{"id":2634,"date":"2017-10-09T18:22:27","date_gmt":"2017-10-09T17:22:27","guid":{"rendered":"http:\/\/musikblog.dk\/?p=2634"},"modified":"2017-10-19T13:19:18","modified_gmt":"2017-10-19T12:19:18","slug":"68-michael-jackson-off-the-wall-1979","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/musikblog.dk\/?p=2634","title":{"rendered":"68 – Michael Jackson – Off the Wall (1979)"},"content":{"rendered":"

\"\"<\/a>Michael Jackson var stor popstjerne helt fra barndommen som sanger i The Jackson 5, men generelt siger man, at han f\u00f8rst skabte sig en moden kunstneridentitet med pladen ‘Off the Wall’ fra 1979, hvor han for f\u00f8rste gang arbejdede sammen med producer Quincy Jones. Mens Jones havde f\u00e5et til opgave at v\u00e6re fast producer i l\u00f8bet af projektet, var sangene leveret af et bredt udvalg af sangskrivere, heriblandt Stevie Wonder, Rod Temperton og Jackson selv. Lyden p\u00e5 pladen bev\u00e6ger sig meget omkring tidens trends. Der er disko, der er f\u00f8lsomme bl\u00f8de pop-ballader, og der er nogle rigtig poppede vinkler p\u00e5 funk og soul. Nogle af sangene er stadig klassikere i dag, og is\u00e6r disko-numrene holder. Pladen starter med ‘Don’t Stop ‘Til You Get Enough’, en af Jacksons sjoveste dansenumre. Nummeret har en velfortjent plads i den store disko-kanon, for stort set hvert eneste lille element h\u00e6nger perfekt sammen. Mens det ikke er det eneste nummer, der tiltaler mig p\u00e5 ‘Off the Wall’, m\u00e5 jeg dog nok erkl\u00e6re, at intet andet nummer rigtig form\u00e5r at opn\u00e5 samme storhed. Dansenumrene er dog nok generelt dem, der holder sig bedst. ‘Working Day and Night’, ‘Off the Wall’ og ‘Burn This Disco Out’ rammer stadig med pivl\u00e6kre grooves, der lystigt inviterer til, at man hiver danseskoene frem.<\/p>\n

Jeg f\u00f8ler dog stadig, at der er mange corny elementer p\u00e5 st\u00f8rstedelen af disse numre. Selv ‘Don’t Stop ‘Til You Get Enough’ har nok sv\u00e6rt ved at l\u00f8be fra, hvor akavet Michael lyder p\u00e5 introen. Det har ofte en vis charme, men jeg finder det ikke n\u00e6r s\u00e5 underholdende ved gentagne gennemlytninger at observere cheesy vokalfrasering eller at le af genrens klich\u00e9er. Det er ikke fordi musikken har den store dybde, og s\u00e5 sjov som musikken kan v\u00e6re, er det ikke sv\u00e6rt at forst\u00e5 ‘disco sucks’-bev\u00e6gelsen. Der er generelt ikke samme niveau af finesse som p\u00e5 Michaels n\u00e6ste par plader. Intet sted er dette tydeligere end p\u00e5 de langsommere numre. Mens ‘Rock with You’ er en ganske s\u00f8d k\u00e6rlighedssang, der is\u00e6r har en ganske velskrevet bro, s\u00e5 holder resten langt fra n\u00e6r s\u00e5 godt. Han opf\u00f8rer bl.a. et cover af Paul McCartneys ‘Girlfriend’, og mens den lyder langt mere smooth og sexet med Jackson, redder den ikke ‘Girlfriend’ fra at v\u00e6re en af de pinligste, mest kedelige sange, McCartney nogensinde har skrevet. Det er et h\u00e6derligt fors\u00f8g p\u00e5 at polere en lort, men lort er sangen nu stadig.<\/p>\n

‘Girlfriend’ er langt fra den eneste synder p\u00e5 pladen, og de d\u00e5rlige ballader hober sig is\u00e6r op p\u00e5 side 2 af pladen. Lige efter ‘Girlfriend’ f\u00e5r vi en endnu ringere sang i form af adult contemporary-balladen ‘She’s Out of My Life’, der pr\u00f8ver s\u00e5 h\u00e5rdt p\u00e5 at virke dyb, voksen og f\u00f8lsom, at sangen ender med at v\u00e6re en virkelig flad oplevelse. At et nummer, der lyder s\u00e5 ligegyldigt som dette, blev udgivet som en single er mig et mysterium, men det var vist en anden tid. Den Stevie Wonder-skrevne ‘I Can’t Help It’ er ogs\u00e5 en lidt tynd kop te, men den vinder da nogle point for at bringe Stevie Wonders l\u00e6kre signaturlyd med sig, og omkv\u00e6det er da lidt s\u00f8dt. Den s\u00f8de, uskyldige charme bringer albummet ret langt, for st\u00f8rstedelen af sangene siger mig i grunden slet ikke noget, og selv st\u00f8rstedelen af de bedre sange har jeg sv\u00e6rt ved at se mig selv vende tilbage til. Hvis starten p\u00e5 pladen ikke var s\u00e5 st\u00e6rk, og hvis Jackson ikke senere i sin karriere lavede klassikere som ‘Bad’ og ‘Thriller’, kunne jeg let se denne plade g\u00e5 i glemmebogen. Der er mange bedre disko-plader, og der er en del bedre Michael Jackson-plader. ‘Off the Wall’ er generelt ikke v\u00e6rd at skrive hjem om.<\/p>\n