{"id":251,"date":"2012-07-26T01:00:56","date_gmt":"2012-07-26T00:00:56","guid":{"rendered":"http:\/\/musikblog.baldursson.dk\/?p=251"},"modified":"2017-10-19T06:56:23","modified_gmt":"2017-10-19T05:56:23","slug":"482-elvis-costello-the-attractions-armed-forces-1979","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/musikblog.dk\/?p=251","title":{"rendered":"482 – Elvis Costello & the Attractions – Armed Forces (1979)"},"content":{"rendered":"

\"\"<\/a>Elvis Costello tog i slutningen af 70’erne fat i punkmusikken og gjorde den festligere og mere dynamisk. Mange ting kan man sige om Sex Pistols og Ramones, men dynamiske er de nu ikke. Noget af sk\u00f8nheden ved dem er vel n\u00e6rmest, at de holdt lydstyrken n\u00e6sten konstant p\u00e5 samme niveau. Men Costellos n\u00f8jagtige evne til at fremh\u00e6ve dele af musikken er derimod noget af det bedste ved ham, og et af de mange albums i hans diskografi, der tydeligt fremviser hans evner som dynamisk sangskriver er Armed Forces <\/em>fra 1979. Man m\u00e6rker p\u00e5 det album meget indflydelse fra kunstnere som David Bowie og the Stooges, der jo netop var med til at starte punkmusik, men som den st\u00f8rste forskel var mere dynamiske. Costello var foruden et forfriskende pust i den allerede d\u00f8ende punkgenre ogs\u00e5 en af de store pionerer inden for new wave. Sangene p\u00e5 Armed Forces<\/em> inkorporerer meget synthesizer under guitar, bas og trommer. Det er ogs\u00e5 af og til klaver eller orgel, men det har altid den energiske lyd, som synthesizeren kom til at kendetegne i 80’erne.<\/p>\n

Costello er aldrig rigtig glad p\u00e5 albummet, selvom musikken er ret glad. Han lyder til geng\u00e6ld meget sarkastisk i sin formulering af ulykke. Oliver’s Army<\/em> er i sin lyd f.eks. meget inspireret af ABBAs lystige popnumre, og som han siger\u00a0“Oliver’s Army Is Here To Stay” <\/em>lyder han som s\u00e5dan ret glad, men s\u00e5 snart som den n\u00e6ste linje kommer, synger han “And I would rather be anywhere else but here today”<\/em> i gr\u00e5d, hvilket s\u00e6tter et fantastisk twist p\u00e5 alt det andet, han siger i sangen. Som sanger bl\u00e6ser han dig aldrig rent teknisk omkuld, men hans sm\u00e5 hik er fulde af personlighed og charme. Selvom hans sange er vrede og m\u00f8rke, f\u00f8les de aldrig aktivt melankolske eller aggressive, da han altid leverer dem med sit tykke lag af sarkasme. Der er p\u00e5 den m\u00e5de meget at fordybe sig i i hans sange. Gentagelse er et element, der bliver brugt rigtig godt p\u00e5 Armed Forces<\/em>. N\u00e6sten alle melodier er rigtig lette at huske efter f\u00f8rste gennemlytning, og ikke en eneste gentager sig s\u00e5 meget, at man bliver den mindste smule tr\u00e6t af den.<\/p>\n

Det eneste p\u00e5 albummet, der ikke fungerer helt s\u00e5 godt igen er det, der allermest lyder som en spilled\u00e5se, men som nok er en synthesizer eller et orgel, p\u00e5 Sunday’s Best<\/em>. Selve sangen er en eminent melodi, men det lyder bare ret fjollet med denne spilled\u00e5se-lignende lyd sammen med traditionelle rockinstrumenter. Det er ikke albumfyld p\u00e5 nogen m\u00e5de – det er kreativt, ambiti\u00f8st og meget interessant at lytte til – det er nok bare rettere et mislykket eksperiment. Man kan let m\u00e6rke at Costello ikke har ladet noget g\u00e5 til p\u00e5 Armed Forces<\/em> uden at han havde fuld kontrol over det. Lyden er meget stram, ligesom hvordan New Wave-scenen i 80’erne ville blive, og denne stramme lyd fungerer altid til Costellos fordel. Det g\u00f8r, at det lyder som om, at der er styr p\u00e5 det hele, hvilket der sikkert ogs\u00e5 er. Armed Forces<\/em> indeholder nogle af Elvis Costellos bedste sange, og den kan anbefales til stort set alle og enhver, s\u00e5 l\u00e6nge de kan lide pop- eller rockmusik af en eller anden slags – og is\u00e6r hvis man kan lide den fra slutningen af 70’erne.<\/p>\n