{"id":2730,"date":"2017-10-18T19:33:13","date_gmt":"2017-10-18T18:33:13","guid":{"rendered":"http:\/\/musikblog.dk\/?p=2730"},"modified":"2017-10-19T13:18:20","modified_gmt":"2017-10-19T12:18:20","slug":"63-the-rolling-stones-sticky-fingers-1971","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/musikblog.dk\/?p=2730","title":{"rendered":"63 – The Rolling Stones – Sticky Fingers (1971)"},"content":{"rendered":"

\"\"<\/a>Jeg har lyttet til The Rolling Stones-pladen ‘Sticky Fingers’ et par gange f\u00f8r, uden at nogen anmeldelse har v\u00e6ret i mine tanker, og den sagde mig ikke rigtig noget specielt. \u00c5bningsnummeret, ‘Brown Sugar’ har l\u00e6nge v\u00e6ret en af mine favoritter i bandets diskografi, og ogs\u00e5 de country-pr\u00e6gede numre ‘Wild Horses’ og ‘Dead Flowers’ havde jeg et forhold til forinden, men efter at have h\u00f8rt pladen, var jeg lettere ambivalent, og fandt dens mange fors\u00f8g p\u00e5 at inkorporere mere country i bandets lyd lettere ensartet. Da jeg for nylig satte den p\u00e5 med anmelderbriller, var det desv\u00e6rre stadig min indgangsvinkel, men med gentagne gennemlytninger stod det mig i stigende grad klart, at jeg tog grueligt fejl. Faktisk forst\u00e5r jeg n\u00e6sten ikke, hvordan jeg kunne have den holdning, jeg havde. Jovist, der er flere numre med country indflydelse her end p\u00e5 nogen anden Stones-plade, jeg har h\u00f8rt, men pladen b\u00e6rer p\u00e5 et v\u00e6ld af forskellige indflydelser, der alle g\u00f8r pladen levende og farverig. Om det er blues p\u00e5 et nummer som ‘You Gotta Move’, rhythm & blues p\u00e5 ‘Bitch’ eller sydstatssoul p\u00e5 ‘I Got the Blues’, er der et varieret udbud af indflydelser til stede p\u00e5 pladen.<\/p>\n

Underligst er hvordan jeg n\u00e6rmest helt glemte alt om ‘Can’t You Hear Me Knocking’. Jeg tror, jeg nogenlunde kunne huske det f\u00f8rste halvandet minut nummeret, hvilket da ogs\u00e5 er en fin blues-rock-sang, men det smukke sker for alvor bagefter, hvor vi bliver vidner til et smukt, harmonisk crescendo, der leder ind til 4\u00bd minuts fusionsjazz. Det hele sker s\u00e5 gnidningsfrit, at man knap nok l\u00e6gger m\u00e6rke til det. The Rolling Stones form\u00e5r p\u00e5 en eller anden m\u00e5de at f\u00e5 s\u00e5 radikalt stilskift til at virke som sangens naturlige progression. Denne tilsyneladende lille pr\u00e6station er nok noget af det mest imponerende, gruppen har udrettet i deres karriere, og det udtrykker for mig flot, hvor ‘Sticky Fingers’ virkelig brillerer, nemlig i at f\u00e5 oplevelsen til at synes gnidningsfri. Og jeg tror netop, det er her, jeg gik galt i byen, da jeg h\u00f8rte ‘Sticky Fingers’ f\u00f8rste gang. Ved f\u00f8rste \u00f8jekast er den meget mere konventionel end den egentlig er, netop fordi lytteoplevelsen er s\u00e5 sammenh\u00e6ngende. Det er lidt af et tosidet sv\u00e6rd, men p\u00e5 l\u00e6ngere sigt finder jeg generelt denne diskrete tilgang til lytteoplevelsen meget tilfredsstillende. Det g\u00f8r mig interesseret i at kigge p\u00e5 de sammenh\u00e6nge, der ligger i disse numre, der ellers er meget forskellige, men alligevel passer s\u00e5 godt sammen side om side.<\/p>\n

‘Sticky Fingers’ bev\u00e6ger sig rigtig elegant fra nummer til nummer, hvilket i sig selv g\u00f8r lytteoplevelsen engagerende, men albummet som helhed byder ogs\u00e5 p\u00e5 en meget interessant rejse. Man starter nemlig i det helt r\u00e5, fandenivoldske, det man kender The Rolling Stones bedst for, med nummeret ‘Brown Sugar’. Nogle solide riffs, godt med attitude og en tekst, der med gode grunde blev kontroversiel, og s\u00e5 er man ellers k\u00f8rende. Albummet slutter i den helt modsatte gr\u00f8ft med nummeret ‘Moonlight Mile’, der er en sentimental soul-pr\u00e6get ballade, hvor bandet f\u00e5r assistance af b\u00e5de et strygerensemble og en pianist. Det er en storladen, moden afslutning p\u00e5 en plade, der ellers virker juvenil lige fra man ser pladecoveret. Afslutningen er s\u00e5 tilfredsstillende netop fordi tracklisten er s\u00e5 sammenh\u00e6ngende. Helhedsoplevelsen p\u00e5 pladen er alts\u00e5 rigtig god, ogs\u00e5 selvom der er nogle forglemmelige \u00f8jeblikke hist og her. Det eneste track, der hele vejen igennem er uinspirerende er dog nok det akustiske blues-jam ‘You Gotta Move’, og selv denne udvider pladens lydbillede, og passer godt ind som en overgang fra jazzen p\u00e5 ‘Can’t You Hear Me Knocking’ tilbage til rocken p\u00e5 ‘Bitch’. Ellers fungerer alle numre p\u00e5 ‘Sticky Fingers’ bare skidegodt, og jeg kan let se mig vende ofte tilbage til pladen.<\/p>\n