{"id":285,"date":"2012-07-31T01:00:28","date_gmt":"2012-07-31T00:00:28","guid":{"rendered":"http:\/\/musikblog.baldursson.dk\/?p=285"},"modified":"2017-10-19T06:57:43","modified_gmt":"2017-10-19T05:57:43","slug":"477-fugees-the-score","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/musikblog.dk\/?p=285","title":{"rendered":"477 – Fugees – The Score (1996)"},"content":{"rendered":"

\"\"<\/a>Lauryn Hill, Wyclef Jean og Pras dannede i 1992 Fugees, som i 1996 br\u00f8d igennem med deres andet og sidste album, The Score<\/em>. Hvis du vil h\u00f8re tilsvininger eller pral, s\u00e5 er der masser af god hip hop fra samtiden at kaste sig over, men hvis man derimod vil h\u00f8re bidende samfundskritik, s\u00e5 er Fugees en gruppe man burde kaste sig over, og The Score<\/em> er et godt sted at starte, selvom der jo n\u00e6sten ikke er andre muligheder. Noget, man hurtigt l\u00e6gger m\u00e6rke til, er at Wyclef Jean og Lauryn Hill ikke kun kan rappe, men de er ogs\u00e5 gode sangere – i Lauryn Hills tilf\u00e6lde endda en fantastisk en, s\u00e5 det er ikke et tilf\u00e6lde at hun oftest er den, der hives frem, n\u00e5r der skal synges. N\u00e5r Wyclef Jean dog af og til f\u00e5r lov til at tage de portioner, lyder han heller ikke v\u00e6rst, selvom han m\u00e5ske har en tendens til at overreagere. Deres cover af Bob Marleys No Woman, No Cry<\/em>, hvor Wyclef synger er p\u00e5 den m\u00e5de et godt alternativ til Marleys udgave, men den kan ikke konkurrere med originalen p\u00e5 samme m\u00e5de, som Lauryn Hill g\u00f8r p\u00e5 deres cover af Roberta Flacks Killing Me Softly with His Song<\/em>.<\/p>\n

Is\u00e6r No Woman, No<\/em> Cry<\/em> passer dog godt ind p\u00e5 albummet, da Marley i l\u00f8bet af hele albummet har sin indflydelse, og de har moderniseret nummeret en smule, s\u00e5 det har mere at g\u00f8re med 90’ernes amerikanske storbyliv. Det er sm\u00e5 \u00e6ndringer, men de \u00e6ndrer meget p\u00e5 sangen. Hele albummet har meget med storbylivet at g\u00f8re, og et andet emne er hvordan tidens hip hop-scene s\u00e5 ud. De n\u00e6vner ingen navne, for der er jo intet problem, hvis bestemte rappere er materialistiske l\u00f8gnhalse – men det er surt, hvis vi snakker en stor del, uanset hvem, der nu engang er v\u00e6rst. Numre som How Many Mics<\/em>, Cowboys<\/em> og The Mask<\/em> kritiserer p\u00e5 det groveste kulturen, og de vidste, at dem, der gjorde det, vidste, hvem de var. Produktionen er foretaget af et utal af forskellige mennesker, heriblandt Wyclef, Hill og Pras selv, og de var hele vejen igennem meget inspirerede af reggae, der ogs\u00e5 spiller en v\u00e6sentlig rolle p\u00e5 deres debutalbum. Det er rimelig interessant, for albummet inkorporerer n\u00e6sten ingen reggae-rytmer, og de sampler ikke en eneste reggae-sang, med mindre vi medregner No Woman, No Cry<\/em>. De havde bare reggae i sj\u00e6len, og fik p\u00e5 den m\u00e5de genskabt det p\u00e5 unormal vis.<\/p>\n

B\u00e5de Pras, Wyclef og Hill er fantastiske lyrikere, og deres flow er meget originalt. De k\u00f8rer sj\u00e6ldent p\u00e5 samme m\u00e5de igennem en hel sang, de kan g\u00e5 fra at v\u00e6re stive til l\u00f8se p\u00e5 et splitsekund. De har p\u00e5 alle mulige m\u00e5der dynamiske stemmer, der ofte skifter tempo, styrke og punch for at tilf\u00f8je effekt. De er om noget lidenskabelige, og det f\u00f8les som om, de er i gang med at \u00e6ndre verden med deres ord. Noget af det bedste ved dem er dog, at de aldrig f\u00f8les som selvh\u00f8jtidelige gangstere – de er bare tre gutter, der har st\u00e6rk meddelelser. Hvis du er til hip hop af den mere alternative slags, s\u00e5 er The Score<\/em> et utrolig let album at anbefale. Det er faktisk s\u00e5 alternativt, at der ikke rigtig indeholder noget af det, som mange ikke kan lide hip hop p\u00e5 grund af. Man beh\u00f8ver slet ikke at v\u00e6re en fan af genren for at kunne nyde det – man kunne lige s\u00e5 godt v\u00e6re fan af reggae eller R&B. Det kan dog hj\u00e6lpe at have lyttet til noget hip hop f\u00f8r, da sproget sikkert kunne v\u00e6re lidt sv\u00e6rt at forst\u00e5 for en, der ikke har lyttet til nok i forvejen.<\/p>\n