{"id":218,"date":"2012-07-04T02:00:57","date_gmt":"2012-07-04T01:00:57","guid":{"rendered":"http:\/\/musikblog.baldursson.dk\/?p=218"},"modified":"2017-10-19T06:52:43","modified_gmt":"2017-10-19T05:52:43","slug":"488-dangelo-voodoo-2000","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/musikblog.dk\/?p=218","title":{"rendered":"488 – D’Angelo – Voodoo (2000)"},"content":{"rendered":"

\"\"<\/a>D’Angelo er ofte blevet omtalt som skaberen bag neo-soul, en genre, der i l\u00f8bet af slutningen af 90’erne fornyede soul, samtidig med at den fik tilbagevundet mange af genrens oprindelige motiver. Mange mener, at genren startede med D’Angelos plade Brown Sugar<\/em> fra 1995, og i dag skal vi snakke om den plade, han lavede derefter, Voodoo <\/em>fra 2000. Han gjorde lyden mere sexet end nogen havde form\u00e5et siden Prince, som han ogs\u00e5 tog meget inspiration fra. Andre inspirationer inkluderer Jimi Hendrix, James Brown, Parliament\/Funkadelic, Sly & the Family Stone og diverse andre indflydelsesrige R&B-musikere, og Voodoo er et enormt virvar af al denne lyd, og man kan end ikke se det, hvis man ikke lige ved det. D’Angelo er en meget sexet personlighed, og han kan da ogs\u00e5 let s\u00e6lge sig p\u00e5 den egenskab. Kig blot p\u00e5 et nummer som det efterh\u00e5nden klassiske Untitled (How Does It Feel)<\/em>, der nok minder mere om Prince end noget andet nummer p\u00e5 pladen, men Voodoo<\/em> gjorde sig ogs\u00e5 bem\u00e6rket p\u00e5 anden vis.<\/p>\n

Voodoo<\/em>\u00a0\u00e5bner ganske vist med den rigtig sexede sexsang Playa Playa<\/em>, men det gik det f\u00f8rst virkelig op for mig, at jeg havde et mesterv\u00e6rk i \u00f8rerne, da jeg n\u00e5ede til det andet nummer, Devil’s Pie<\/em>. Den grundl\u00e6ggende melodi er rigtig simpel, men det bliver opvejet af D’Angelo’s stemme, den afrikansk inspirerede instrumentation og det d\u00f8dbringende toneleje. Sangen er en grum fort\u00e6lling om, hvordan de fleste i D’Angelos milj\u00f8 ville s\u00e6lge sin sj\u00e6l til dj\u00e6velen for penge, sex og ber\u00f8mmelse – inkl. D’Angelo selv, hvilket er en modig drejning. Som albummet forts\u00e6tter udforskes mange lyriske og is\u00e6r musikalske facetter. Mange af sangene handler om sex, men han f\u00e5r virkelig vendt og drejet det emne i vilde retninger. I starten af pladen er det forholdsvis let at tage fat om musikken. Selvom \u00e5bningsnummeret Playa Playa<\/em> er 7 minutter langt, fungerer det som en popmelodi, men ca. som man n\u00e5r til det syvende nummer, One Mo’Gin<\/em>, stiger den gennemsnitlige sangl\u00e6ngde, og melodierne bliver ogs\u00e5 mere udfordrende.<\/p>\n

One Mo’Gin<\/em>, Spanish Joint<\/em>, Feel Like Ma<\/em>kin’ Love<\/em> og Greatdayindamornin’\/Booty\u00a0<\/em>er rigtig interessante kompositioner. De benytter sig af temposkift, varieret toneleje, forskudte rytmer, instrumentale s\u00e5 vel som vokale harmonier, og alle disse ting finder b\u00e5de sted som noget pludseligt og som noget, der gradvist kommer frem i nummeret. Samtidig med at musikken eksperimenterer s\u00e5 meget, er det stadig meget afslappende musik. Man kan roligt l\u00e6ne sig tilbage, mens man h\u00f8rer kompositioner, der ikke minder om meget andet. Jeg ville \u00f8nske, at jeg kunne sige, at Voodoo<\/em> \u00e6ndrede R&B-verdenen p\u00e5 samme m\u00e5de som den mere poppede Brown Sugar <\/em>gjorde, men det var desv\u00e6rre ikke tilf\u00e6ldet. Det er en klassiker, og den blev ogs\u00e5 rost i sin samtid, men ingen af samtidens store musikere lod sig inspirere meget af den. Dog har en af nutidens st\u00f8rste navne, Frank Ocean, nok lyttet meget til dette album, og det kunne nok sige noget om, at Voodoo<\/em> var forud for sin tid. Bedre moderne R&B skal man lede l\u00e6nge efter.<\/p>\n