{"id":2189,"date":"2017-09-12T10:39:15","date_gmt":"2017-09-12T09:39:15","guid":{"rendered":"http:\/\/musikblog.dk\/?p=2189"},"modified":"2017-10-19T13:22:22","modified_gmt":"2017-10-19T12:22:22","slug":"80-the-zombies-odessey-and-oracle-1968","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/musikblog.dk\/?p=2189","title":{"rendered":"80 – The Zombies – Odessey and Oracle (1968)"},"content":{"rendered":"

\"\"<\/a><\/p>\n

Hvis der er en musiklegende, jeg n\u00e6vner alt for sj\u00e6ldent i mine anmeldelser, er det Johann Sebastian Bach, muligvis den st\u00f8rste komponist nogensinde. Stort set al vestlig musik sidenhen skylder Bach et eller andet. Med det sagt ved jeg ikke synderligt meget om Bach, men det skal heller ikke handle om ham lige nu, det skal handle om The Zombies, en af de popgrupper, der gennem tiden har taget mest \u00e5benlys indflydelse fra Bach, s\u00e5 \u00e5benlys at selv en novice som jeg kunne h\u00f8re det. Den kommer is\u00e6r til udtryk p\u00e5 deres mest popul\u00e6re plade nogensinde, ‘Odessey and Oracle’ fra 1968. Den mest m\u00e6rkbare Bach-inflydelse kommer i harmonierne – og her mener jeg ikke blot vokalharmonierne, jeg mener p\u00e5 tv\u00e6rs af alle instrumenterne, m\u00e5ske endda mest fremtr\u00e6dende i tangentinstrumenterne. I gymnasiet skulle jeg l\u00e6re det, der hedder “koralharmonisering”, en disciplin med rigtig mange indviklede regler, der dog i sidste ende s\u00f8rgede for en vis fylde i lyden, og de fleste moderne principper indenfor dette felt blev da netop udviklet af Bach. Mens The Zombies lader sig p\u00e5virke af disse principper, f\u00f8lger de dem ikke til punkt og prikke, men det er egentlig ligegyldigt, pointen er mest, at de bruger v\u00e6rkt\u00f8jerne, og at det lyder skidegodt. Selv Bach br\u00f8d til tider reglerne, hvis det nu engang passede kompositionen.<\/p>\n

Jeg n\u00e6vnte tidligere, at tangenternes harmoniske rolle er vigtig p\u00e5 dette album, og det mener jeg. Uanset om nummeret tager brug af orgel, cembalo, klaver eller mellotron, lyder det smukt i h\u00e6nderne p\u00e5 Rod Argent. Hans behandling af klaviaturet ender tit med at danne fundamentet for sangene, og grundet de forskellige instrumenter, er lyden p\u00e5 pladen ret varieret. Med det sagt er vokalharmonierne ogs\u00e5 meget effektive, og de b\u00f8r p\u00e5 ingen m\u00e5de underkendes. Harmonien mellem backingvokalerne og leadvokalen p\u00e5 omkv\u00e6det til ‘Friends of Mine’ er r\u00f8rende p\u00e5 den mest lyksagelige, sentimentale m\u00e5de muligt, og deres samarbejde s\u00f8rger for at skabe den yndigste, mest hjertesk\u00e6rende melankoli p\u00e5 ‘A Rose for Emily’. Da vokalharmonier er s\u00e5 fremtr\u00e6dende i sangenes klimakser, stikker det ogs\u00e5 naturligt ud, n\u00e5r de v\u00e6lger at undlade dem, bl.a. p\u00e5 den indelukkede, skr\u00e6kindjagende ‘Butcher’s Tale (Western Front 1914)’. Her v\u00e6kker det virkelig g\u00e5sehud, n\u00e5r Chris White helt alene skriger linjen ‘And I Can’t Stop Shaking’, en kende ude af rytmen. P\u00e5 den m\u00e5de s\u00f8rger The Zombies ogs\u00e5 for, at de individuelle numre p\u00e5 ‘Odessey and Oracle’ h\u00e6nger rigtig godt sammen og komplementerer hinanden, hvilket g\u00f8r albummet til en mere helst\u00f8bt oplevelse.<\/p>\n

Sangskrivningen er hele vejen igennem ogs\u00e5 meget kreativ og tilg\u00e6ngelig. Essentielt har vi at g\u00f8re med popmusik, blot af en meget forfinet, virtuos karakter. De store hits ‘This Will Be Our Year’ og ‘Time of the Season’ kommer f\u00f8rst frem p\u00e5 lystavlen, n\u00e5r man snakker om gruppens evner til at konstruere melodier, men ogs\u00e5 numre som ‘Beechwood Park’, ‘Changes’ og ‘Brief Candles’ er lette at synge med p\u00e5. Teksterne kan ogs\u00e5 stikke ud, hvor is\u00e6r den morbide anti-krigssang ‘Butcher’s Tale (Western Front 1914)’ og den glade ‘Care of Cell 44’, der handler om f\u00e6ngselsl\u00f8sladelse. Is\u00e6r ‘Care of Cell 44’ har masser af charme, og jeg tror aldrig, jeg har h\u00f8rt en sang med en tekst som den. Hvis man skal fremh\u00e6ve nogle problemer, ligger de nok mest i mixingen. Der er nogle f\u00e5 tidspunkter her og der, hvor instrumenter ikke cutter ud helt elegant, bl.a. p\u00e5 introen til ‘Changes’ og outroen til ‘Brief Candles’. Oftest er overgangene dog ganske smukke, og den generelle \u00e6stetik p\u00e5 ‘Odessey and Oracle’ er virkelig beundringsv\u00e6rdig. At pladen stadig holder s\u00e5 godt som den g\u00f8r er noget af et mirakel, og den viser, at The Zombies er et band, vi b\u00f8r tale om i samme \u00e5ndedrag som The Beatles, The Kinks og The Beach Boys.<\/p>\n