{"id":264,"date":"2012-07-26T03:00:50","date_gmt":"2012-07-26T02:00:50","guid":{"rendered":"http:\/\/musikblog.baldursson.dk\/?p=264"},"modified":"2017-10-19T06:56:51","modified_gmt":"2017-10-19T05:56:51","slug":"480-george-michael-faith-1987","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/musikblog.dk\/?p=264","title":{"rendered":"480 – George Michael – Faith (1987)"},"content":{"rendered":"

\"\"<\/a>Wham! var et af de mest uskyldige bands nogensinde. Der var absolut intet provokerende ved dem. Indtil man da n\u00e5r til Careless Whisper, en sang, som forsanger George Michael faktisk lavede p\u00e5 egen h\u00e5nd, selvom den findes p\u00e5 Wham!-albummet Make It Big<\/em>. Den er fr\u00e6k og vovet, og den har absolut intet med det andet Wham!-medlem, Andrew Ridgeley at g\u00f8re, og uskylden i Wham! er selvf\u00f8lgelig charmerende nok, men George Michaels evner som musiker blev kraftigt begr\u00e6nset af dette image, s\u00e5 i 1986 gik Ridgeley og Michael fra hinanden, og Michael fokuserede p\u00e5 mere moden musik. Det resulterede s\u00e5 i albummet Faith <\/em>fra 1987, som indeholder s\u00e5 mange megahits, at man ikke kan t\u00e6lle dem p\u00e5 en enkelt h\u00e5nd. Bid m\u00e6rke i, at der alts\u00e5 kun er 9 sange p\u00e5 Faith<\/em>, s\u00e5 det er n\u00e6sten som at h\u00f8re et opsamlings-album, men n\u00e6 nej – alle disse sange var lavet til et og samme album. De er alle enormt f\u00e6ngende, og hvis ikke \u00e9n eneste sang sidder fast i dit hoved, n\u00e5r du er f\u00e6rdig med at lytte til albummet, s\u00e5 har man vist bare generelt sv\u00e6rt ved at f\u00e5 sange p\u00e5 hjernen.<\/p>\n

George Michael var uden tvivl meget p\u00e5virket af funk og soul, da han skrev Faith<\/em>, og han form\u00e5r p\u00e5 fremragende vis at g\u00f8re det, disse genrer er ber\u00f8mte for. Hans stemme er sj\u00e6lfuld og l\u00e6ngende p\u00e5 bl.a. Father Figure <\/em>og One More Try<\/em>, og han bliver funky og fuld af energi p\u00e5 f.eks. I Want Your Sex (Parts I & II)\u00a0<\/em>og Monkey<\/em>. Der bliver p\u00e5 albummet vekslet meget imellem de funk- og soul-inspirerede sange, s\u00e5 de energiske dansesange kommer med gode mellemrum, s\u00e5 de ikke virker for overgearede, mens de langsomme sange heller ikke tr\u00e6kker ned p\u00e5 albummets overordnede tempo. Samtidig er de to genrer jo t\u00e6t besl\u00e6gtede, s\u00e5 det f\u00f8les ikke p\u00e5 nogen m\u00e5de underligt at h\u00f8re Father Figure <\/em>efterfulgt af I Want Your Sex (Parts I & II)<\/em>. Nu er det jo heller ikke ren og sk\u00e6r R&B vi har at g\u00f8re med. Hans fortid i synthpop bliver ikke ignoreret, s\u00e5 det var let at forholde sig til for Wham!-fans. Personligt tror jeg ikke, at det ville have \u00e6ndret meget p\u00e5 musikken, hvis han havde brugt traditionelle instrumenter i stedet for synthesizeren, men det irriterer mig ikke, at den er der.<\/p>\n

Faith<\/em> vil ikke \u00e6ndre p\u00e5, hvordan du lytter til musik. Den tilf\u00f8jer ikke meget til poplandskabet, som man ikke allerede har set tusindvis af gange f\u00f8r, men Michael forstod tydeligvis, hvorfor de gamle metoder virkede s\u00e5 godt. Han udnyttede alle de gamle tricks i bogen rigtig godt, men n\u00e6sten intet f\u00f8les til geng\u00e6ld som et helt unikt Michael-varem\u00e6rke. P\u00e5 den m\u00e5de m\u00e6rker man ikke at Michael har haft noget specielt personligt at fort\u00e6lle, selvom han selv har skrevet, komponeret og produceret hele albummet. Hvis man dog vil have et album, der ikke er en opsamling, der har traditionel 80’er-pop af konstant h\u00f8j kvalitet, s\u00e5 er Faith<\/em> et af de bedste albums, man kan finde sig, is\u00e6r hvis man vil have noget, der afviger fra al den new wave, \u00e5rtiet ellers havde at byde p\u00e5, men hvis man vil have noget mere unikt, skal man lede en kende l\u00e6ngere.<\/p>\n