{"id":2369,"date":"2017-09-28T20:28:39","date_gmt":"2017-09-28T19:28:39","guid":{"rendered":"http:\/\/musikblog.dk\/?p=2369"},"modified":"2017-10-19T13:20:46","modified_gmt":"2017-10-19T12:20:46","slug":"73-acdc-back-in-black-1980","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/musikblog.dk\/?p=2369","title":{"rendered":"73 – AC\/DC – Back in Black (1980)"},"content":{"rendered":"

\"\"<\/a>Jeg har aldrig v\u00e6ret den mest entusiastiske AC\/DC-lytter i verden, men jeg vil da kalde mig selv fan af deres h\u00f8jlydte, vilde rocklyd. De har fat i nogle meget simple virkemidler, og de form\u00e5r at skabe noget meget effektivt, der let f\u00e5r adrenalinen i gang. Alligevel var jeg langt fra grebet, da jeg skulle anmelde deres popul\u00e6re album ‘Highway to Hell’ fra 1979. Deres brand af energisk macho-rock endte nok med at blive lidt for overstimulerende til mig i l\u00f8bet af en 41 minutter lang plade, og min oplevelse var lettere ensartet. Et par m\u00e5neder efter udgivelsen af ‘Highway to Hell’ d\u00f8de bandets forsanger Bon Scott, men heldigvis fandt de et nyt vokalt powerhouse med Brian Johnson, og allerede i 1980 ville de med den nye sanger udgive deres mest popul\u00e6re plade nogensinde, ‘Back in Black’. P\u00e5 mange punkter minder ‘Back in Black’ meget om ‘Highway to Hell’. Der bliver ikke skruet ned for energien, og Brian Johnson udm\u00e6rker sig allerede her som en sanger, der absolut er af samme kaliber som Scott. Helt ned til albummets l\u00e6ngde, er det som f\u00f8r; ‘Back in Black’ har lige s\u00e5 mange tracks som ‘Highway to Hell’, og albummet er s\u00f8lle 45 sekunder l\u00e6ngere end forg\u00e6ngeren. Hvis vi ser bort fra udskiftningen af forsanger, er det alts\u00e5 ikke just et risikabelt album.<\/p>\n

Selvom rigtig meget er som p\u00e5 forg\u00e6ngeren, f\u00f8ler jeg alligevel, at ‘Back in Black’ er en betydeligt bedre plade. Her er det is\u00e6r sangskrivningen, der har f\u00e5et et n\u00f8k op. ‘Back in Black’, ‘You Shook Me All Night Long’ og ‘Rock and Roll Ain’t Noise Pollution’ er klasseeksempler p\u00e5 AC\/DC, der g\u00f8r det, de er bedst til, og de udg\u00f8r absolut ikke en minoritet p\u00e5 pladen. Nogle af AC\/DC’s sjoveste, bedst konstruerede sange er at finde p\u00e5 ‘Back in Black’, og mens jeg da har mine favoritter, har jeg sv\u00e6rt ved at udpege et egentligt lavpunkt. Alle tracks fungerer rigtig godt, hvilket alligevel er lidt af et mirakel, n\u00e5r AC\/DC ikke ligefrem er kendt for den virtuose diversitet i deres lyd. Det er dog her, vi alligevel finder et af de st\u00f8rre problemer ved pladen, nemlig det konstant h\u00f8je lydniveau. AC\/DC kan ikke finde ud af at skrue ned, og det g\u00f8r pladen rigtig udmattende. De k\u00f8rer et fedt track med at mange af numrene starter ret stille, men n\u00e5r forst\u00e6rkeren f\u00f8rst sl\u00e5r sig l\u00f8s, er der ingen vej tilbage. Placeringen af titelnummeret mod midten er dog et godt valg, da den for en kort stund skaber noget variation med en lidt stivere rytme end den vildskab, AC\/DC ellers typisk byder p\u00e5.<\/p>\n

AC\/DC bringer faktisk ogs\u00e5 lidt \u00f8get finesse til andre numre. Den langsomme, lidt metal-pr\u00e6gede intro p\u00e5 \u00e5bningsnummeret ‘Hells Bells’ er m\u00e6rkbart stilfuld, og den f\u00e5r lov til at k\u00f8re relativt l\u00e6nge, f\u00f8r nummeret g\u00e5r over i en mere typisk AC\/DC-lyd. Det samme g\u00e6lder den ensomme, \u00f8mme guitar i starten af ‘Rock and Roll Ain’t Noise Pollution’. Nummeret s\u00f8rger p\u00e5 den m\u00e5de for at v\u00e6re en v\u00e6ldig respektabel m\u00e5de at afslutte pladen p\u00e5, og det s\u00f8rger for, at man sidder tilfreds tilbage som lytter. Nu har jeg ind til videre allerede kaldt AC\/DC’s lyd for ‘vild’ to gange i l\u00f8bet af denne anmeldelse. Det f\u00f8ler jeg er et passende ord, men man skal absolut ikke tro, at de p\u00e5 nogen m\u00e5de er l\u00f8sslupne som musikere. ‘Back in Black’ f\u00f8les som en meget kalkuleret, komponeret og kontrolleret plade. AC\/DC arbejder ud fra nogle meget faste formler, og det kan alts\u00e5 s\u00f8rge for, at det kan blive lettere uinspirerende at h\u00f8re p\u00e5 til tider. Med mit kendskab til gruppens diskografi, tror jeg dog, det er et problem, jeg vil have med de fleste AC\/DC-plader. N\u00e5r man overvejer den faktor, s\u00e5 tror jeg, ‘Back in Black’ er noget n\u00e6r den optimale AC\/DC-oplevelse.<\/p>\n