{"id":2350,"date":"2017-09-20T09:35:03","date_gmt":"2017-09-20T08:35:03","guid":{"rendered":"http:\/\/musikblog.dk\/?p=2350"},"modified":"2017-10-19T13:21:51","modified_gmt":"2017-10-19T12:21:51","slug":"77-the-clash-the-clash-1977","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/musikblog.dk\/?p=2350","title":{"rendered":"77 – The Clash – The Clash (1977)"},"content":{"rendered":"

\"\"<\/a>Jeg holder meget af punk, ja i b\u00f8lger har jeg nok endda erkl\u00e6ret det min yndlingsgenre. Noget af det fede ved genren er simpliciteten i udtryksformen, men denne kan omvendt ogs\u00e5 ende med at begr\u00e6nse sangskrivningen, og derfor er det efterh\u00e5nden sj\u00e6ldent, at musikpressen i dag giver opm\u00e6rksomhed til “r\u00e5” punk-rock frem for afarter som pop-punk, post-punk eller hardcore. Egentlig, hvis man ser p\u00e5 det musikhistorisk, var det kun i genrens allersp\u00e6deste \u00e5r, at vi finder markante plader, der er s\u00e5 simplistiske, som vores fordomme ellers dikterer, at punk b\u00f8r v\u00e6re. En af disse ganske simple plader er den selvbetitlede debutplade fra britiske The Clash, der da senere blev yderligere ber\u00f8mte for at tage punkmusikken i nye retninger med plader som ‘London Calling’ og ‘Sandinista!’. P\u00e5 debuten har vi dog generelt at g\u00f8re med korte, simple kompositioner, der r\u00e5ber og skriger fyldt med politisk, ungdommelig vrede. Der er noget dejligt umiddelbart og fandenivoldsk over denne tilgang, is\u00e6r n\u00e5r vi har at g\u00f8re med et band som The Clash, der p\u00e5 tv\u00e6rs af instrumenterne form\u00e5r at kommunikere en tydelig oprigtighed. Lyden er grim, men den bliver aldrig p\u00e5taget, soloerne er simple, men de er sj\u00e6lfulde, og Joe Strummers spytgurglende skr\u00e5len er p\u00e5 en gang charmerende og overbevisende arrig.<\/p>\n

Okay, selvom der ikke just er nogen sange, der har et tocifret antal akkorder, og selvom Joe Strummer ikke ligefrem lyder som om, han kunne vinde over en tilf\u00e6ldig sangskole-elev i et spil SingStar, s\u00e5 giver The Clash p\u00e5 debuten stadig indtryk af at v\u00e6re mere end et talentl\u00f8st rakkerpak, der tilf\u00e6ldigvis fik sammensat et klassisk album, fordi de var det rigtige sted p\u00e5 det rigtige tidspunkt. Rent dynamisk er sangene ret godt opbygget. De forst\u00e5r musikalsk at s\u00e6tte fokus p\u00e5 de rigtige steder, og i mods\u00e6tning til mange andre tidlige punkplader, er ‘The Clash’ ingenlunde en udmattende gennemlytning. Der optr\u00e6der fine detaljer her og der, bl.a. gennem optr\u00e6dener af mundharmonika og backingvokaler. Guitarsoloerne – simple som de er – viser ogs\u00e5, at gruppen har en forst\u00e5else for klassisk rock and roll, og der er endda et reggae-inspireret nummer mod slutningen. Dette nummer hedder ‘Police and Thieves’ og er hele 6 minutter langt, hvilket er ret langt for et tidligt punk-nummer, og det er da netop ogs\u00e5 et cover af en lettere obskur reggae-sang. Det fungerer lidt som et setup for hvorhen The Clash senere ville udvikle sig, og sonisk er det da uden tvivl noget af det mest sp\u00e6ndende p\u00e5 pladen.<\/p>\n

I politisk musik er teksterne naturligvis vigtige, og mens jeg ikke tror, at The Clash havde ambitioner om poetisk samfundskritik a la Kendrick Lamar, Bob Dylan eller Marvin Gaye, s\u00e5 er de stadig meget overbevisende. De g\u00e5r efter en lidt mere direkte konfrontation af problemerne, s\u00e5som p\u00e5 ‘Career Opportunities’, der brutalt kritiserer arbejderklassens forhold i samtiden. ‘White Riot’ er en anden af mine favoritter, her finder vi en benh\u00e5rd satire over de hvide nationalist-bev\u00e6gelser, der var begyndt at opst\u00e5 dengang. Foruden hvor bidende teksten er, har den ogs\u00e5 \u00f8get relevans i dag, og derfor holder den m\u00e5ske bedre end noget andet nummer. Derudover er den skidesjov at synge med p\u00e5, og dens lyd st\u00e5r helt perfekt til teksten med sit h\u00f8je tempo og vilde attitude. Af og til bliver de m\u00e5ske lige lovlig simplistiske – jeg har sv\u00e6rt ved at f\u00e5 meget ud af ’48 Hours’ og ‘Protex Blue’, men de lyder stadig ret godt, og de varer alligevel under to minutter hver. Sammenlignet med tidligt output fra grupper som Sex Pistols og Ramones, holder ‘The Clash’ faktisk virkelig, virkelig godt. Hvis man vil h\u00f8re punk i sin mest uforfinede form, er der nok egentlig ikke mange bedre steder at starte.<\/p>\n