{"id":2920,"date":"2017-10-24T14:11:36","date_gmt":"2017-10-24T13:11:36","guid":{"rendered":"http:\/\/musikblog.dk\/?p=2920"},"modified":"2017-10-24T14:11:58","modified_gmt":"2017-10-24T13:11:58","slug":"58-captain-beefheart-his-magic-band-trout-mask-replica-1969","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/musikblog.dk\/?p=2920","title":{"rendered":"58 – Captain Beefheart & His Magic Band – Trout Mask Replica (1969)"},"content":{"rendered":"

\"\"<\/a>Et af de albums, jeg har gl\u00e6det mig i allerl\u00e6ngst tid til at skulle anmelde\u00a0 m\u00e5 v\u00e6re “Trout Mask Replica” af Captain Beefheart & His Magic band fra 1969. Jeg havde h\u00f8rt nogle f\u00e5 tracks hist og her tidligere, men jeg fik indtil nu aldrig sat mig ned og h\u00f8rt hele pladen f\u00f8r. Det er en meget eksperimenterende, s\u00e6r plade. Med meget af slut-60’ernes og start-70’ernes rockmusik kan man snakke meget om, hvor nyt\u00e6nkende og indflydelsesrig den er, uden at det vil virke som noget s\u00e6rlig ekstraordin\u00e6rt for en moderne lytter. “Trout Mask Replica” er ikke s\u00e5dan en plade. For langt de fleste lyttere vil dette album v\u00e6re en overv\u00e6ldende oplevelse lige fra \u00e5bningsnummeret, “Frownland”. Det lyder n\u00e6rmest som om, de forskellige instrumenter spiller hver sin sang samtidig. Hvis det ikke lyder grimt nok, er produktionen ret grov, og Beefhearts stemme er lige s\u00e5 h\u00e6s som Tom Waits efter for mange sm\u00f8ger. Hele albummet s\u00f8rger for at nedbryde alle lytterens ideer om melodi, takt, \u00e6stetik og lyd. Teksterne er oftest totalt meningsl\u00f8se. Der er en vis grammatisk og poetisk sammenh\u00e6ng, men oftest f\u00e5r man udecifrerbare linjer som “I saw you baby dancin’ in your x-ray gingham dress \/ I knew you were under duress \/ I knew you were under yer dress”.<\/p>\n

Personligt elsker jeg at f\u00e5 hverdagens \u00e6stetiske konventioner udfordret p\u00e5 denne m\u00e5de, og “Trout Mask Replica” er da ikke det mest eksperimentelle album, jeg nogensinde har h\u00f8rt, men alligevel synes jeg, at det er noget af en mundfuld at lytte til. Pladen er nemlig hele 80 minutter lang, og det er generelt ret lang tid at lytte til en plade, der ikke g\u00f8r rigtig meget ud af sin struktur. “Trout Mask Replica” pryder sig jo decideret p\u00e5, hvor meget den tager pis p\u00e5 alle former for struktur, s\u00e5 den slags tager den sig ikke af. Hvis du finder pladen ustruktureret er det netop meningen. Captain Beefheart g\u00f8r rigtig meget for at g\u00f8re lytteoplevelsen besv\u00e6rlig, omend den er dybt underholdende. Jeg tror dog, at den er mest underholdende i sm\u00e5 doser, og man kan endda ende med at blive s\u00e5 lammet af pladens vilde lyde, at man mod slutningen slet ikke l\u00e6gger m\u00e6rke til hvor underlig, den er. Det er jeg ked af, for det \u00f8del\u00e6gger jo lidt den underholdningsv\u00e6rdi, der for mig ligger i de absurde tekster, syrede lyde og vilde sangkonstruktioner. Jeg kan dog ikke tage fra den, at den langt hen ad vejen er en ret vild oplevelse, der rigtig godt s\u00f8rger for at vende op og ned p\u00e5 forventninger indenfor rockmusik.<\/p>\n

Mens rockmusik er i fokus i l\u00f8bet af pladens sk\u00f8re rejse, s\u00e5 er det langt fra hele pladen, der lyder af rock den mindste smule. Pludselig kan en spoken word-sektion uden instrumentation optr\u00e6de, et l\u00e6ngere stykke kan v\u00e6re rendyrket free jazz, og et nummer som “China Pig” er en relativt simpel blues-sang, der mest af alt stikker ud ved at lyde som om, den er indspillet p\u00e5 et badev\u00e6relse. Ofte kommer disse elementer helt ud af det bl\u00e5 og skubber fuldkommen rocken til side, og andre gange overfalder de hinanden i en sindssyg kakofoni. Jeg foretr\u00e6kker is\u00e6r sidstn\u00e6vnte, da det for alvor er sanseprovokerende. Til trods for hvad man skulle tro, er n\u00e6sten intet af albummet improviseret, men dette g\u00f8r blot lydbillederne mere kaotiske. Mange numre er helt meget n\u00f8je arrangeret, s\u00e5 alt g\u00e5r s\u00e5 galt som muligt. “Trout Mask Replica” er en udfordrende plade. Ikke forst\u00e5et s\u00e5dan, at den er sv\u00e6r at holde ud at lytte til, omend det er den nok ogs\u00e5 for mange. Den er udfordrende idet den ganske bogstaveligt fors\u00f8ger at udfordre vores ideer om hvad, vi forst\u00e5r ved rock, ved musik, ved kunst. Ironisk nok anser jeg netop derfor “Trout Mask Replica” som et stort kunstv\u00e6rk. Som lytteoplevelse er den derimod noget uj\u00e6vn, men stadig helt klart v\u00e6rd at opleve.<\/p>\n