{"id":292,"date":"2012-07-31T02:00:22","date_gmt":"2012-07-31T01:00:22","guid":{"rendered":"http:\/\/musikblog.baldursson.dk\/?p=292"},"modified":"2017-10-19T06:58:35","modified_gmt":"2017-10-19T05:58:35","slug":"476-the-paul-butterfield-blues-band-the-paul-butterfield-blues-band-1965","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/musikblog.dk\/?p=292","title":{"rendered":"476 – The Paul Butterfield Blues Band – The Paul Butterfield Blues Band (1965)"},"content":{"rendered":"

\"\"<\/a>Paul Butterfield var en af de f\u00f8rste hvide bluessangere, da han debuterede med albummet The Paul Butterfield Blues Band<\/em> i 1965, og ikke alene var han en formidabel sanger, der gjorde god brug af inspirationer som Little Walter og Muddy Waters i sin vokal, men han havde ogs\u00e5 et fantastisk band med sig. Elvin Bishop og is\u00e6r Mike Bloomfield er fantastiske guitarister, der giver numrene utrolig meget liv og energi. Og det er rigtig vigtigt med den slags, 7 af albummets 11 numre er covers af bluesklassikere, s\u00e5 hvis de ikke satte deres eget spin p\u00e5 melodierne, kunne det virke tamt. De bygger som helhed meget p\u00e5 Muddy Waters’ elektriske blues, og de flirter ogs\u00e5 meget med blues-rock, der var en spritny genre p\u00e5 den tid. De er derfor meget kraftige og energiske i deres udf\u00f8rsel af klassikerne, og deres 4 originale numre er tydeligvis ogs\u00e5 skrevet specifikt til denne lyd. To af disse numre,\u00a0Thank You Mr. Poobah<\/em> og Screamin’<\/em> er instrumentale, og p\u00e5 dem f\u00e5r Bloomfield og Bishop virkelig lov til at udfolde sig mens Butterfield selv holder sig til sin mundharmonika.<\/p>\n

De to andre originale numre, Born In Chicago<\/em> og Our Love Is Drifting<\/em>, k\u00f8rer p\u00e5 det samme gamle blues-m\u00f8nster, som Robert Johnson f.eks. bruger p\u00e5 Sweet Home Chicago<\/em>, og hvert eneste af de mange covers, der er p\u00e5 albummet, f\u00f8lger samme m\u00f8nster, dog et par f\u00e5 af dem med omkv\u00e6d, der g\u00f8r lyden mere varierende. Dog er hvert eneste cover en sand bluesklassiker, der bliver opf\u00f8rt med rigtig h\u00f8j energi, og den store forskel i tempoet p\u00e5 numre som Mystery Train<\/em> og Got My Mojo Working<\/em> g\u00f8r, at man knap nok l\u00e6gger m\u00e6rke til, at de er skrevet p\u00e5 n\u00e6sten samme m\u00e5de. Der er p\u00e5 mange af numrene tillagt guitarsoloer, der giver Bloomfield og Bishop mulighed for at puste meget liv i numrene, som alle bluesfans efterh\u00e5nden har h\u00f8rt til d\u00f8de. Det ville dog have v\u00e6ret rart, hvis der var valgt nogle lidt mere forskelligt opbyggede numre, s\u00e5 de eneste undtagelser ikke var de instrumentale numre. Dette kunne b\u00e5de v\u00e6re hjulpet ved at skrive nogle nye sange, der var opbygget anderledes, eller blot ved at v\u00e6lge nogle andre sange at lave covers af.<\/p>\n

5 af numrene har orgel p\u00e5 sig, og den energiske lyd bliver endnu bedre af det. De h\u00f8je orgeltoner g\u00f8r lyden frisk og original, hvilket virkelig redder dem fra at lyde som endnu et bluesband, der bare h\u00e6gter sig fast i klassikerne. Ikke \u00e9t af deres covers lyder som den mest kendte udgave, m\u00e5ske med undtagelse af den af Muddy Waters’ Got My Mojo Working<\/em>, men da Waters tydeligvis var en vigtig inspiration for dem, gav det mening at lave en s\u00e5 direkte hyldest, og da sangen jo ogs\u00e5 i sin tid blev gjort popul\u00e6r med en elektrisk lyd, passer den jo perfekt ind. The Paul Butterfield Blues Band<\/em> er et album, som enhver bluesfan b\u00f8r lytte til. Hvis man kan sine klassikere, vil man nok nikke genkendende til mange af numrene, og man vil aldrig ryste p\u00e5 hovedet over deres behandling, for de g\u00f8r det altid med b\u00e5de respekt, personlighed og energi. Og s\u00e5 er Bloomfield, Bishop og Butterfield selv altid en forn\u00f8jelse at lytte p\u00e5, og de andre bandmedlemmer tr\u00e6kker bestemt heller ikke oplevelsen ned.<\/p>\n