{"id":2473,"date":"2017-10-03T14:01:33","date_gmt":"2017-10-03T13:01:33","guid":{"rendered":"http:\/\/musikblog.dk\/?p=2473"},"modified":"2017-10-19T13:20:35","modified_gmt":"2017-10-19T12:20:35","slug":"72-prince-and-the-revolution-purple-rain-1984","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/musikblog.dk\/?p=2473","title":{"rendered":"72 – Prince and The Revolution – Purple Rain (1984)"},"content":{"rendered":"

\"\"<\/a>Princes d\u00f8d var et stort musikalsk tab, og til trods for, at at han p\u00e5 overfladen kunne synes blot at v\u00e6re en fjollet popmusiker, var hans ambition og arbejdsmoral ikke noget at kimse af. En af hans store satsninger var hans f\u00f8rste spillefilm, ‘Purple Rain’ fra 1984. Filmen var en stor kommerciel succes, men i mine \u00f8jne holder den ikke s\u00e6rlig godt. Det er i grunden en rigtig d\u00e5rlig film fyldt med kluntet dialog, d\u00e5rligt skuespil og et tyndt plot. Det eneste punkt, hvor filmen brillerer, er i soundtracket. Hvis vi ser bort fra en alt for lang koncertsekvens mod slutningen, s\u00e5 underst\u00f8tter alle sangene flot de scener, de knytter sig til. ‘Let’s Go Crazy’ er en energisks m\u00e5de at s\u00e6tte stemningen for filmen, ‘Purple Rain’ udg\u00f8r et f\u00f8lelsesm\u00e6ssigt klimaks og en nyvunden skr\u00f8belighed hos hovedpersonen, ‘The Beautiful Ones’ l\u00e6ner sig flot op ad hovedpersonernes sensuelle flirten, og ‘When Doves Cry’ underst\u00f8tter den tumult, hovedrollen g\u00e5r igennem i forholdet med sine for\u00e6ldre. Det er jo alt sammen rigtig fint, men jeg har personligt erfaret, at filmen slet ikke er n\u00f8dvendig at f\u00e5 set, f\u00f8r man bliver forelsket i soundtracket. Jeg elskede pladen f\u00f8r jeg havde noget indblik i filmen, og jeg elsker den stadig efter at have erfaret filmens middelm\u00e5dighed.<\/p>\n

Prince leverer p\u00e5 ‘Purple Rain’ en kreativ, sp\u00f8js blanding af synthfunk og poprock, en lyd, der ikke var ham totalt uvant, men som heller ikke tidligere har v\u00e6ret s\u00e5 velsk\u00e5ret. Princes lyd er et potpourri af modstridende indflydelser, hvilket sagtens kunne lede til et v\u00e6rre roderi, men i h\u00e6nderne p\u00e5 Prince ender det med at skabe nogle nye, farverige klangflader. Det klassiske eksempel, folk fremh\u00e6ver er ‘When Doves Cry’, der bl.a. udm\u00e6rker sig ved ikke at have en basguitar p\u00e5 hele nummeret. Der skulle oprindeligt have v\u00e6ret b\u00e5de en bas og et keyboard, men keyboardet fik p\u00e5 det endelige nummer lov til at overtage hele bassens funktion. Der er nok ogs\u00e5 andre faktorer \u2013 bl.a. den skarpe melodi, den legesyge tekst og hvordan hvert eneste instrument er arrangeret til at g\u00f8re lyden rigere og mere levende \u2013 men jeg f\u00f8ler stadig, at keyboardets erstatning af bassen p\u00e5 hvad der ellers er et rigtig funky nummer, er en essentiel del af appealet. Dette niveau af finesse bringer Prince i mine \u00f8jne til hvert eneste nummer p\u00e5 ‘Purple Rain’. Uanset om det er den s\u00f8de k\u00e6rlighedssang ‘I Would Die 4 U’, den opr\u00f8rte ‘Computer Blue’ eller den sensuelle ‘Darling Nikki’. De fylder mig alle med en umiddelbar gl\u00e6de, muligvis bare over hvor l\u00e6kkert det hele er sammenskruet.<\/p>\n

R\u00e6kkef\u00f8lgen p\u00e5 soundtracket er stort set ligesom i filmen. Der er nogle f\u00e5 forskelle, men i mine \u00f8jne virker de. I filmen, efter hovedrollen har blottet sig ved at spille ‘Purple Rain’, skal der en triumf til i form af nogle gladere sange. P\u00e5 pladen er disse to, ‘I Would Die 4 U’ og ‘Baby I’m a Star’, rykket ind mod midten af pladen, mens den dramatiske ‘Purple Rain’ passende f\u00e5r lov til at afslutte albummet. Det meste af tiden fungerer pladen faktisk s\u00e5 godt, at man let kunne mist\u00e6nke Prince for at have sammensat pladen f\u00f8rst og derefter have s\u00f8rget for, at filmen nogenlunde logisk fulgte albummets tracklist s\u00e5 t\u00e6t som muligt. Det eneste tilf\u00e6lde, hvor jeg f\u00f8ler, jeg mere er i gang med at h\u00f8re p\u00e5 et soundtrack end en helst\u00f8bt plade, er den instrumentale sektion i slutningen af ‘Computer Blue’, men selvom lyden p\u00e5 det stykke er lettere soundtrack-agtig, g\u00e5r den ogs\u00e5 virkelig tilfredsstillende over i ‘Darling Nikki’ bagefter. ‘Purple Rain’ er da ogs\u00e5 mere end et soundtrack. Det er en f\u00e6nomenal popplade. Albummet er altid en succes i sociale sammenh\u00e6nge, og jeg er end ikke t\u00e6t p\u00e5 at v\u00e6re tr\u00e6t af den efter at have h\u00f8rt den adskillige gange op til anmeldelsen.<\/p>\n