{"id":25,"date":"2013-01-11T21:18:36","date_gmt":"2013-01-11T20:18:36","guid":{"rendered":"http:\/\/musikblog.baldursson.dk\/?p=25"},"modified":"2017-10-22T00:21:07","modified_gmt":"2017-10-21T23:21:07","slug":"287-grateful-dead-anthem-of-the-sun-1968","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/musikblog.dk\/?p=25","title":{"rendered":"287 – Grateful Dead – Anthem of the Sun (1968)"},"content":{"rendered":"

\"\"<\/a>Grateful Dead er en ret s\u00e6r gruppe. De er bedre kendt som livenavn end for deres sange eller albums, og de har udgivet s\u00e5 mange live-albums, at det muligvis slet ikke kan t\u00e6lles. Deres studiealbums er dog det, de i f\u00f8rste omgang lavede musik gennem. Deres anden plade hedder\u00a0Anthem of the Sun<\/em>, og den best\u00e5r af kun 5 numre, men disse er meget syrede og generelt ogs\u00e5 ret lange. \u00c5bningsnummeret,\u00a0That’s It for the Other One<\/em>, starter meget stille med en s\u00f8d melodi, og den virker som s\u00e5dan ikke som noget s\u00e6rligt. Efter 40 sekunder skifter den fuldkommen form, men den er stadig bare stille og sjov, og den vender tilbage til udgangspunktet igen. Halvandet minut inde i nummeret g\u00e5r gruppen en smule amok, is\u00e6r trommeslageren og guitaristen. Det virker som ren jam, og da vokalen endelig vender tilbage, s\u00e5 er den ogs\u00e5 meget vildere end f\u00f8r. 4 minutter inde n\u00e5r sangen det, der kunne v\u00e6re dens klimaks, men den er kun halvvejs gennem galskaben, der nu begynder forfra, men denne gang eskalerer det endnu hurtigere. Sangens sidste tre minutter er vild improvisation, der ender med at have syrede lydeffekter p\u00e5. Det er ret interessant at lytte p\u00e5.<\/p>\n

Pladens andet nummer hedder\u00a0New Potato Caboose<\/em>, og igen har vi at g\u00f8re med en meget stille start. Det er faktisk n\u00e6sten kedsommeligt stille, men efter en 40 sekunder kommer noget lyd p\u00e5 nummeret. Der bliver sunget om psykedeliske billeder, og nogle flotte vokalharmonier opst\u00e5r. Nummeret best\u00e5r mest af alt af en ret lang guitarsolo, og den er ganske imponerende, men jeg f\u00f8ler selv, at pladen g\u00e5r lidt i tomgang. Det er ellers synd, for de vokale portioner er virkelig kreativt opf\u00f8rt og skrevet. Jeg kunne sagtens have overlevet, hvis de var lidt l\u00e6ngere, og at guitarsoloen, der til slut fremf\u00f8res samtidig med en orgelsolo, havde v\u00e6ret sk\u00e5ret lidt ned. Der kommer dog virkelig gang i den med den maniske Born Cross-Eyed<\/i>, der kun er 2 minutter lang. Det er her, gruppen virkelig begynder at fange mig. Al denne jam kulminerer her i en virkelig st\u00e6rk sang, der ganske vist ikke varer lang tid, men den blander virkelig smukt mariachi-horn, vilde orgeler, syge guitarer og smukke vokalharmonier.<\/p>\n

En anden virkelig god kandidat til pladens bedste sang er sjovt nok den l\u00e6ngste,\u00a0Alligator<\/em>. Denne starter ret simpelt, og man kunne let blive narret til at tro, at det ville v\u00e6re en af pladens korteste numre. Pr\u00e6cis som\u00a0Born Cross-Eyed<\/em> har\u00a0Alligator<\/em> bindegal instrumentation, og sangerne synger forskudt af hinanden, s\u00e5 det lyder virkelig sk\u00e6vt og psykedelisk. Guitaren er virkelig f\u00e6ngende, og brugen af kazoo i starten g\u00f8r det til en meget alternativ sang. I l\u00f8bet af de 15 minutter f\u00e5r vi b\u00e5de en trommesolo, et par guitarsoloer, en orgelsolo, og nogle omkv\u00e6d, der f\u00e5r det hele til at h\u00e6nge sammen. 12 minutter inde forvandler det sig meget naturligt til en ret fed bluessang, og s\u00e5dan forts\u00e6tter den i noget tid. Den ender p\u00e5 en virkelig s\u00e6r m\u00e5de, som jeg ikke vil afsl\u00f8re, men det er alligevel ogs\u00e5 n\u00e6sten umuligt at beskrive. Bluesstilen forts\u00e6tter p\u00e5 afslutningsnummeret, Caution (Do Not Stop on Tracks)<\/em>, der m\u00e5ske er lidt for syret, til at jeg \u00e6rlig talt forst\u00e5r den. Det er dog en god forts\u00e6ttelse til\u00a0Alligator<\/em>, og den afslutter ogs\u00e5 godt albummet med dejlig meget st\u00f8j og efterklang.\u00a0Anthem of the Sun<\/em> er en meget syret plade, og selv efter adskillige gennemlytninger, ved jeg ikke helt, hvad jeg synes om den. Men interessant, det er den.<\/p>\n