{"id":2359,"date":"2017-09-26T17:45:24","date_gmt":"2017-09-26T16:45:24","guid":{"rendered":"http:\/\/musikblog.dk\/?p=2359"},"modified":"2017-10-19T13:21:34","modified_gmt":"2017-10-19T12:21:34","slug":"75-led-zeppelin-led-zeppelin-ii-1969","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/musikblog.dk\/?p=2359","title":{"rendered":"75 – Led Zeppelin – Led Zeppelin II (1969)"},"content":{"rendered":"

\"\"<\/a>Led Zeppelin er et af den slags bands, jeg n\u00e6rmest tror, alle har h\u00f8rt. Selv hvis man ikke mindes at have h\u00f8rt dem, har sange som ‘Stairway to Heaven’, ‘Kashmir’ og ‘Immigrant Song’ f\u00e5et en s\u00e5 fastt\u00f8mret plads i vores kultur, at gruppen praktisk taget er umulig at undg\u00e5. N\u00e5r det g\u00e6lder h\u00e5rd rock var de tidlige bannerf\u00f8rere, og selvom de udvidede deres lyd med tiden, er der stadig noget forfriskende over deres f\u00f8rste par r\u00e5, meget blues-pr\u00e6gede albums. Og allerede dengang kunne man se, at de osede af ambition, bl.a. p\u00e5 ‘Led Zeppelin II’ fra 1969. Det her, det var langt mere end blues-musik med distortion fra en h\u00f8jlydt forst\u00e6rker. N\u00e6nej, det var starten p\u00e5 en ny musikalsk \u00e6ra. Det simple, f\u00e6ngende guitarriff p\u00e5 \u00e5bningsnummeret ‘Whole Lotta Love’ s\u00e6tter for en stund stemningen og antyder en letford\u00f8jelig omend attituderig oplevelse, noget der is\u00e6r bliver underst\u00f8ttet af Robert Plants kraftige leadvokal og det n\u00e6rmest punkede omkv\u00e6d, der er uhyre let at synge med p\u00e5. I disse trygge rammer f\u00e5r vi dog kun lov til at blive i lidt over 1 minut, f\u00f8r vi skal gennem en syret instrumental del, hvilket faktisk ender med at blive nummerets egentlige fokus.<\/p>\n

‘Whole Lotta Love’ er et oplagt valg til at indlede pladen, dels grundet dens mindev\u00e6rdige omkv\u00e6d og st\u00e6rke skelet, men ogs\u00e5 da den flot udtrykker, at der generelt gemmer sig rigtig meget dybde under pladens testosteronfyldte overflade. Led Zeppelin tager chancer. Om det er den f\u00f8lsomme, akustiske ballade ‘Thank You’ eller guitarsoloen p\u00e5 ‘Heartbreaker’, der i l\u00f8bet af et l\u00e6ngere stykke k\u00f8rer helt uden anden instrumentation. Den slags dynamiske valg g\u00f8r pladen mere varieret og frisk hver eneste gang, og til min store overraskelse endte ‘Led Zeppelin II’ for mig mere med at v\u00e6re en musikalsk rejse end en samling sange. Visse numre kan sagtens fungere storartet individuelt, bl.a. ‘Ramble On’ og ‘Whole Lotta Love’, men i hovedreglen form\u00e5r pladen at v\u00e6re meget mere end blot summen af dens dele. Sange som ‘The Lemon Song’ og ‘Bring It On Home’ form\u00e5r at udvide pladens lyd, mens man samtidig beholder et relativt samlet billede af pladen som en enhed. Begge k\u00f8rer i store dele over en meget simpel, fort\u00e6rsket bluesmelodi, men i pladens kontekst ender de med at bidrage med b\u00e5de kul\u00f8r og variation. Man kan let sidde med et stort smil p\u00e5 l\u00e6ben, n\u00e5r man h\u00f8rer hvordan de bygger videre p\u00e5 elementer, der ellers kan opfattes som klich\u00e9er.<\/p>\n

Pladen har dog naturligvis \u00e5r p\u00e5 bagen, og det er ikke det hele, der har \u00e6ldet lige yndefuldt. Robert Plants vokalstil i versene til ‘What Is and What Should Not Be’ og ‘Bring It on Home’ lyder ret fjollet i dag, og de v\u00e6kker for mig slet ikke den sensuelle stemning, som jeg antage var intentionen. Ligeledes er trommesoloen p\u00e5 ‘Moby Dick’ alt, alt for lang, og jeg synes egentlig at den er temmelig intetsigende. Trommesoloen udg\u00f8r st\u00f8rstedelen af sangen, og derfor er den langt fra min yndlingssang p\u00e5 pladen, men jeg m\u00e5 indr\u00f8mme at den lille resterende del er noget n\u00e6r fantastisk. Stereomixingen kan muligvis ogs\u00e5 tage noget tid at v\u00e6nne sig til, da den p\u00e5 visse numre er meget opdelt, men selv fandt jeg den ikke for distraherende, og effekten virker da glimrende det meste af tiden. Jeg havde tidligere en eller anden id\u00e9 om, at Led Zeppelin f\u00f8rst begyndte for alvor at blive ambiti\u00f8se p\u00e5 deres fjerde plade, men jeg er nu overbevist om, at det altid har v\u00e6ret i dem. ‘Led Zeppelin II’ er i b\u00e5de skala og kvalitet stadig imponerende i dag, og det er med god grund, at vi stadig regner dem for et af de st\u00f8rste rockbands nogensinde.<\/p>\n