{"id":2712,"date":"2017-10-11T20:30:40","date_gmt":"2017-10-11T19:30:40","guid":{"rendered":"http:\/\/musikblog.dk\/?p=2712"},"modified":"2017-10-19T13:18:59","modified_gmt":"2017-10-19T12:18:59","slug":"66-led-zeppelin-uden-titelled-zeppelin-iv-1971","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/musikblog.dk\/?p=2712","title":{"rendered":"66 – Led Zeppelin – [Uden titel\/Led Zeppelin IV] (1971)"},"content":{"rendered":"

\"\"<\/a>Lad os lige f\u00e5 \u00e9n ting p\u00e5 det rene: Led Zeppelins fjerde plade har ikke nogen titel. Den hedder ikke ‘Led Zeppelin IV’, den hedder ikke ‘ZoSo’, den hedder end ikke ‘Led Zeppelin’. Det er et helt bevidst valg fra bandet, der gerne ville v\u00e6re anonyme for at undg\u00e5 for meget opm\u00e6rksomhed omkring udgivelsen. Det viste sig dog, at pladen var s\u00e5 god, at den langt fra gik forbi folks n\u00e6ser, og i dag er det den tiendebedst s\u00e6lgende plade nogensinde. Den starter med at en guitar stille s\u00e6tter noget stemning p\u00e5 introen til ‘Black Dog’, hvorefter Robert Plants stemme for lov til at indtage nummeret helt alene. Der er meget force i dette, og noget af det centrale i nummeret er febrilske call\/response-sekvenser mellem vokal og instrumentation, der understreger hinandens seksuelle intensitet, der kun bliver vildere i l\u00f8bet af nummeret og kulminerer i en kaotisk guitarsolo. Andet nummer er ‘Rock and Roll’, der n\u00f8jagtigt som titlen antyder er en simpelt konstrueret rocksang. I mine \u00f8jne viser den virkelig flot, hvad Led Zeppelin er i stand til at g\u00f8re over selv det mest simple koncept. Samspillet er helt eminent, og is\u00e6r John Bonhams trommer giver sangen energi og pondus. Ingen af gruppens sange kan g\u00f8re mig i n\u00e6r s\u00e5 godt hum\u00f8r som denne.<\/p>\n

‘The Battle of Evermore’ er stort set bare en regul\u00e6rt folk-sang. Man skulle tro, at den ville stikke ud, men den viderebringer faktisk stadig intensiteten fra f\u00f8r, dels grundet samarbejdet med den h\u00e5rrejsende g\u00e6stevokalist Sandy Denny, dels grundet kontrasten fra den h\u00f8je aktivitet fra guitar og mandolin sat overfor minimal percussion. Mens den er en ganske nydelig lille sang i eget regi fungerer den is\u00e6r som optakt til A-sidens sidste nummer, den klassiske ‘Stairway to Heaven’. At skulle anmelde ‘Stairway to Heaven’ er lidt som at skulle anmelde ‘Star Wars’ eller en gr\u00f8n Tuborg, for stort set alle kender den allerede. Men noget af det smukke ved den i pladens kontekst er, at den starter stille p\u00e5 med den mystiske fantasy-stemning fra det foreg\u00e5ende nummer, atter engang essentielt som en folk-sang. Som den udvikler sig mod sit store klimaks bliver man bl\u00e6st bagover, og n\u00e5r sangen er slut, har man, s\u00e5fremt man h\u00f8rer pladen p\u00e5 vinyl, \u00f8jeblikkeligt brug for at vende skiven for at se, hvad den bagefter byder p\u00e5. Side 2 begynder med ‘Misty Mountain Hop’, et stykke lettere psykedelisk blues-rock. Der er syret vokalproduktion sat op mod et hypnotiserende riff, der kobler elektrisk klaver sammen med guitar. Sangen rammer mig dog ikke i samme grad som de foreg\u00e5ende numre, og den g\u00e5r lidt i tomgang.<\/p>\n

‘Four Sticks’ er et andet nummer, der ikke ligefrem er en af mine favoritter p\u00e5 pladen, hvilket i grunden mest siger noget positivt om pladen, for det er ikke en spor ringe sang. Jeg finder atter de stilistiske valg herp\u00e5 ganske interessante. Der er essentielt to vidt forskellige lydbilleder til stede, en drevet af et h\u00e5rdt, monotont, blueset guitarriff og et mere folk-pr\u00e6get stykke, hvor der bruges akustisk guitar og overraskende nok synthesizer til at skabe en fantasy-stemning a la den p\u00e5 ‘The Battle of Evermore’ og starten p\u00e5 ‘Stairway to Heaven’. Denne stemning forl\u00f8ser sig endelig p\u00e5 ‘Going to California’, en ganske s\u00f8d akustisk folk-sang, hvor Plant v\u00e6kker en oprigtig melankoli, jeg personligt synes, jeg alt for sj\u00e6ldent h\u00f8rer fra hans stemme, og ligeledes m\u00e6rkes Pages guitar rigtig st\u00e6rkt herp\u00e5. Det er en af gruppens allerbedste sange, men pomp\u00f8se som de er, afslutter de selvf\u00f8lgelig med et brag. Jeg elsker da ogs\u00e5 det langsomme, sumpede groove p\u00e5 deres cover af ‘When the Levee Breaks’. De overg\u00e5r originalen med mil, og de form\u00e5r faktisk at skabe endnu et klimaks p\u00e5 st\u00f8rrelse med ‘Stairway to Heaven’, dog via en helt anden tilgang. Det er i det hele taget en stor plade. Den har ingen titel, men den er st\u00e6rk nok til ikke at beh\u00f8ve det.<\/p>\n

 <\/p>\n