{"id":282,"date":"2012-07-30T02:00:42","date_gmt":"2012-07-30T01:00:42","guid":{"rendered":"http:\/\/musikblog.baldursson.dk\/?p=282"},"modified":"2017-10-19T06:57:36","modified_gmt":"2017-10-19T05:57:36","slug":"478-ll-cool-j-radio-1985","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/musikblog.dk\/?p=282","title":{"rendered":"478 – LL Cool J – Radio (1985)"},"content":{"rendered":"

\"\"<\/a>LL Cool J udgav som blot 17-\u00e5rig Radio<\/em>, og det endte med at blive en af de mest indflydelsesrige hip hop-plader nogensinde. I h\u00f8jere grad end nogen anden f\u00f8r ham kunne han forn\u00e6rme og prale. Han fik sig selv til at lyde viljest\u00e6rk og r\u00e5, mens han p\u00e5 det groveste nedgjorde alle, der havde noget negativt at sige til ham. Ikke alene var det en helt ny m\u00e5de at rappe p\u00e5, som i dag har overlevet i n\u00e6sten 20 \u00e5r, men det var ogs\u00e5 det f\u00f8rste hip hop-album som den i dag legendariske Rick Rubin producerede. Hans produktion har varieret meget gennem tiden, men den har n\u00e6sten altid v\u00e6ret meget h\u00e5rdtsl\u00e5ende, og Radio <\/em>er ingen undtagelse. Han er samtidig meget minimalistisk. Der bliver ikke brugt meget andet end nogle simple, tunge rytmer og af og til nogle samplede guitarer eller andet i den dur. Den simple produktion fremh\u00e6ver dermed LL Cool J selv. Han er da ogs\u00e5 en formidabel rapper, n\u00e5r han er bedst. Desv\u00e6rre er han ikke altid p\u00e5 sit h\u00f8jeste niveau, og pladens alder viser sig tydeligere \u00e5r for \u00e5r.<\/p>\n

P\u00e5 \u00e5bningsnummeret, I Can’t Live Without My Radio<\/em>, maler han sig op som en person, der har styr p\u00e5 det hele og fortjener respekt, hvilket folk da ogs\u00e5 giver ham, for han har nemlig en JVC-radio, hvilket \u00e5benbart var et statussymbol i LL Cool J’s kvarter i midt-80’erne. Selvom en JVC-radio ikke er det, man oftest er stolt af at eje i 2012, bliver man let overbevist af sangen, om at LL Cool J ikke er en hr. hvem som helst. Hans st\u00e6rke attitude forts\u00e6tter p\u00e5 resten af albummet med numre som You Can’t Dance<\/em>, That’s A Lie\u00a0<\/em>og Rock the Bells<\/em> hvor han spytter l\u00f8s med forn\u00e6rmelser af h\u00e5rdeste skuffe, og han er rigtig god til det. Man har virkelig ikke lyst til at komme op og toppes med ham. Desv\u00e6rre er han ikke altid s\u00e5 god. LL Cool J var en af de f\u00f8rste til at rappe k\u00e6rlighedssange. P\u00e5 I Can Give You More<\/em> g\u00e5r teksten heldigvis mere med at forn\u00e6rme pigens nuv\u00e6rende k\u00e6reste, og p\u00e5 You’ll Rock<\/em> g\u00e5r den mest med hvorfor han er s\u00e5 sej, at hun burde v\u00e6re sammen med ham, men n\u00e5r han g\u00f8r sig mere bl\u00f8ds\u00f8den, lyder det bare kluntet – heldigvis sker det kun p\u00e5 I Want You<\/em>, men den sang er s\u00e5 sv\u00e6r at tage seri\u00f8s, at det nok bare er bedst at springe den over<\/p>\n

I mods\u00e6tning til de kommende par \u00e5rs hip hop, bliver der n\u00e6sten ikke samplet p\u00e5 dette album. I l\u00f8bet af hele albummet, bliver der kun samplet p\u00e5 5 sange, hvoraf de fleste er sv\u00e6re overhovedet at l\u00e6gge m\u00e6rke til. Mange af sangene, de sampler, kender jeg rimelig godt, men jeg lagde slet ikke m\u00e6rke til det. Da jeg endelig slog op, hvor de var, kunne jeg godt h\u00f8re det, og i mange af tilf\u00e6ldene giver det musikken mere punch – f.eks. hvor han sampler Flick of the Switch<\/em> af AC\/DC p\u00e5 Rock the Bells<\/em> eller Owner of a Lonely Heart <\/em>p\u00e5 That’s A Lie<\/em>. Alt i alt er Radio<\/em> en plade for alle dem, der gerne vil grave ned i hip hoppens historie. Dens simplicitet kan m\u00e5ske f\u00e5 den til at lyde tam nu til dags, og af og til er teksterne ogs\u00e5 lidt for tidstypiske til at man virkelig kan nyde albummet uden at t\u00e6nke over dets historiske vigtighed. Men den historiske vigtighed er sv\u00e6r at ignorere, for hip hop var aldrig det samme, efter LL Cool J fik chancen til at prale om sin JVC-radio.<\/p>\n