{"id":2736,"date":"2017-10-19T17:56:05","date_gmt":"2017-10-19T16:56:05","guid":{"rendered":"http:\/\/musikblog.dk\/?p=2736"},"modified":"2017-10-19T17:56:05","modified_gmt":"2017-10-19T16:56:05","slug":"61-guns-n-roses-appetite-for-destruction-1987","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/musikblog.dk\/?p=2736","title":{"rendered":"61 – Guns n’ Roses – Appetite for Destruction (1987)"},"content":{"rendered":"

\"\"<\/a>Det amerikanske rockband Guns n’ Roses udgav i 1987 det, der senere ville vise sig at v\u00e6re det bedst s\u00e6lgende debutalbum nogensinde, ‘Appetite for Destruction’. Det var lummert og beskidt i sin natur, men lyden var samtidig poleret nok til, at deres provokationer sagtens kunne appellere bredt. Med successingler som ‘Sweet Child o’ Mine’, ‘Paradise City’ og ‘Welcome to the Jungle’ gjorde de sig bem\u00e6rket \u00f8jeblikkeligt som et mere komplekst, mere vovet og ofte lidt m\u00f8rkere alternativ til den glam-metal, der ellers var den h\u00e5rde rocks v\u00e6sentligste repr\u00e6sentant i mainstream-sf\u00e6ren. Jeg kan ogs\u00e5 godt lide Def Leppard og M\u00f6tley Cr\u00fce i doser, men ingen af dem har lavet sange, der f\u00e5r mig til at f\u00f8le lige s\u00e5 meget som ‘Sweet Child o’ Mine’ eller ‘Mr. Brownstone’. Der er ikke tale om store dramaer eller noget, men man kan rent faktisk fornemme noget dybde i deres angst, deres gl\u00e6de og deres vildskab. Michelle fra ‘My Michelle’ f\u00f8les som et \u00e6gte menneske, hvilket hun ogs\u00e5 er. ‘Mr. Brownstone’ er ved f\u00f8rste \u00f8jekast en sjov, lidt mere blueset rocksang, men under overfladen lurer en desperat fort\u00e6lling om heroin-afh\u00e6ngighed. Det f\u00e5r ikke n\u00f8dvendigvis ‘Appetite for Destruction’ til at stikke ud i dag i en post-Nirvana-verden, men i tidens kontekst viste de en ny retning.<\/p>\n

Der er dog stadig masser af \u00e5rsager til at lytte til pladen i dag. Ikke alene har musikkens kant og dybde s\u00f8rget for, at musikken holder sig bedre end st\u00f8rstedelen af tidens konkurrence, musikernes store talent s\u00f8rger for at give musikken godt med detalje, der g\u00f8r, at gennemlytningerne l\u00e6nge forbliver engagerende. Guitaristen Slash er is\u00e6r m\u00e6rkbar p\u00e5 dette felt. Jeg elsker bl.a. hvordan et diskret, \u00f8mt akustisk guitarriff skaber flot kontrast til den h\u00e5rde macho-lyd, der g\u00f8r sig g\u00e6ldende p\u00e5 ‘Think About You’, eller hvordan varsler soloen p\u00e5 ‘You’re Crazy’ med en afd\u00e6mpet lille optakt, der blot g\u00f8r soloen mere forl\u00f8sende. Bassist Duff McKagan bidrager ogs\u00e5 meget til pladens lyd, og de tidspunkter, hvor bassen i fokus, f\u00e5r da ogs\u00e5 elegant etableret en dyster stemning, bl.a. p\u00e5 introen til ‘Rocket Queen’ og mod slutningen p\u00e5 ‘Welcome to the Jungle’. Men i det hele taget b\u00f8r man ikke underkende hvor godt bandet bare fungerer som helhed. Meget af dynamikken p\u00e5 pladen h\u00e6nger enormt meget sammen med hvor tight deres samspil i praksis er. Det er m\u00e5den de afslutter numre, m\u00e5den de starter dem, de mange breakdowns, der is\u00e6r forekommer i c-stykkerne, der g\u00f8r at pladen holder i n\u00e6sten en time.<\/p>\n

S\u00e5 meget godt som jeg har at sige om Guns n’ Roses, ville jeg lyve hvis jeg p\u00e5stod, at jeg ikke forstod deres kritikere. Jeg tror, de har haft de samme problemer med Guns n’ Roses, som jeg har haft med de AC\/DC-plader, jeg har anmeldt, men jeg f\u00f8ler overraskende nok ikke, at Guns n’ Roses er n\u00e6r s\u00e5 udmattende at lytte til i l\u00e6ngere perioder. Det har nok noget at g\u00f8re med m\u00f8rket i sangene. Jovist, AC\/DC synger ogs\u00e5 om satan og helvede, om sex og stoffer, men det f\u00f8les mere reelt og mere nuanceret p\u00e5 ‘Appetite for Destruction’. Alligevel kan jeg som sagt ikke sige, at det er den helt store dybde, der er til stede p\u00e5 pladen. Det er sjovt, og det er holdbart, men jeg kan ikke sige, at det ligefrem er det mest n\u00e6rende guf i slikbutikken. Der er selvf\u00f8lgelig heller ikke alle sange, jeg har det lige fedt med, og selv mange af de sange, jeg godt kan lide, har nogle ret latterlige \u00f8jeblikke, men pladen bliver ved med at v\u00e6re sjov. Bandet har fors\u00f8gt at g\u00e5 i en mere alvorlig retning p\u00e5 senere plader, men den energiske riff-rock er nok stadig det, de er allerbedst til.<\/p>\n