{"id":2739,"date":"2017-10-20T15:32:33","date_gmt":"2017-10-20T14:32:33","guid":{"rendered":"http:\/\/musikblog.dk\/?p=2739"},"modified":"2017-10-20T15:32:33","modified_gmt":"2017-10-20T14:32:33","slug":"60-sly-and-the-family-stone-greatest-hits-1970","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/musikblog.dk\/?p=2739","title":{"rendered":"60 – Sly and The Family Stone – Greatest Hits (1970)"},"content":{"rendered":"

\"\"<\/a>Typisk lytter jeg sj\u00e6ldent til greatest hits-opsamlinger. Jeg foretr\u00e6kker at h\u00f8re sangene i den sammenh\u00e6ng, de oprindeligt er tilt\u00e6nkt, og is\u00e6r i dag, i streamingtjenesternes tid, foretr\u00e6kker jeg playlister, hvis man endelig skal hive sangene ud af deres oprindelige kontekst. Is\u00e6r lytter jeg sj\u00e6ldent til greatest hits-opsamlinger fra kunstnere, der faktisk har udgivet godt med solide plader. Til trods for at have nydt alle de plader, jeg har h\u00f8rt med Sly and the Family Stone, har ingen oplevelse med dem alligevel v\u00e6ret n\u00e6r s\u00e5 positiv for mig som deres f\u00f8rste opsamlingsalbum, “Greatest Hits” fra 1970. Gruppen havde p\u00e5 dette tidspunkt kun udgivet 4 albums, og de to popul\u00e6re plader “There’s a Riot Goin’ On” og “Fresh” var endnu ikke udgivet. Det g\u00f8r selvf\u00f8lgelig, at pladen ikke indeholder klassikere som “If You Want Me To Stay” og “Family Affair”, men p\u00e5 den anden side markerede disse to plader, at Sly and the Family Stone bev\u00e6gede sig i en mindre kommerciel retning. “Greatest Hits” er derimod en ret poppet plade, fyldt med gl\u00e6de, k\u00e6rlighed og hippie-mentalitet. Det er musik, man bliver glad i l\u00e5get af at lytte til, og dette g\u00e6lder hvert eneste nummer.<\/p>\n

Opsamlingen springer let og elegant gruppens debut over og v\u00e6lger at fokusere p\u00e5 deres f\u00f8lgende tre plader, “Dance to the Music”, “Life” og “Stand!”, hvor jeg allerede har anmeldt sidstn\u00e6vnte. Jeg kan i hvert fald definitivt sige, at det er mine yndlingssange fra denne, der er medtaget p\u00e5 “Greatest Hits”, og jeg tr\u00e6kker p\u00e5 smileb\u00e5ndet ved hvert eneste gensyn med disse sange. De er lige s\u00e5 sk\u00e6ve og finurlige som sidst jeg h\u00f8rte dem, og til min store gl\u00e6de g\u00e6lder det st\u00f8rstedelen af tracklisten. De fleste numre er fyldt med sm\u00e5 sp\u00f8jse gimmicks, der kun g\u00f8r lytteoplevelsen mere forn\u00f8jelig, og de form\u00e5r ogs\u00e5 at vise, at den poppede struktur ikke s\u00e6tter begr\u00e6nsninger for nuance og kreativitet i musikken. Det f\u00e5r m\u00e5ske endda kreativiteten til at v\u00e6re s\u00e5 meget mere tydelig, da de spiller mere med vores forventninger om, hvad der skal ske i en popsang. Udvalget er i det hele taget helt eminent pladerne imellem. Der er ikke blot s\u00f8rget for at v\u00e6lge hits, der er s\u00f8rget for at v\u00e6lge farverige, sjove numre, der leger med lytterens forventninger, og der er samtidig s\u00f8rget for at repr\u00e6sentere b\u00e5de de funk-, soul- og rock-pr\u00e6gede sider af gruppen godt.<\/p>\n

Strukturen p\u00e5 pladen sidder ogs\u00e5 lige i skabet. \u00c5bningsnummeret “I Want to Take You Higher” s\u00f8rger godt for at l\u00f8fte stemningen lige fra starten med en lyd, der er lidt m\u00f8rkere end resten af pladen, mens den samtidig leverer al den ukontrollerbare sjov, der er til stede p\u00e5 resten pladen. Den stiger ogs\u00e5 gradvist i vildskab, s\u00e5 den er helt ideel p\u00e5 sin plads. Endnu mere velvalgt er afslutningsnummeret, megahittet\u00a0“Thank You (Falettinme Be Mice Elf Agin)”. En af \u00e5rsagerne, til at den fungerer s\u00e5 godt p\u00e5 sin plads, er, at den referer tidligere sange fra albummet p\u00e5 sin tekst. Den agerer dermed som en slags opsamling af pladen som helhed, og det er sj\u00e6ldent at greatest hits-albums har mulighed for at afslutte s\u00e5 konkluderende. Derudover er det bare et uimodst\u00e5eligt festnummer, der dermed ogs\u00e5 fejrer bandets karriere i denne nye kontekst. Jeg havde ikke forventet at holde s\u00e5 meget af en greatest hits-opsamling, men det gjorde jeg alts\u00e5. Jeg havde endnu mindre forventet at skulle erkl\u00e6re den min favorit i gruppens diskografi, men det er den alts\u00e5. Det er en fortr\u00e6ffelig festplade, og den fremviser gruppen, hvor de er allerbedst.<\/p>\n