{"id":241,"date":"2012-07-24T16:43:02","date_gmt":"2012-07-24T15:43:02","guid":{"rendered":"http:\/\/musikblog.baldursson.dk\/?p=241"},"modified":"2017-10-19T06:55:32","modified_gmt":"2017-10-19T05:55:32","slug":"484-merle-haggard-branded-man-1967","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/musikblog.dk\/?p=241","title":{"rendered":"484 – Merle Haggard – Branded Man (1967)"},"content":{"rendered":"

\"\"<\/a>Det er ikke en hemmelighed, at jeg har et lidt problematisk forhold til countrymusik. Som jeg tidligere har sagt er det meste af det bare for tamt for mig, og\u00a0Branded Man\u00a0<\/em>af Merle Haggard er ikke en undtagelse. Der er dog rimelig store f\u00f8lelser i gang p\u00e5 dette album, og Merle Haggard er en rigtig dygtig sanger. Han form\u00e5r virkelig at formidle, hvis der er noget, han har at fort\u00e6lle, og det lyder aldrig halvhjertet. Han lyder meget tit bekymret eller sorgmodig, og det er aldrig s\u00e5dan, at jeg ikke tror p\u00e5, at det han synger om som s\u00e5dan kunne v\u00e6re fuldkommen rigtigt. Branded Man<\/em> er ikke et specielt lykkeligt album, og jeg v\u00e6rds\u00e6tter oftest country, hvis det handler om kriminalitet, druk og ulykke. Positiv country er bare ikke noget for mig – ikke at negativ country ellers ofte er heller – men det her album har nogle guldkorn p\u00e5 sig. \u00c5bningsnummeret, Branded Man<\/em>, er nok min absolutte yndlingssang i hele Haggards diskografi. Den handler om at han just er blevet l\u00f8sladt fra f\u00e6ngslet, og han frygter at folk vil undg\u00e5 ham p\u00e5 grund af hans fortid, som alle i hans lille by efterh\u00e5nden kender til. Rigtig god problemstilling, og den bliver ogs\u00e5 behandlet godt i teksten.<\/p>\n

Haggard har selv skrevet de fleste af numrene p\u00e5 Branded Man <\/em>helt eller delvist, og han er en rigtig dygtig sangskriver. Branded Man<\/em>, I Threw Away the Rose<\/em> og Some of Us Never Learn<\/em> er blot et par f\u00e5 eksempler p\u00e5 hans evner som lyriker, men alle de 7 sange, han har skrevet har formidable tekster. Melodierne er oftest ret vamle, og hvis de ikke var, ville jeg nok v\u00e6re rigtig overrasket. Det \u00e6ndrer sig ikke meget p\u00e5 numrene, andre har skrevet heller, men tekstkvaliteten forbliver heldigvis nogenlunde den samme. Det er meget triste og r\u00f8rende sange, som nok kan f\u00e6lde et par t\u00e5rer, hvis man er til de efter min mening vamle melodier. Og selvom Haggard, n\u00e5r han er bedst, er en rigtig dygtig sanger, laver han de sm\u00e5 kn\u00e6k, som Hank Williams gjorde sig ber\u00f8mt for alt for ofte.\u00a0 Jeg synes ikke engang at det altid virker for Williams, men n\u00e5r andre g\u00f8r det, virker det bare alt for meget, som at de fors\u00f8ger p\u00e5 at kopiere ham.<\/p>\n

Albummet er fyldt med historier om uheldige episoder i livet. Det starter som sagt med, at Haggard er blevet l\u00f8sladt fra f\u00e6ngslet, og den slutter med at han havner der igen. Hvor Branded Man<\/em> dog er noget af det bedste, han har at byde p\u00e5, m\u00f8der man den absolutte mods\u00e6tning p\u00e5 afslutningsnummeret, I Made the Prison Band<\/em>. Den er som s\u00e5dan en ok sang i de f\u00f8rste 30 sekunder, men s\u00e5 kommer ud af det bl\u00e5 Bonnie Owens, der skriger og skr\u00e5ler med p\u00e5 omkv\u00e6det. Det lyder slet ikke godt. Oven i det har den ogs\u00e5 den tammeste undskyldning for en guitarsolo, jeg l\u00e6nge har h\u00f8rt. Haggard har ikke selv skrevet den, og selvom jeg ikke har meget imod Tommy Collins’ \u00f8vrige bidrag til pladen, kunne vi let have undv\u00e6ret et nummer som I Made the Prison Band. <\/em>Hvad ang\u00e5r temaet fungerer den dog godt til at runde pladen af, men den f\u00f8les lidt for kunstig, og s\u00e5 sk\u00e6rer Bonnie Owens virkelig i \u00f8rerne p\u00e5 det nummer. Alt i alt er Branded Man en plade, som fans af traditionel country nok vil kunne nyde. For alle os andre er den nok i bund og grund for kedelig, s\u00e5 det er n\u00e6ppe noget, der vil kunne g\u00f8re dig mere begejstret for genren, end du i forvejen er.<\/p>\n