{"id":2354,"date":"2017-09-21T08:35:49","date_gmt":"2017-09-21T07:35:49","guid":{"rendered":"http:\/\/musikblog.dk\/?p=2354"},"modified":"2017-10-19T13:21:44","modified_gmt":"2017-10-19T12:21:44","slug":"76-john-lennon-imagine-1971","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/musikblog.dk\/?p=2354","title":{"rendered":"76 – John Lennon – Imagine (1971)"},"content":{"rendered":"

\"\"<\/a>Jeg elsker The Beatles. De har lavet noget af den bedste popmusik nogensinde, og selv efter de gik i opl\u00f8sning fortsatte alle medlemmerne med at have stor succes som solokunstnere. Den mest popul\u00e6re sang, der nogensinde blev udgivet af nogen af medlemmerne, m\u00e5 uden tvivl v\u00e6re ‘Imagine’ af John Lennon fra pladen af samme navn. Den stille klaverballade, der udtrykker en forsigtig b\u00f8n om verdensfred, er naturligvis en klassiker, men jeg tror, egentlig, jeg har h\u00f8rt den for meget. Det samme troede jeg egentlig om Beatles-sangen ‘Let It Be’ indtil jeg fik h\u00f8rt den p\u00e5ny, men der blev den hjulpet p\u00e5 vej af smuk, smuk strygersektion. Der er ogs\u00e5 strygere p\u00e5 ‘Imagine’, men de bliver lidt for rolige i mine \u00f8jne. Instrumentationen er ikke s\u00e6rlig sp\u00e6ndende, og det er retf\u00e6rdigt nok, da fokus skal v\u00e6re p\u00e5 teksten. Nu er det s\u00e5 bare en tekst, vi alle har kunnet recitere siden 70’erne, s\u00e5 titelnummeret ender med moderne \u00f8ren at lyde som et lidt fedtfattigt cover af sig selv. Sammenligningen med ‘Let It Be’ er interessant, for ligesom det album, er ‘Imagine’-pladen produceret i samarbejde med mesterproduceren Phil Spector. Jeg elsker meget af Phil Spectors produktion, men ‘Imagine’ er virkelig ikke et album, der fremh\u00e6ver hans bedste kvaliteter.<\/p>\n

Der er mange sange p\u00e5 ‘Imagine’ der er underligt sk\u00e6ve, k\u00e6kke rock & roll-sange. Den country-inspirerede ‘Crippled Inside’ og den bluesede ‘It’s So Hard’ er is\u00e6r underlige sangvalg. Lennons stemme bliver lidt druknet i instrumentationen, der \u00e6rlig talt f\u00f8les en kende b\u00f8vet, n\u00e5r man h\u00f8rer sangene side om side med k\u00f8nne ballader som ‘Imagine’, ‘Jealous Guy’ og ‘Oh Yoko!’. Jeg ville faktisk n\u00e6rmest \u00f8nske, at John Lennon helt havde ignoreret enhver id\u00e9 om at skulle v\u00e6re rockstjerne p\u00e5 ‘Imagine’ og bare havde holdt sig til singer\/songwriter-pop. S\u00e5 meget som jeg nok er blevet tr\u00e6t af titelnummeret, kl\u00e6der lyden ham alts\u00e5 bedre i 1971 end r\u00e5 rock g\u00f8r, og det kl\u00e6der is\u00e6r Phil Spector bedre. Is\u00e6r afslutningsnummeret, ‘Oh Yoko!’ er m\u00e6rkbart, for det er en k\u00e6rlighedssang med gang i den. Her ser man, at Spector og Lennon sagtens kan fungere sammen p\u00e5 sange med lidt hurtigere tempo. Spectors produktion ender elegant med at f\u00e5 Lennons affektion til at fremst\u00e5 yderligere trov\u00e6rdig. Hellere det end sange som den kluntede, mudrede protest-sang ‘I Don’t Want to Be a Soldier’, hvor Lennon og bandet jammer over det samme t\u00f8rre groove i 6 minutter, mens Phil Spectors ‘Wall of Sound’ f\u00e5r det til at lyde som en ensartet gr\u00f8d, der aldrig kommer nogen vegne.<\/p>\n

Balladerne lyder helt fantastisk. ‘Jealous Guy’ g\u00e5r lige i hjertet, fordi den mesterligt transformerer klich\u00e9er som stryger-backing og fl\u00f8jten til noget smukt, der rent faktisk underst\u00f8tter Lennons vokal frem for at distrahere fra den. Selv sangene ‘How?’ og ‘Oh My Love’, hvor jeg ellers ikke just finder sangskrivningen s\u00e6rlig ophidsende, lyder smukke som bare pokker. Omvendt er det ogs\u00e5 v\u00e6rd at p\u00e5pege, at Lennon sagtens kan finde ud af at skrive gode rocksange, det gjorde han trods alt ofte i The Beatles. De fleste af rocksangene tror jeg godt kunne virke p\u00e5 en anden plade med en anden producer. ‘Gimme Some Truth’ er faktisk st\u00e6rkt nok leveret til at kunne klare den ringe produktion. Den er ligesom mange andre af pladens sange politisk betonet, og man kan sagtens m\u00e6rke Lennons frustration. Det er da ogs\u00e5 rart med et mere aggressivt modstykke til titelnummeret. ‘How Do You Sleep?’, et slags diss-track rettet mod Paul McCartney, er nok den rocksang, der lyder bedst, dels grundet et godt samspil mellem strygersektionen og guitaren omkring omkv\u00e6det. Og atter er det rart at h\u00f8re Lennon p\u00e5 sit arrigste. Jeg ville lyve, hvis jeg p\u00e5stod, at jeg ikke blev en kende skuffet af ‘Imagine’. Det er h\u00f8jst halvdelen af sangene, jeg p\u00e5 nogen m\u00e5de kan lide, og lytteoplevelsen er v\u00e6ldig usammenh\u00e6ngende.<\/p>\n