{"id":2365,"date":"2017-09-27T15:07:34","date_gmt":"2017-09-27T14:07:34","guid":{"rendered":"http:\/\/musikblog.dk\/?p=2365"},"modified":"2017-10-19T13:20:54","modified_gmt":"2017-10-19T12:20:54","slug":"74-otis-redding-otis-blue-otis-redding-sings-soul-1965","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/musikblog.dk\/?p=2365","title":{"rendered":"74 – Otis Redding – Otis Blue: Otis Redding Sings Soul (1965)"},"content":{"rendered":"

\"\"<\/a>Jeg har sv\u00e6rt ved at pege p\u00e5 en b\u00f8lge i soulmusikken, der har haft en n\u00e6r fed lyd som den sydstatssoul, man kunne finde hos pladeselskabet Atlantic i 1960’erne. Mens Motown takket v\u00e6re folk som Smokey Robinson, Marvin Gaye og Stevie Wonder kunne prale af at have genrens bedste sangskrivere, havde Atlantic helt klart det bedste band, nemlig Booker T. & The M.G.’s. De spillede p\u00e5 en lang r\u00e6kke af tidens store soul-plader, men bedst husket er nok deres plader med den store soulsanger Otis Redding. Is\u00e6r pladen ‘Otis Blue: Otis Redding Sings Soul’ fra 1965 er popul\u00e6r. Det er nok den mest velansete soulplade, Atlantic nogensinde har udgivet. Den er ofte n\u00e6r toppen af lister over de bedste soulplader nogensinde, og den gav Redding sit store gennembrud gennem singler som ‘I’ve Been Loving You Too Long’ og hans cover af ‘Satisfaction’. Og det er jo egentlig ret sjovt, at den er blevet s\u00e5 popul\u00e6r, for det er n\u00e6sten en regul\u00e6r cover-plade. Der er lige s\u00e5 mange sange her, der oprindeligt er af Sam Cooke som oprindeligt er af Redding. En stor del af sangene var desuden allerede meget popul\u00e6re i forvejen, og de huskes stadig i dag bedst i originaludgaverne. Derfor kan man let sp\u00f8rge sig selv: hvorfor ikke bare h\u00f8re originalerne?<\/p>\n

For at unders\u00f8ge dette, kunne man nok kigge p\u00e5 det cover, der i min optik fungerer allerbedst, nemlig ‘Satisfaction’, oprindeligt af The Rolling Stones. Det er det eneste cover af en rock-sang, men den fungerer rigtig godt. Der er i forvejen lidt R&B-elementer i originalen, og det er fedt at h\u00f8re Redding tr\u00e6kke dem ud og accentuere dem. Tilf\u00f8jelsen af bl\u00e6serne fungerer ogs\u00e5 rigtig godt, og sangens rockede natur l\u00e6gger op til godt med impulsiv energi p\u00e5 tv\u00e6rs af Redding og bandet. Et rygte siger, at Redding egentlig ikke teksten udenad, hvilket ledte til en mere improviseret, impulsiv vokaloptr\u00e6den. Vildskab er en kvalitet, der generelt kl\u00e6der Redding og bandet rigtig godt, og vi f\u00e5r den ogs\u00e5 p\u00e5 Reddings egen ‘Respect’, der senere blev endnu mere popul\u00e6r i en cover-udgave af Aretha Franklin, samt p\u00e5 ‘Shake’ af den dengang nyligt afd\u00f8de Sam Cooke. Sam Cooke fylder som sagt en del p\u00e5 denne plade, for han har v\u00e6ret en afg\u00f8rende indflydelse p\u00e5 Redding som musiker. Mens jeg f\u00f8ler, at Reddings fortolkning af ‘Wonderful World’ g\u00f8r den fjollede k\u00e6rlighedssang lidt for storladen, er hans udgave af ‘Change Gonna Come’ rigtig smuk og respektfuld, selvom man m\u00e5ske med rette kan kritisere den for at l\u00e6ne sig meget op ad originalen.<\/p>\n

Generelt er sangene faktisk super l\u00e6kre. Det er let at forst\u00e5, hvorfor Redding har v\u00e6kket opsigt. Alligevel finder jeg det distraherende, at s\u00e5 mange sange er covers. Det er jo stadig god musik, men pladen f\u00f8les bare ret usammenh\u00e6ngende. Cover-plader, selv af meget velkendte sange, kan sagtens have sammenh\u00e6ng, det har bl.a. Xiu Xiu, Willie Nelson og Johnny Cash bevist, for ikke at tale om et utal af juleplader. Jeg tror bare, at det kr\u00e6ver lidt ekstra fokus p\u00e5 struktur. Den fokus har ‘Otis Blue’ ikke rigtig. Til geng\u00e6ld har vi en formidabel sanger i Otis Redding, et skidedygtigt band i Booker T. and the M.G.’s og en fantastisk producer i Isaac Hayes, og de er alle sammen absolut i h\u00f8js\u00e6det. Det lyder alt sammen rigtig godt, men jeg f\u00f8ler ikke den store sammenh\u00e6ng i pladen. Hvis man vil h\u00f8re disse sange i deres ideelle sammenh\u00e6ng, b\u00f8r man muligvis rettere ops\u00f8ge nogle af de live-plader, Redding optog p\u00e5 denne tid, bl.a. ‘Live in Europe’ og ‘Historic Performances Recorded at the Monterey International Pop Festival’. Stadig, hvis man vil udforske Reddings diskografi, er ‘Otis Blue’ en mindev\u00e6rdig, velsk\u00e5ret samling sange.<\/p>\n