{"id":2193,"date":"2017-09-13T15:13:05","date_gmt":"2017-09-13T14:13:05","guid":{"rendered":"http:\/\/musikblog.dk\/?p=2193"},"modified":"2017-10-19T13:22:11","modified_gmt":"2017-10-19T12:22:11","slug":"79-james-brown-star-time-1991","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/musikblog.dk\/?p=2193","title":{"rendered":"79 – James Brown – Star Time (1991)"},"content":{"rendered":"

\"\"<\/a>“Mr. Dynamite”, “The Hardest Working Man In Show Business”,\u00a0“Soul Brother No. 1”, “The Godfather of Soul”; disse 4 titler er ikke blot tilnavne for R&B-legenden James Brown, de er ogs\u00e5 hver is\u00e6r navnet p\u00e5 en af de 4 cd’er p\u00e5 hans ambiti\u00f8se boxset ‘Star Time’ fra 1991. Dette er tredje gang, jeg anmelder en James Brown-opsamling, og det er v\u00e6rd at bem\u00e6rke, at ’20 All-Time Greatest Hits’, som jeg ogs\u00e5 har anmeldt, udkom samtidig med ‘Star Time’. Den var endda t\u00e6nkt som et mere tilg\u00e6ngeligt, kondenseret alternativ til denne omfattende, n\u00e6sten 5 timer lange cd-box. Jeg kunne virkelig godt lide ’20 All-Time Greatest Hits’, der gav et solidt, afrundet omend kortfattet billede af James Browns musik, og pladen form\u00e5ede ogs\u00e5 at give mig lyst til at udforske hans karriere yderligere. Det gjorde jeg s\u00e5 med ‘Star Time’, der i mods\u00e6tning til ’20 All-Time Greatest Hits’ er kronologisk opbygget. Der er dermed ikke n\u00e6r s\u00e5 godt flow i pladen som p\u00e5 ’20 All-Time Greatest Hits’, men ‘Star Time’ form\u00e5r derimod at give et rigtig klart billede af hvordan James Brown gradvist udviklede sig som kunstner. Det er ret sp\u00e6ndende at f\u00f8lge med i hans udvikling som kunstner i l\u00f8bet af de 5 timer, at h\u00f8re hvordan han tager elementer fra tidligere musik og tager det i en ny retning.<\/p>\n

Noget, der st\u00e5r klart helt fra f\u00f8rste cd, der meget passende hedder ‘Mr. Dynamite’, er at James Brown er en vanvittigt dygtig, meget energisk vokalist. I starten bruger han mest denne evne p\u00e5 traditionel rhythm & blues og doo-wop, og med tiden udvikler dette sig til soul og funk. ‘Mr. Dynamite’-disken slutter af med nogle tidlige, mest af alt rhythm & blues-orienterede indspilninger af ‘It’s a Man’s Man’s Man’s World’, ‘I Got You (I Feel Good)’ og ‘Papa’s got a Brand New Bag’. De mere kendte, soul- og funk-pr\u00e6gede udgaver f\u00e5r da lov til at \u00e5bne den anden cd, der har titlen ‘The Hardest Working Man In Show Business’. Det er ret fedt at starte med at h\u00f8re ham her netop arbejde h\u00e5rdt med at forfine disse tracks, s\u00e5 de ender med at blive de klassikere, vi kender i dag. De har ogs\u00e5 s\u00f8rget for ikke at v\u00e6re alt for pedantiske i forhold til den kronologiske opbygning. Der har ligesom p\u00e5 ’20 All-Time Greatest Hits’ ogs\u00e5 v\u00e6ret t\u00e6nkt over at pr\u00e6sentere en varieret, engagerende lytteoplevelse. Dynamikken er ikke n\u00e6r s\u00e5 meget i h\u00f8js\u00e6det som p\u00e5 ’20 All-Time Greatest Hits’, men boxen er stadig overraskende god til ikke at g\u00f8re det alt for tr\u00e6ttende at h\u00f8re i l\u00e6ngere tid p\u00e5 en mand med s\u00e5 meget uudt\u00f8mmelig energi som James Brown.<\/p>\n

Jeg m\u00e5 dog stadig erkende, at jeg finder det besv\u00e6rligt at lytte til ‘Star Time’. Jeg ved ikke helt hvordan man skal lytte til den. Selv h\u00f8rte jeg de 4 cd’er s\u00e5 hurtigt efter hinanden som muligt, men 5 timer med James Browns skrigende stemme og langvarige omend funky grooves, kan ende med at v\u00e6re lidt af en mundfuld for de fleste. Omvendt h\u00e6nger cd’erne rigtig meget sammen, og de mister lidt af deres v\u00e6gt, hvis man sepererer sine lyttesessioner for meget. Omvendt m\u00e5 jeg sige, at alle 4 cd’er faktisk sagtens kunne fungere som individuelle gennemlytninger, selvom de er lavet til at danne en helhed. James Brown har overraskende nok ikke rigtig nogen l\u00e6ngere kreative t\u00f8rkeperioder, og her snakker vi alts\u00e5 om en opsamling, der grundigt gennemg\u00e5r n\u00e6sten 30 \u00e5r af mandens karriere. I l\u00f8bet af alle disse \u00e5r har han s\u00f8rget for at fornye og udvikle sin lyd, og det m\u00e5 jeg tage hatten af for. Is\u00e6r er jeg glad for m\u00e5den, hvorp\u00e5 pladen afslutter, nemlig med nummeret, ‘Unity, Pt. 1’, som han lavede i samarbejde med hip hop-kunstneren Afrika Bambaataa. Dermed bliver konklusionen, at James Browns musik stadig bliver ved med at udvikle sig i h\u00e6nderne p\u00e5 nye kunstnere. ‘Star Time’ er en virkelig gennemt\u00e6nkt, veludf\u00f8rt opsamling, selvom den nok er lige lovlig lang for de fleste.<\/p>\n