{"id":232,"date":"2012-07-22T20:31:03","date_gmt":"2012-07-22T19:31:03","guid":{"rendered":"http:\/\/musikblog.baldursson.dk\/?p=232"},"modified":"2017-10-19T06:54:24","modified_gmt":"2017-10-19T05:54:24","slug":"486-funkadelic-maggot-brain-1971","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/musikblog.dk\/?p=232","title":{"rendered":"486 – Funkadelic – Maggot Brain (1971)"},"content":{"rendered":"

George Clinton er det virtuose geni bag to af historiens mest kreative funkgrupper, Parliament og Funkadelic. Funkadelics tredje plade, Maggot Brain<\/em> er et eksperimenterende eksempel p\u00e5 hvor genial funk kan blive i h\u00e6nderne p\u00e5 en genrefusionerende hjerne som George Clinton. Der er elementer af funk i alle numrene, men derudover sker der s\u00e5 meget forskelligt, at ikke et nummer minder for meget om et andet. Der er sammenh\u00e6ng i at lyden eksperimenterer utrolig meget, og i at der ofte er meget funk indblandet, men derudover bliver man konstant ramt af en eller anden v\u00e6sentlig afvigelse fra hvad man tidligere har h\u00f8rt p\u00e5 pladen. Den \u00e5bner med det 10 minutter lange titelnummer, der virkelig fremh\u00e6ver Eddie Hazels evner som guitarist, da det meste af sangen nemlig er en guitarsolo. Faktisk bliver kun de f\u00f8rste 30 sekunder brugt p\u00e5 en spoken word-intro, og resten er bare en af verdens bedste guitarsoloer. Den er meget jazzet i sin komposition, dens rytme er funky, og selve guitarens lyd oser af h\u00e5rd rock.<\/p>\n

Efter det f\u00e5r vi Can You Get to That<\/em>, der k\u00f8rer over en akustisk bluesguitar af alle ting, mens et kor synger en festlig funkmelodi over det, og lyden passer overraskende godt sammen. Melodien er sjov og f\u00e6ngende, og der bliver arbejdet meget \"\"<\/a>med kontraster mellem rigtig h\u00f8je falsetter og en vokal dybere end det Kaspiske Hav. Derefter kommer Hit It and Quit It<\/em>, der i starten kunne virke som en ganske almindelig funksang, men en fantastisk orgelsolo og nogle flotte temposkift, n\u00e5r der bliver sunget\u00a0“You can shake it to the east; shake it to the west”<\/em>, der giver sangen mere styrke. Under sangen arbejder massevis af sm\u00e5 elementer alle sammen om at skabe en utrolig rig oplevelse. You and Your Folks, Me and My Folks<\/em> kommer da med en meget truende tone. Det lyder som om, Funkadelic ruster op til krig, og de er fastsatte p\u00e5 at vinde. Det er en kamp for fred og retf\u00e6rdighed. “You want peace; I want peace; They want peace; And the kids need peace
\nThere won’t be no peace” g\u00e5r den, og til trods for denne meddelelse undg\u00e5r den at lyde som noget hippie-musik. Den lyder blot som George Clinton.<\/p>\n

P\u00e5 Super Stupid<\/em> vender Eddie Hazels guitar tilbage for fuld udbl\u00e6sning. Der er elementer af tidens tidlige Heavy Metal, men samtidig har den en funkrytme, der forhindrer den i at lyde som en total Black Sabbath-klon. Hazels talenter lader sig ikke skjule, og energien i denne sang er i top. Albummet rammer et nyt eksperimentelt h\u00f8jdepunkt med Back In Our Minds<\/em>, hvor det mest fremtr\u00e6dende instrument er en J\u00f8deharpe. Forsangerne jamrer sig igennem sangen, og de lyder bindegale. Det er et pragtfuldt nummer, men meget kort efter bliver det overg\u00e5et af det n\u00e6ste og sidste nummer,\u00a0Wars of Armageddon<\/em>, hvad ang\u00e5r at v\u00e6re eksperimentel. Den k\u00f8rer i over 9 minutter uden egentlig sang, og der kommer hele tiden en eller anden lyd, man ikke forventede. Kukure, kattehv\u00e6s, lokomotiver, en diskussion mellem to personer, der bytter rundt p\u00e5 ordene people, pussy og power i en s\u00e6tning, og alle mulige og umulige andre lyde. Hvis du vil have funk, der har st\u00f8rre musikalske ambitioner end det meste, b\u00f8r du tjekke Maggot Brain <\/em>ud \u00f8jeblikkeligt. Bedre kan det n\u00e6sten ikke g\u00f8res.<\/p>\n