{"id":2720,"date":"2017-10-16T15:41:17","date_gmt":"2017-10-16T14:41:17","guid":{"rendered":"http:\/\/musikblog.dk\/?p=2720"},"modified":"2017-10-19T13:18:31","modified_gmt":"2017-10-19T12:18:31","slug":"64-phil-spector-back-to-mono-1958-1969-1991","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/musikblog.dk\/?p=2720","title":{"rendered":"64 – Phil Spector – Back to Mono (1958-1969) (1991)"},"content":{"rendered":"

\"\"<\/a>I popmusikkens historie er der n\u00e6ppe nogen producer med et omd\u00f8mme som Phil Spector. Max Martin har muligvis flere hits, Pharell Williams har muligvis gjort sig selv til mere af en profil, men f\u00e5 har haft s\u00e5 langvarig indflydelse eller opn\u00e5et samme status, hvor man lige s\u00e5 ofte siger, at man lytter til produceren som kunstneren, der egentlig st\u00e5r med store bogstaver p\u00e5 udgivelsen. En bred Phil Spector-opsamling giver derfor meget mening, mere end en opsamling af sange fra The Ronnettes, The Crystals eller\u00a0The Righteous Brothers. Et ambiti\u00f8st fors\u00f8g p\u00e5 s\u00e5dan en opsamling er ‘Back to Mono (1958-1969)’ fra 1991, der, som navnet antyder, belyser de f\u00f8rste 11 \u00e5r af hans karriere. Dermed er fokus p\u00e5 hans banebrydende “wall of sound”-produktion, der giver et fyldigt lydbillede og i dag er ul\u00f8seligt forbundet med lyden af 60’ernes popmusik. Opsamlingen er meget fint afgr\u00e6nset, s\u00e5 der ikke er noget fra da han begyndte at g\u00e5 i radikalt anderledes retninger med sin produktion, bl.a. i sit samarbejde med George Harrison, John Lennon og the Beatles. P\u00e5 den m\u00e5de er ‘Back to Mono’ ikke kun en hyldest af Spector, det er en hyldest af hans wall of sound, og p\u00e5 coveret ses Spector da passende foran en mur, som hans hud g\u00e5r i et med.<\/p>\n

Opsamlingen best\u00e5r af 4 cd’er. De tre f\u00f8rste er en mere eller mindre kronologisk gennemgang af Spectors karriere i 60’erne, hvor der er plukket n\u00e6sten alle Spectors singler, visse afholdte albumtracks og endda en del tidligere uudgivne sange. Den fjerde cd er hele Phil Spectors juleplade, ‘A Christmas Gift For You’. Jeg har allerede anmeldt det album, s\u00e5 jeg vil ikke g\u00e5 i dybden med musikkens kvalitet, men jeg vil gerne diskutere selve inklusionen. Den er nemlig lidt kluntet at h\u00f8re i opsamlingens kontekst, da man ellers har brugt n\u00e6sten 3 timer p\u00e5 at f\u00f8lge Spectors karriere kronologisk. Det er dog ogs\u00e5 den mest popul\u00e6re plade, Spector producerede i 60’erne, og det er en p\u00e6n gestus at inkludere den. Jeg v\u00e6lger at se den som en slags bonus-cd. Derudover er det faktisk ret hyggeligt at f\u00f8lge hans karriere i l\u00f8bet af cd’erne. Man h\u00f8rer ham gradvist finde nye kunstnere, finde sin personlige stil, forfine den og f\u00e5 skabt den ene klassiker efter den anden. Den er dog netop konstrueret s\u00e5dan, at den favoriserer visse dele af hans karriere. 1963-1964 er absolut den mest fremtr\u00e6dende periode p\u00e5 opsamlingen, og det har jeg slet ikke noget i mod, for de udvalgte sange fra denne periode er ogs\u00e5 det bedste p\u00e5 pladen.<\/p>\n

Opsamlingen starter i grunden ret ringe. De tidligste indspilninger p\u00e5 den lyder ikke s\u00e6rlig meget af Spectors kendte “wall of sound”, og der er i grunden ikke noget, der adskiller dem fra den meste anden 60’er-pop. De tidligste sange lyder fjollede og kiksede med moderne \u00f8ren, og at h\u00f8re Ben E. King croone sig overromantisk gennem ‘Spanish Harlem’ og Ray Peterson og Curtis Lee efterligne hhv. Buddy Holly og Frankie Valli p\u00e5 ‘Corrine, Corrina’ og ‘Pretty Little Angel Eyes’ kan v\u00e6re en en kvalmende oplevelse. At h\u00f8re dette som et springbr\u00e6t, hvorfra Spector is\u00e6r sammen med The Crystals udvikler sin lyd, det er derimod gribende. ‘He’s a Rebel’ har for mig aldrig lydt s\u00e5 godt som p\u00e5 denne plade, hvor man h\u00f8rer, hvad den har udviklet sig fra. Og det g\u00e6lder egentlig for alle Spectors store singler, uanset om det skulle v\u00e6re ‘Da Doo Ron Ron’, ‘Be My Baby’, ‘You’ve Lost That Lovin’ Feelin” eller ‘River Deep – Mountain High’. Sidstn\u00e6vnte har jeg det lidt ambivalent med, da jeg kender en anden indspilning bedre, men Spectors original er faktisk n\u00e6rmest topm\u00e5let af “wall of sound”-lyden. ‘Back to Mono’ giver, trods de knap s\u00e5 gode numre her og der, et rigtig godt indblik i Spectors musik, og personligt har den kun for\u00f8get min k\u00e6rlighed til hans musik.<\/p>\n