{"id":2715,"date":"2017-10-13T18:06:04","date_gmt":"2017-10-13T17:06:04","guid":{"rendered":"http:\/\/musikblog.dk\/?p=2715"},"modified":"2017-10-19T13:18:49","modified_gmt":"2017-10-19T12:18:49","slug":"65-van-morrison-moondance-1970","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/musikblog.dk\/?p=2715","title":{"rendered":"65 – Van Morrison – Moondance (1970)"},"content":{"rendered":"

\"\"<\/a>Van Morrison er mest kendt som folk-sanger, men han har lige fra debuten i 1967 haft fingeren p\u00e5 en bredere vifte af genrer, hvor is\u00e6r jazz og soul har v\u00e6ret v\u00e6sentlige indflydelser. I 1970 tog han det ekstra skridt og udgav en fuldblods-soulplade i form af ‘Moondance’. Den blev en stor succes og gav ham mange af hans st\u00f8rste hits nogensinde. Overgangen gik ogs\u00e5 ganske naturligt. Morrisons karakteristiske stemme overraskende godt til en mere traditionel soullyd, til trods for dens noget r\u00e5, uslebne natur. Han overf\u00f8rer ogs\u00e5 visse elementer fra sine folk-udgivelser, bl.a. i guitarlyden p\u00e5 mange af numrene. Pladens lyd er s\u00e5 gennemf\u00f8rt i at tilpasse sig Morrison som sange og sangskriver, at man faktisk slet ikke undrer sig over den aparte sammens\u00e6tning af den nordirske sangers l\u00f8st fremf\u00f8rte vokal og den mere forfinede lyd fra soul-instrumentationen og de nydelige backingvokalister. Foruden soul takler han ogs\u00e5 jazz p\u00e5 titelnummeret og endda barok-pop p\u00e5 ‘Everyone’, og han form\u00e5r stadig at bevare pladen som en ret konsekvent oplevelse. Udover dette leverer Morrison helt genial sangskrivning til pladen, is\u00e6r p\u00e5 f\u00f8rste halvdel. Titelnummeret er en s\u00e5 veludf\u00f8rt jazzsang, at jeg faktisk er overrasket over, at Morrison er ene sangskriver p\u00e5 den, og ‘Crazy Love’, ‘And It Stoned Me’ og ‘Into the Mystic’ fortjener alle at blive anerkendt som soul-klassikere.<\/p>\n

Dermed slet ikke sagt at side 2 er ringe, det f\u00f8les i mine \u00f8rer bare desv\u00e6rre lidt som Morrisons b-materiale. Mens lyden p\u00e5 ‘Come Running’ og ‘Everyone’ er rigtig l\u00e6kkert udf\u00f8rt, f\u00e5r jeg simpelthen ikke det samme niveau af f\u00f8lelser ud af det, som jeg g\u00f8r med sangene p\u00e5 side 1. Jeg forlanger ikke noget stort Shakespearsk epos, det kan da ogs\u00e5 v\u00e6re udmattende at h\u00f8re en plade, hvor hver eneste sang er s\u00e5dan, men bare den sensuelle coolness, jeg m\u00e6rker fra det fede titelnummer, er tilfredsstillende. S\u00e5dan noget m\u00e6rker jeg mest fra starten. Et af de fedeste, mest forl\u00f8sende elementer er koret p\u00e5 ‘Crazy Love’, og p\u00e5 side to vender de samme vokalister tilbage p\u00e5 ‘Brand New Day’, der uden tvivl er h\u00f8jdepunktet p\u00e5 anden halvdel. Det er en stille, melankolsk ballade, men den rammer mig lige i hjertet, m\u00e5ske netop i kraft af Morrisons utraditionelle stemme, der st\u00e5r s\u00e5 smukt i kontrast til det yndige kor. Et andet fedt element er hvordan bl\u00e6serne bruges til at accentuere dynamikken i numre som ‘Into the Mystic’ og ‘Caravan’. Bl\u00e6serne bringer generelt meget variation til lydbilledet. Der er egentlig kun to instrumentalister, der samtidig kun spiller fl\u00f8jte og saxofon, men de s\u00f8rger for at udvide lyden mens den stadig holdes jordn\u00e6r<\/p>\n

Dynamisk er pladen lidt tosidet. Dels kan man pointere, at pladen netop har godt med variation i b\u00e5de lyd, tempo og styrke. Ikke \u00e9t \u00f8jeblik f\u00f8les den kedelig, og den kan faktisk gennemlyttes rigtig mange gange, hvor man i stadighed smiler i l\u00f8bet af hele oplevelsen. Omvendt f\u00f8ler jeg, at dynamikken holder pladens skala lidt tilbage. S\u00e5 god som pladen nu er, s\u00e5 forbliver den i min hukommelse som en lidt sjov, sk\u00e6v lille plade, der ganske finurligt pr\u00e6senterer soul skrevet fra en mere singer\/songwriter-pr\u00e6get tilgang. Det er da p\u00e5 ingen m\u00e5de en forn\u00e6rmelse, men Morrison viser sig her som en s\u00e5 dygtig sangskriver, at jeg f\u00f8ler, han sagtens kunne have pr\u00e6senteret noget, der f\u00f8ltes st\u00f8rre. Hvis han fx havde sat en sang som ‘Caravan’ eller ‘Into the Mystic’ l\u00e6ngere mod slutningen af tracklisten, ville de kunne fungere som et passende klimaks til pladen. Som den er nu fiser den lidt ud med den barok-inspirerede ‘Everyone’ efterfulgt af den lystige ‘Glad Tidings’, og mens de begge er fine sange, is\u00e6r den sidste, der har nogle ganske s\u00f8de guitar-licks, kunne man godt t\u00e6nke sig et st\u00e6rkere punktum. Som den nu st\u00e5r er ‘Moondance’ stadig en st\u00e6rk plade, der stadig i dag lyder sk\u00e6v og sp\u00e6ndende, mens sangskrivningen ogs\u00e5 holder.<\/p>\n