman” g\u00f8r ikke noget, man ikke har set mangt en blues-trubadur g\u00f8re f\u00f8r, men omvendt er “Jigsaw Puzzle” og “Salt of the Earth” nogle af gruppens i mine \u00f8jne mest oversete kompostioner.<\/p>\n

“Sympathy for the Devil” er ikke det eneste nummer, der stikker meget ud p\u00e5 “Beggars Banquet”. Der er ogs\u00e5 to h\u00e5rdere, mere fyldige rocknumre, der peger i nogle lidt andre retninger. Den f\u00f8rste er den klassiske “Street Fighting Man”, der foruden et meget kreativt arrangement byder p\u00e5 en mere hektisk, vred stemning end pladen generelt byder p\u00e5. Det er et godt nummer, den har en fed tekst, men midt mellem to numre, der er s\u00e5 jordn\u00e6re som “Jigsaw Puzzle” og “Prodigal Son” kommer den lidt ud af det bl\u00e5. Det andet nummer er den lumre “Stray Cat Blues”, der absolut er nummeret, der pr\u00e6senterer den mest arketypiske Rolling Stones-lyd p\u00e5 pladen. Foruden at teksten er ret creepy, hvis man lige h\u00f8rer efter i starten, f\u00f8les den ret ligegyldig. Nummerets seksuelle natur kan muligvis have v\u00e6ret mere opsigtsv\u00e6kkende i 1968, men i dag kan man lidt undre sig over, hvad de egentlig vil sige. Nummeret passer dog betydeligt bedre, da den kommer lige efter den ligeledes blues-inspirerede “Prodigal Son”, og den form\u00e5r ogs\u00e5 f\u00e5 den yndig lyd p\u00e5 den efterf\u00f8lgende “Factory Girl” til at lyde endnu sk\u00f8nnere. Mens jeg stadig synes, at “Beggars Banquet” er lidt af en blandet oplevelse, m\u00e5 jeg sige, at den bliver bedre med hver gennemlytning. Jeg havde bare forventet lidt mere.<\/p>\n