{"id":2589,"date":"2017-10-05T10:08:11","date_gmt":"2017-10-05T09:08:11","guid":{"rendered":"http:\/\/musikblog.dk\/?p=2589"},"modified":"2017-10-19T13:20:09","modified_gmt":"2017-10-19T12:20:09","slug":"71-neil-young-after-the-gold-rush-1970","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/musikblog.dk\/?p=2589","title":{"rendered":"71 – Neil Young – After the Gold Rush (1970)"},"content":{"rendered":"

\"\"<\/a>I starten af 70’erne udgav Neil Young to af \u00e5rtiets mest roste singer\/songwriter-plader lige efter hinanden, ‘After the Gold Rush’ fra 1970 og ‘Harvest’ fra 1971. De har ret meget til f\u00e6lles i forhold til b\u00e5de sangskrivning, lyd og indflydelser, men hvis jeg skulle udpege en v\u00e6sentlig forskel, ville det nok v\u00e6re den afd\u00e6mpede lyd p\u00e5 ‘After the Gold Rush’ i forhold til den mere storladne aura omkring meget af ‘Harvest’. Jeg synes godt om begge plader, men i mine \u00f8jne fungerer denne stil, der l\u00e6ner sig meget op ad country og folk, med nogle f\u00e5 mere rockede numre. Mange af numrene har kun et eller to instrumenter foruden vokalen, hvilket leder til en meget intim fornemmelse. P\u00e5 mange af numrene s\u00f8rger produktionen og arrangementet ogs\u00e5 for at skjule hvor mange instrumenter, der egentlig er. Det er stadig en i hovedreglen ret underspillet plade, og jeg f\u00f8ler, at jeg kommer rigtig t\u00e6t p\u00e5 Neil Young som person. Instrumentationen er trods den simple lyd ikke s\u00e6rlig ensartet. Der er visse sange, hvor klaver er mere i fokus, andre hvor guitaren b\u00e6rer nummeret, atter nogle, der mere er bygget op om et band som en helhed.<\/p>\n

Side 1 og side 2 af pladen er bygget ret ens op. Begge slutter med en simpel sang p\u00e5 lidt over et minut, begge har lidt forinden en af pladens to rendyrkede rocksange, begge har n\u00f8jagtigt \u00e9n sang hvor klaveret er i centrum uden assistance af trommer, bas eller guitar. Dette g\u00f8r desv\u00e6rre for mig, at side 2 ikke form\u00e5r at v\u00e6kke samme engagement hos mig som side 1. Det hj\u00e6lper nok heller ikke, at side 1 har noget af Youngs bedste sangskrivning nogensinde p\u00e5 sig. ‘Tell Me Why’ og ‘After the Gold Rush’ er en dybt r\u00f8rende start p\u00e5 pladen, den f\u00e6ngende og enormt velarrangerede ‘Only Love Can Break Your Heart’ f\u00f8lger efter, og den vrede ‘Southern Man’ tilf\u00f8rer b\u00e5de noget rocket kant og lidt politisk lyrik, der flot samarbejder om at skildre angsten skabt af racismen i sydstaterne. Mens anden side ogs\u00e5 har nogle glimrende sange, er det i mine \u00f8jne starten, der brillerer mest. H\u00f8jdepunktet fra side to er nok pladens allermest n\u00f8gne nummer, ‘Birds’, hvor Young sidder helt skr\u00f8belig bag klaveret. Det kan let give en klump i halsen. Melankolien p\u00e5 ‘I Believe in You’ er ogs\u00e5 ganske effektiv, og hans langsomme cover af ‘Oh Lonesome Me’ lyder d\u00f8ende og trist p\u00e5 den rigtig r\u00f8rende m\u00e5de. S\u00e5 man skal p\u00e5 ingen m\u00e5de tro, at jeg finder side 2 d\u00e5rlig.<\/p>\n

Som sagt afslutter hver side med et kortere nummer, kun omkring et minut. Disse er ‘Till the Morning Comes’ og ‘Cripple Creek Ferry’. Ingen af disse numre siger mig synderligt meget. Young kan ellers sagtens fatte sig smukt i korthed, det har han p\u00e5 ‘Harvest’ bl.a. vist med ‘The Needle and the Damage Done’, men det lykkes ikke helt med disse to numre. De er lidt for simple, b\u00e5de kompositorisk, men ogs\u00e5 f\u00f8lelsesm\u00e6ssigt. Jeg kan acceptere ‘Till the Morning Comes’ som en lettere elegant overgang fra side 1 til side 2, men ‘Cripple Creek Ferry’ er en noget af et antiklimaks som pladens afslutningsnummer. N\u00e5r denne lille glade sang fader ud, f\u00f8les pladen ikke konkluderet, og i stemning f\u00f8les den ogs\u00e5 ret langt fra den nedtrykte verden, pladen ellers har befundet sig i. Det er dog stadig sv\u00e6rt at komme udenom, at ‘After the Gold Rush’ pr\u00e6senterer et engagerende udvalg af sange, hvor Neil Young om noget er i sit es som sangskriver. Det er en intim oplevelse, produktionen er stadig helt f\u00e6nomenal i dag, og hvad g\u00e6lder albumdynamik, st\u00f8tter numrene flot op om hinanden. Pladens klassikerstatus er nu engang velfortjent<\/p>\n