{"id":228,"date":"2012-07-10T20:11:58","date_gmt":"2012-07-10T19:11:58","guid":{"rendered":"http:\/\/musikblog.baldursson.dk\/?p=228"},"modified":"2017-10-19T06:52:56","modified_gmt":"2017-10-19T05:52:56","slug":"487-the-smashing-pumpkins-mellon-collie-and-the-infinite-sadness-1995","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/musikblog.dk\/?p=228","title":{"rendered":"487 – The Smashing Pumpkins – Mellon Collie and the Infinite Sadness (1995)"},"content":{"rendered":"

\"\"<\/a>I 1991 udgav Nirvana sangen Smells Like Teen Spirit<\/em>, som absolut vendte popul\u00e6rmusikkens verden p\u00e5 hovedet. Utallige andre alternative rockbands fik succes efter denne sang. Nogle af dem udgav deres debuter kort tid efter, og andre fik endelig deres l\u00e6nge ventede gennembrud, da Nirvana tog verden med storm. F.eks. havde et band ved navn the Smashing Pumpkins udgivet et ellers meget rost debutalbum ved navn Gish<\/em> et par m\u00e5neder f\u00f8r Nirvanas gennembrud, men det solgte ikke specielt godt. 2 \u00e5r senere udgav de Siamese Dream<\/em>, der solgte rigtig godt, og i dag er det opfattet som et af \u00e5rtiets bedste albums. Forsanger Billy Corgan blev derfor rigtig ambiti\u00f8s efter det, og i 1995 udgav de dobbeltalbummet Mellon Collie and the Infinite Sadness<\/em>. Corgan har sagt, at han ikke ser det som et konceptalbum, men han arbejdede rimelig konceptuelt med albummets opbygning. Disk 1 repr\u00e6senterer dag, og disk 2 repr\u00e6senterer nat, og dertil f\u00f8lger stemningerne p\u00e5 sangene.<\/p>\n

Det kunne jo v\u00e6re let at t\u00e6nke p\u00e5 denne id\u00e9 som noget simpelt, nemlig at dagen er varm og natten er kold. Det er bare ikke s\u00e5 simpelt, for mange af dagsnumrene er virkelig ikke varme: Zero<\/em>, Bullet With Butterfly Wings<\/em> og Fuck You (An Ode to No One)<\/em> er blot nogle f\u00e5 eksempler – p\u00e5 samme m\u00e5de er nattenumre som We Only Come Out at Night<\/em>, 1979<\/em> og Beautiful<\/em>. Nej, det er nok rettere de tanker, Corgan t\u00e6nkte om dagen og om natten i sin ungdom. Det meste af dagen bliver nok brugt i selskab med andre, og det meste af natten bliver nok brugt i dr\u00f8mmeland, og det passer helt perfekt med musikken. Og disk 1 lader meget til at afspille en dag for en asocial ung mand. Den starter med den h\u00e5befulde Tonight, Tonight<\/em>, der nok m\u00e5 betyde at han bare ser frem sig til at dagen er slut. Og resten af dagen g\u00e5r ogs\u00e5 bare l\u00f8s med enorme vredesudbrud. Der er heftig brug af tung guitar, og Corgans nasale stemme udtrykker f\u00f8lelser en masse. Han vr\u00e6ler og skriger igennem mange af numrene, og man f\u00e5r et godt indblik i, hvordan hans f\u00f8lelser var, da han ikke havde mulighed for at udtrykke dem p\u00e5 samme m\u00e5de.<\/p>\n

P\u00e5 disk 2 bliver det som sagt nat, og her tr\u00e6der vi ind i dr\u00f8mmeland. Corgan dr\u00f8mmer om da han var yngre, om hvordan det hele nok skal blive bedre, og han har ogs\u00e5 et par grumme mareridt. Et mareridt er endnu v\u00e6rre end hans virkelighed, s\u00e5 derfor f\u00f8les denne verden mere fantastisk og uvirkelig – ja, n\u00e6sten dystopisk, som han synger sange som Bodies<\/em>, X.Y.U.<\/em> eller Tales of a Scorched Earth<\/em>. Andre gange beroliger han sig selv, stadig i et meget dr\u00f8mmende univers: We Only Come Out at Night <\/em>er en fantastisk dr\u00f8mmeverden, som ikke rigtig har noget med virkeligheden at g\u00f8re, hvilket netop g\u00f8r den s\u00e5 fristende for Corgan at flygte til. 1979<\/em> t\u00e6nker tilbage p\u00e5 da Corgan var ca. 12 \u00e5r gammel, og den lyder af ren nostalgi. I bund og grund handler den i sig selv om at f\u00e5 det bedste ud af en forf\u00e6rdelig situation, og i albummets kontekst dr\u00f8mmer Corgan om dengang, han kunne netop dette. Mellon Collie and the Infinite Sadness<\/em> er ganske vist dobbelt s\u00e5 lang som Siamese Dream<\/em>, s\u00e5 det kr\u00e6ver at du rigtig godt kan lide alternativ rock, men hvis du kan, er der masser af guf at komme efter.<\/p>\n