{"id":243,"date":"2012-07-25T20:34:39","date_gmt":"2012-07-25T19:34:39","guid":{"rendered":"http:\/\/musikblog.baldursson.dk\/?p=243"},"modified":"2017-10-19T06:55:49","modified_gmt":"2017-10-19T05:55:49","slug":"483-the-notorious-b-i-g-life-after-death-1997","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/musikblog.dk\/?p=243","title":{"rendered":"483 – The Notorious B.I.G. – Life After Death (1997)"},"content":{"rendered":"

\"\"<\/a>I 1994 udgav the Notorious B.I.G. Ready To Die<\/em> i samarbejde med producer Sean Combs, som senere selv blev rapper under navnet Puff Daddy, og siden har han skiftet navn til P. Diddy. The Notorious B.I.G., eller Biggie, som han ofte kaldes, da det andet simpelthen bare tager for lang tid at sige, havde arbejdet p\u00e5 efterf\u00f8lgeren til det i dag klassiske album i over et \u00e5r, og 2 uger f\u00f8r albummets udgivelse gik han p\u00e5 n\u00e6rmest tragikomisk vis hen og blev skudt. Men selvom manden d\u00f8de, levede musikken videre, og i 1997 blev dobbeltalbummet Life After Death<\/em> udgivet. Biggie var til sin d\u00f8d en sublim lyriker, men dobbeltalbummet er en farlig kunst, og der er flere uheldige h\u00e6ndelser, der finder sted p\u00e5 dette album. Noget, der dog altid sidder i skabet er Combs’ produktion. Musikken bliver ironisk nok meget levende af det, og man f\u00e5r let en overbevisning om, at Biggie er en cool fyr, selv hvis man ikke lytter til teksten. Et gammelt ordsprog g\u00e5r, “sig mig, hvem du omg\u00e5s, og jeg skal sige dig, hvem du er”, og hans tekst omg\u00e5s en rigtig afslappet produktion.<\/p>\n

Han er netop ogs\u00e5 selv meget afslappet. Han kan svine folk som Tupac og Nas til i sine tekster, men der er sgu ingen der kan rokke p\u00e5 hans temperament. Han bliver meget opf\u00f8rt som en mafioso p\u00e5 netop dette album, s\u00e5 det kan have noget med det at g\u00f8re. Ja, han har endda et par f\u00e5 sexsange p\u00e5 albummet, og selv her virker han afslappet og tilpas. Og hvis du nogensinde har set et billede af ham, ved du at det, at han p\u00e5 nogen m\u00e5de kunne v\u00e6re et sexikon lyder latterligt, men han leverer det mesterligt. Men selvom leveringen er god, s\u00e5 har sange som Fuck You Tonight<\/em> og Nasty Boy<\/em> ikke meget at byde p\u00e5 rent lyrisk, s\u00e5 de s\u00e6tter lidt pladen i tomgang. Der er til geng\u00e6ld s\u00f8rget for, at f\u00e5 masser af g\u00e6stemusikere til at g\u00f8re oplevelsen farverig. Jay-Z, Bone Tugs-n-Harmony, R. Kelly, Lil’ Kim og D.M.C. fra Run-D.M.C. er kun f\u00e5 af de navne,\u00a0 man foruden Biggie kan h\u00f8re p\u00e5 Life After Death<\/em>. De fleste af dem kommer med nogle rigtig gode vers, og det g\u00f8r det let at klare de n\u00e6sten 2 timer, albummet varer.<\/p>\n

Albummets store svaghed ligger i, at Biggie ikke har s\u00e5 meget at snakke om, is\u00e6r sammenlignet med debuten, der handlede om noget nyt p\u00e5 hvert nummer. Han bruger meget af albummet p\u00e5 at svine andre rappere til, prale, snakke om sex og ofte flere af disse p\u00e5 en gang. Han er dog rimelig god til alt dette, og han f\u00e5r fyret mange morsomme linjer af, men at han har dobbelt s\u00e5 meget at snakke om p\u00e5 albummet, der er halvt s\u00e5 langt er sv\u00e6rt at ignorere. En anden irriterende ting ved albummet er de mange skits, der er p\u00e5. De fleste foreg\u00e5r over en utydelig telefonsamtale, og jeg har let kunne nyde musikken uden. Jeg kan virkelig ikke se nogen grund til, at de er der. Og s\u00e5 m\u00e5 Sean Combs ogs\u00e5 gerne l\u00e6re, at der ikke er nogen grund til at komme med indskud indimellem linjerne. For en h\u00f8jlydt gruppe som Public Enemy fungerer det at Flavor Flav r\u00e5ber i tide og utide, men det fungerer ikke, n\u00e5r vores rapper er en s\u00e5 afslappet person som Biggie. Alt i alt har Life After Death<\/em> rigtig meget guf p\u00e5 sig, men de svage sider er efter min mening for store, til at jeg ville kalde den for en af de bedste hip hop-plader nogensinde. Men den er v\u00e6rd at lytte til, hvis man kan lide Ready to Die<\/em>.<\/p>\n