{"id":256,"date":"2012-07-26T02:00:06","date_gmt":"2012-07-26T01:00:06","guid":{"rendered":"http:\/\/musikblog.baldursson.dk\/?p=256"},"modified":"2017-10-19T06:56:42","modified_gmt":"2017-10-19T05:56:42","slug":"481-the-smiths-the-smiths-1984","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/musikblog.dk\/?p=256","title":{"rendered":"481 – The Smiths – The Smiths (1984)"},"content":{"rendered":"

\"\"<\/a>F\u00f8r Nirvana gjorde alternativ rock til noget, alle og enhver lyttede til i hele verden, var der et andet band, der 7 \u00e5r forinden havde f\u00e5et enorm kommerciel succes med deres debut. Jeg snakker selvf\u00f8lgelig her om The Smiths med albummet af samme navn. I mods\u00e6tning til Nirvana fik The Smiths desv\u00e6rre kun st\u00f8rre succes i Storbritannien og omegn, og jo l\u00e6ngere v\u00e6k fra Manchester man var i 1984, des sv\u00e6rere ville det v\u00e6re at finde nogen, der kendte til The Smiths. De er dog et af de bedste bands, 80’erne har at byde p\u00e5, og n\u00e6sten intet af tidens musik l\u00f8d som dem. Deres tekster er drevet af angst, sorg og i stor grad ogs\u00e5 d\u00e5rlige minder. Forsanger Morrissey har en meget s\u00e6rpr\u00e6get stemme, og da jeg selv for f\u00f8rste gang lyttede til the Smiths, var jeg ikke helt s\u00e5 glad for det. Det er uden tvivl noget man skal v\u00e6nne sig til, men nu har jeg ingen problemer med den. Den udtrykker f\u00f8lelsesm\u00e6ssige lavpunkter bedre end de flestes, selvom han synger decideret falsk ofte, og for mange lyder den nok fuldkommen latterlig.<\/p>\n

The Smiths er, hvis man lige kan overkomme Morrisseys stemme, et rigtig let tilg\u00e6ngeligt band. Morrissey har sammen med guitarist Johnny Marr skabt meget f\u00e6ngende og ofte r\u00f8rende melodier, hvis styrke bliver \u00f8get utrolig meget af Morrisseys stemme. Johnny Marr spiller aldrig en eneste guitarsolo p\u00e5 denne plade, men selvom han for det meste holder sig i baggrunden, g\u00f8r han helt fantastiske ting, hvis man lytter efter. Han g\u00f8r disse langsomme, triste melodier rigtig fyldige, s\u00e5 der virkelig er noget at bide i. Oftere end det, er det dog musikken, der bider i lytteren. Det er f\u00f8lelsesrigt, og det varer altid absolut lige den tid det skal, for at man er mest muligt r\u00f8rt mod slutningen. Sangene handler oftest om Morrisseys opv\u00e6kst i Manchester, og der bliver fokuseret meget p\u00e5 historiens mere triste sider. Han bliver p\u00e5 den m\u00e5de meget samfundskritisk overfor ting som skolegang og sex, og hvad han ellers hader. N\u00e5r Morrissey taler uden musik virker han mest af alt som et brokkehoved, der hader alt og alle. N\u00e5r han til geng\u00e6ld synger, f\u00e5r man utrolig meget sympati for ham.<\/p>\n

The Smiths blev senere til en af grundpillerne for den utrolig store britpop-genre, der udbredte sig i 90’erne med bands som Oasis, Blur, Suede, Pulp og The Verve. I mods\u00e6tning til s\u00e5 meget andet popmusik fra tiden, var The Smiths grimme, groft producerede og lyrisk meget kritiske. Samtidig har de dog den hjertevarme og s\u00f8dme, som g\u00f8r, at et poppublikum sagtens kan lytte til dem uden at kalde det for larm. Man kan faktisk knap nok h\u00f8re, at det er s\u00e5 grimt igen, hvis man ikke lige t\u00e6nker over det. Det f\u00f8les bare specielt, hvilket g\u00f8r, at de stadig lyder friske nu, n\u00e6sten 30 \u00e5r efter udgivelsen. The Smiths <\/em>er et album for alle, der gerne vil have noget sk\u00e6vere, noget sp\u00f8jsere, noget lidt grimmere i deres popmusik. Men lyt gerne til pladen flere gange, hvis du ikke er vant til Morrisseys stemme, for den tager virkelig noget tid at v\u00e6nne sig til, men n\u00e5r man f\u00f8rst kan acceptere den, ender man med at elske den.<\/p>\n