{"id":2631,"date":"2017-10-08T13:25:14","date_gmt":"2017-10-08T12:25:14","guid":{"rendered":"http:\/\/musikblog.dk\/?p=2631"},"modified":"2017-10-19T13:19:56","modified_gmt":"2017-10-19T12:19:56","slug":"69-curtis-mayfield-superfly-1972","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/musikblog.dk\/?p=2631","title":{"rendered":"69 – Curtis Mayfield – Superfly (1972)"},"content":{"rendered":"

\"\"<\/a>Der er ikke meget, der er v\u00e6rd at snakke om ved blaxploitation-filmen ‘Super Fly’ fra 1972. Den er instrueret af Gordon Parks Jr., har Ron O’Neil i hovedrollen som en gangster ved navn Priest, og som s\u00e5 mange andre af genrens film tr\u00e6kker den meget p\u00e5, at filmen er fuld af vold, sex, stoffer og racister, der f\u00e5r hvad de fortjener. Personligt finder jeg \u00e6stetikken ved disse film langt mere interessant end selve indholdet, for stort set alt ved filmen er amat\u00f8ragtigt udf\u00f8rt. Undtagelsen ville nok v\u00e6re soundtracket, der er leveret af soulmusikeren Curtis Mayfield. Mayfield leverer nogle af de bedste sange i hans karriere p\u00e5 soundtrack-albummet, der sidenhen har f\u00e5et status som en regul\u00e6r soulklassiker. Vi har faktisk at g\u00f8re med noget s\u00e5 sj\u00e6ldent som en soundtrackplade, hvor musikken nok fungerer bedre i pladens end i filmens kontekst. I filmen bliver plottet ofte sat helt i st\u00e5, n\u00e5r en af Mayfields sange begynder. P\u00e5 albummet er fokus derimod p\u00e5 sangene, og man f\u00e5r leveret den ene lille perle efter den anden. Samtidig m\u00e6rker man klart, at musikken handler om gangster-livet, s\u00e5 alt det bedste fra filmen f\u00f8lger stadig med. Det er en win-win-situation.<\/p>\n

Gangster-teksterne er en ret interessant del af pladen. Den er fra starten af 70’erne, og b\u00e5de de glamour\u00f8se og mere h\u00e5rdf\u00f8re sider af gangsterlivet pr\u00e6senteres, n\u00e6rmest som en slags prototype p\u00e5 gangsta-rap. Vi bliver pr\u00e6senteret for rodl\u00f8shed p\u00e5 ‘Little Child Runnin’ Wild’, d\u00f8delighed p\u00e5 ‘Freddie’s Dead’ og naivt stofmisbrug p\u00e5 ‘No Thing on Me (Cocaine Song)’, men det er p\u00e5 ingen m\u00e5de en grum plade. Vi f\u00e5r ogs\u00e5 et klassisk sexnummer i bedste Marvin Gaye-stil med ‘Give Me Your Love’ og den l\u00e6kre ‘Pusherman’ der oser af cool selvsikkerhed og attitude omkring erhvervet som pusher. Denne tilgang pr\u00e6ger ogs\u00e5 lyden p\u00e5 titelnummeret, men her st\u00e5r teksten i genial kontrast, idet det belyses, at det ikke handler om sjov og ballade alt sammen, det er et sp\u00f8rgsm\u00e5l om overlevelse. Mayfield form\u00e5r at v\u00e6re kritisk og dybdeg\u00e5ende i l\u00f8bet af pladen, og dramaet er mere engagerende p\u00e5 soundtracket end i selve filmen. Til trods for de mange sider, der belyses, s\u00f8rger Mayfield for at skabe et lydbillede, hvor man hele tiden f\u00f8ler, man er i den samme verden. Man bliver flot draget ind af de sk\u00f8nne grooves og den rige lyd med lag p\u00e5 lag af funky instrumentation.<\/p>\n

Jeg f\u00f8ler som sagt, at pladen er langt bedre end filmen, den er skrevet til, og jeg kan let anbefale musikken til folk, der ingen planer har om at opleve filmens middelm\u00e5dighed. Med det sagt, er der punkter, hvor musikken b\u00e6rer pr\u00e6g af at skulle underst\u00f8tte en film, navnligt i de to instrumentale numre. ‘Junkie Chase’ og ‘Think’ bidrager fint til stemningen p\u00e5 filmen, men p\u00e5 pladen g\u00e5r de lidt i tomgang. De er smukt arrangerede, men de f\u00f8les stadig ret ligegyldige, og de bringer ikke samme lag af nuance, som de \u00f8vrige numre. Ligeledes er til ‘Give Me Your Love’ nok lidt l\u00e6ngere end hvad godt er, og den f\u00f8les lidt uf\u00e6rdig i forhold til sangskrivningen. Igen, man kan dog slet ikke klage over lyden, og der er en del elementer, der virker ret godt. Der er ogs\u00e5 nogle f\u00e5 andre punkter, der ikke har \u00e6ldet med ynde, fx kan spoken word-introen til\u00a0‘No Thing on Me (Cocaine Song)’ godt virke corny i dag. Til trods for dette har vi dog i hovedreglen at g\u00f8re med noget af det bedste soulmusik nogensinde, og p\u00e5 sit bedste holder det helt fantastisk<\/p>\n