{"id":2709,"date":"2017-10-10T15:42:57","date_gmt":"2017-10-10T14:42:57","guid":{"rendered":"http:\/\/musikblog.dk\/?p=2709"},"modified":"2018-11-15T11:56:07","modified_gmt":"2018-11-15T10:56:07","slug":"67-billy-joel-the-stranger-1977","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/musikblog.dk\/?p=2709","title":{"rendered":"67 – Billy Joel – The Stranger (1977)"},"content":{"rendered":"

\"\"<\/a>Jeg er lidt i tvivl om, hvor velanset Billy Joel egentlig er som sangskriver nu til dags. Mere fjollede numre som ‘Uptown Girl’, ‘We Didn’t Start the Fire’ og ‘It’s Still Rock and Roll to Me’ har muligvis form\u00e5et at tr\u00e6kke opm\u00e6rksomhed v\u00e6k fra, hvor dygtig han egentlig kan v\u00e6re, n\u00e5r han er bedst. Is\u00e6r i 70’erne udgav han gode albums i stribevis, og intet af dem form\u00e5r at fremvise hans talenter som sangskriver i samme grad som ‘The Stranger’ fra 1977. Han form\u00e5r her konsekvent at levere mindev\u00e6rdige melodier, uanset om det g\u00e6lder stille ballader som ‘She’s always a Woman’, mere rockede numre som ‘Movin’ Out (Anthony’s Song)’ eller en mere R&B-pr\u00e6get sang som ‘Just the Way You Are’. Ikke alene er de mindev\u00e6rdige, men de er ogs\u00e5 st\u00e6rke, n\u00e5r det kommer til stemning. Den eftert\u00e6nksomme fornemmelse p\u00e5 bl.a. ‘Vienna’ skylder rigtig meget til sin simple melodi, og omvendt bliver fort\u00e6llerens hektiske tankestr\u00f8m p\u00e5 ‘Scenes from an Italian Restaurant’ udtrykt rigtig godt med et totalt melodiskift, s\u00e5 snart den begynder. Billy Joel er virkelig god her til at f\u00e5 det hele til at g\u00e5 op i en h\u00f8jere enhed p\u00e5 hvert eneste nummer.<\/p>\n

Som lyriker oplever man ogs\u00e5 her Joel p\u00e5 toppen. En af mine favoritter er ‘Only the Good Die Young’, der ganske genialt er skrevet, s\u00e5 den taler til en andenperson, mens dens inhold reelt udforsker fort\u00e6llerens ungdommelige liderlighed. ‘Movin Out (Anthony’s Song)’ udforsker to figurers jagt p\u00e5 den amerikanske dr\u00f8m, og p\u00e5 ganske kort tid f\u00e5r Joel sat godt med drama og konflikt op i begge scenarier. Endnu engang m\u00e5 ‘Scenes from an Italian Restaurant’ ogs\u00e5 fremh\u00e6ves som et h\u00f8jdepunkt. Sangen er elegant delt i to, en sektion, hvor fort\u00e6lleren sk\u00e6nker vin p\u00e5 den titul\u00e6re restaurant, og en sektion, hvor fort\u00e6lleren genkender en gammel ven og mindes alt det, de er g\u00e5et igennem. Det er en ret r\u00f8rende fort\u00e6lling, og den er s\u00e5 propfyldt med engagerende narrativt indhold, at dens status som Joels l\u00e6ngste sang nogensinde p\u00e5 ingen m\u00e5de er et problem. Billy Joels sangskrivning har jeg vist efterh\u00e5nden etableret som v\u00e6rende sublim, men hvad med pladens andre akt\u00f8rer? Phil Ramones produktion er rigtig god. Alt lyder rigtig klart og tydeligt, og det er bl.a. Ramones skyld, at man f\u00e5r det flotte tema fra begyndelsen p\u00e5 titelnummeret fl\u00f8jtet rettere end spillet p\u00e5 et instrument.<\/p>\n

I det hele taget er samspillet mellem musikerne helt eminent. Der er et levende musikalsk univers p\u00e5 ‘The Stranger’, og man kan n\u00e6rmest fornemme ansigtsudtrykket p\u00e5 hver eneste musiker, n\u00e5r man h\u00f8rer dem spille sammen. Der er en mere fyldig lyd p\u00e5 pladen end man typisk forbinder med Joel, der jo oftest blot er associeret med sit klaver. Den soniske oplevelse er ofte t\u00e6ttere p\u00e5 noget, man kunne forbinde med bands som Tom Petty and the Heartbreakers eller Bruce Springsteens E Street-band end det er p\u00e5 den typiske singer\/songwriter-lyd. Der er dog ogs\u00e5 numre, der er helt nede p\u00e5 jorden: ‘She’s Always a Woman’, ‘Vienna’ og st\u00f8rstedelen af ‘Everybody Has a Dream’ er ganske afd\u00e6mpede. Uanset hvad er Joel ret god til at variere lyden. Dynamisk holder ‘The Stranger’ sig interessant hele vejen igennem, og dermed er det en rigtig let plade at spille mange gange, uden at man bliver spor tr\u00e6t af den. Det er en virkelig velsk\u00e5ret popplade, der er rig p\u00e5 charme, personlighed, variation og varme. Hvis jeg nu har ret i, at Billy Joels omd\u00f8mme ikke er n\u00e6r s\u00e5 godt, som det kunne v\u00e6re, s\u00e5 lad mig sl\u00e5 det fast, at det er ganske uretf\u00e6rdigt for ‘The Stranger’, der stadig er en dr\u00f8ngod skive.<\/p>\n