{"id":2200,"date":"2017-09-18T19:44:36","date_gmt":"2017-09-18T18:44:36","guid":{"rendered":"http:\/\/musikblog.dk\/?p=2200"},"modified":"2017-10-19T13:22:01","modified_gmt":"2017-10-19T12:22:01","slug":"78-neil-young-harvest-1972","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/musikblog.dk\/?p=2200","title":{"rendered":"78 – Neil Young – Harvest (1972)"},"content":{"rendered":"

\"\"<\/a>For et \u00e5r siden stod jeg foran Orange Scene p\u00e5 Roskilde Festival, klar til for f\u00f8rste gang at se en af mine store musikalske helte spille live, nemlig Neil Young. Et par m\u00e5neder efter snakker jeg med en ven om hvor fed koncerten var, og hun informerer mig om, at hun ikke rigtig selv havde et forhold til Young, men mange i hendes camp havde set meget frem til koncerten, da de var vokset op med hans musik. Jeg er ikke selv vokset op med Youngs musik, og jeg skal ikke komme med udtalelser om hvordan deres barndom m\u00e5 have v\u00e6ret, men jeg kan ikke forestille mig at have noget til overs for det som barn. Neil Youngs musik er tit meget nedtrykt, gr\u00e5, modl\u00f8s og generelt bare trist, og som barn ville jeg nok enten v\u00e6re blevet forf\u00e6rdet eller kedet mig ihjel af at h\u00f8re det. Og det g\u00e6lder selv p\u00e5 hans mest folkelige plade nogensinde, ‘Harvest’ fra 1972, hvor man finder klassiske numre som ‘The Needle and The Damage Done’, ‘Old Man’ og ‘Heart of Gold’, og ingen af disse er just hum\u00f8rspredere. Alligevel form\u00e5ede pladen at v\u00e6re den bedst s\u00e6lgende plade i 1972.<\/p>\n

Jeg ved ikke, om verden bare gik igennem en stor kollektiv depression i 1972, men et eller andet ramte Young med sin skr\u00f8belige stemme og desparate lyrik, der form\u00e5ede at resonere med et bredere publikum. Man kan selvf\u00f8lgelig p\u00e5pege, at Young p\u00e5 ‘Harvest’ fik sammensat nogle mere f\u00e6ngende melodier og skar ned p\u00e5 de lange guitarsoloer, men det er nok mere relevant at han samtidig form\u00e5ede at beholde den emotionelle kerne fra tidligere plader. Ja m\u00e5ske var han endda f\u00f8lelsesm\u00e6ssigt st\u00e6rkere end nogensinde f\u00f8r. Muligvis bliver det bare tristere, n\u00e5r man har et mindev\u00e6rdigt omkv\u00e6d, der gentager sig og dermed bare borer stemningen direkte ind i hovedet. Omkv\u00e6dene p\u00e5 ‘A Man Needs a Maid’ og ‘Words (Between the Lines of Age)’ er i hvert fald kulminationen af numrenes melankoli. Trods den m\u00f8rke stemning er lyden p\u00e5 pladen generelt ret poleret, og den er ogs\u00e5 rig p\u00e5 lag i mange tracks. P\u00e5 to numre har han bes\u00f8g af et symfoniorkester, og korvokalisterne bidrager med nogle smukke harmonier. Det er da ogs\u00e5 v\u00e6rd at n\u00e6vne at backingsangerne er ingen ringere end James Taylor, Linda Ronstadt og Crosby, Stills & Nash. Generelt kl\u00e6der det komplekse lydbillede faktisk Youngs sangskrivning, da det kan bidrage med en \u00f8get tyngde, man ikke p\u00e5 samme m\u00e5de kan opn\u00e5 med en akustisk guitar.<\/p>\n

Det ville dog v\u00e6re synd at sige, at ‘Harvest’ er et pomp\u00f8st, operatisk v\u00e6rk af ynk. Der er masser af numre, der er helt nede p\u00e5 jorden b\u00e5de lyrisk og instrumentalt. ‘Harvest’ er praktisk taget blot en simpel country-sang om druk og familiesorger. ‘The Needle and the Damage Done’ er en af de allerst\u00e6rkeste sange, og den best\u00e5r kun af Neil Youngs stemme og guitar. N\u00e5r det g\u00e6lder instrumentation bev\u00e6ger albummet sig rigtig dynamisk op og ned. Numrene med symfoniorkesteret kan m\u00e5ske v\u00e6re lige lovlig stor en mundfuld til tider, og det kommer lidt an p\u00e5 mit hum\u00f8r, om jeg finder disse numres storladne sindserkl\u00e6ringer hjertesk\u00e6rende eller ulidelige. Neil Youngs evner som musiker er dog alligevel imponerende, og det siger noget om ham, at han stadig skubber gr\u00e6nser, n\u00e5r han g\u00e5r over i en mere poppet retning. Han har med ‘Harvest’ skabt et sammenh\u00e6ngende, f\u00e6ngende og alligevel s\u00e6rdeles f\u00f8lsomt album. Det er her, mange Neil Young-fans starter, og det forst\u00e5r man godt. Personligt er der albums i Youngs diskografi, der tiltaler mig mere, men som introduktion, er det sv\u00e6rt at t\u00e6nke p\u00e5 et album, der indkapsler ham bedre som kunstner.<\/p>\n