{"id":2726,"date":"2017-10-19T06:31:52","date_gmt":"2017-10-19T05:31:52","guid":{"rendered":"http:\/\/musikblog.dk\/?p=2726"},"modified":"2017-10-19T13:18:08","modified_gmt":"2017-10-19T12:18:08","slug":"62-u2-achtung-baby-1991","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/musikblog.dk\/?p=2726","title":{"rendered":"62 – U2 – Achtung Baby (1991)"},"content":{"rendered":"

\"\"<\/a>I slutningen af 80’erne havde irske U2 cementeret sig som et af de st\u00f8rste rockbands i verden med succeserne ‘The Joshua Tree’ og ‘Rattle and Hum’, og de var parate til at indtage det kommende \u00e5rti. Hvor ‘Rattle and Hum’ lod dem dykke ned i rockmusikkens r\u00f8dder, stak opf\u00f8lgeren, ‘Achtung Baby’ i den modsatte retning. De tog her brug af flere elektroniske elementer ind i deres musik, og p\u00e5 mange numre pr\u00e6senterer de lettere dance-pr\u00e6gede grooves. Den dance-inspirerede lyd fungerer faktisk overraskende godt. Tankerne ledes for mig lidt hen mod det, der havde udviklet sig de seneste par \u00e5r i Manchesters musikscene, hvor bands som New Order og Happy Mondays var begyndt at finde en ret l\u00e6kker lyd, der blandede dance med alternativ rock. U2 lyder ogs\u00e5 interessante, n\u00e5r de danner s\u00e5danne rytmer, bl.a. p\u00e5 det virkelig flotte \u00e5bningsnummer, ‘Zoo Station’ og den dynamiske, seksuelle ‘The Fly’. Det er et succesfuldt fors\u00f8g p\u00e5 at tr\u00e6kke deres lyd i nye retninger, og den cadeau skal bandet nu engang have. De l\u00e6ner sig dog ikke alt for meget op ad denne stil. Mere langsomme numre er der ogs\u00e5 plads til, men selv p\u00e5 ‘So Cruel’, ‘Acrobat’ og ‘Love is Blindness’ er der heftige, groovy trommerytmer i fundamentet, og der virker de ikke altid lige godt.<\/p>\n

Jeg vil sige, at U2 som band faktisk klarer denne lyd rimelig godt. The Edges guitar og keyboard har en fed klang, der giver lyden godt med tekstur, og b\u00e5de Larry Mullen Jr.’s trommespil og Adam Claytons bas g\u00f8r pladen til en meget levende oplevelse. Desuden har gruppens to efterh\u00e5nden faste producere, Brian Eno og Daniel Lanois, bidraget med instrumentation p\u00e5 mange af numrene. Da de to havde mere erfaring med elektronisk musik end U2 havde p\u00e5 det tidspunkt, f\u00f8ler jeg ogs\u00e5, at de skal have meget af rosen for, at pladen egentlig fungerer s\u00e5 godt, som den g\u00f8r. Den er dog ikke en pletfri plade, og hvis der er noget, der ikke fungerer, er det Bonos leadvokal. Jeg kan rigtig godt lide Bono p\u00e5 de tidligste U2-plader, hvor han er fyldt med menneskelig angst, vrede og beg\u00e6r. Han kan ogs\u00e5 sagtens udtrykke disse fint p\u00e5 ‘Achtung Baby’, bl.a. er han ret god i starten af b\u00e5de ‘Who’s Gonna Ride Your Wild Hoses’, ‘One’ og ‘Love Is Blindness’ til at formidle melankoli og eftert\u00e6nksomhed. Som sangene dog eskalerer, bliver han med tiden s\u00e5 pomp\u00f8s i sit udtryk, at jeg finder ham sv\u00e6r at holde ud.<\/p>\n

Bonos vokal er et gennemg\u00e5ende problem, for i hovedreglen b\u00e6rer Achtung Baby glimrende sangskrivning. Han ender bare med tit at lyde selvglad i stedet for sensuel og ford\u00f8mmende i stedet for \u00e6ngstelig. Den fine sangskrivning bliver ogs\u00e5 holdt lidt tilbage af en ret inkonsekvent produktion. Der er som s\u00e5dan ikke noget nummer, der i sig selv lyder skidt, men det er derimod ret sk\u00e6rende, at ‘Ultra Violet (Light My Way)’ er s\u00e5 poleret og klar, mens den grove lyd p\u00e5 store dele af ‘Zoo Station’ tr\u00e6kker klare paralleller\u00a0 over mod grupens tidlige \u00e5r som post-punk-gruppe. ‘The Fly’ er som sagt et meget dynamisk nummer, men noget af denne dynamik handler nok slet og ret om, at lyden ikke er sammenh\u00e6ngende. ‘The Fly’ blev valgt som f\u00f8rstesingle, og det er egentlig et helt perfekt valg, for intet andet nummer form\u00e5r s\u00e5 godt at indkapsle b\u00e5de det, der virker, og det, der ikke virker, p\u00e5 tv\u00e6rs af pladen som helhed. Den er sjov og dansevenlig, men den er ogs\u00e5 pr\u00e6tenti\u00f8s og form\u00e5r at g\u00e5 fra A til B hurtigere end det i mine \u00f8jne er at foretr\u00e6kke. Der er rigtig meget at holde af, men det er lidt af en uj\u00e6vn oplevelse<\/p>\n