{"id":2170,"date":"2017-09-10T19:08:28","date_gmt":"2017-09-10T18:08:28","guid":{"rendered":"http:\/\/musikblog.dk\/?p=2170"},"modified":"2017-10-19T13:22:32","modified_gmt":"2017-10-19T12:22:32","slug":"81-paul-simon-graceland-1986","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/musikblog.dk\/?p=2170","title":{"rendered":"81 – Paul Simon – Graceland (1986)"},"content":{"rendered":"

\"\"<\/a>I midtfirserne var Paul Simon begyndt at ligne lidt af et has-been. Han havde trods alt ogs\u00e5 lavet musik i over 20 \u00e5r, b\u00e5de som medlem af Simon & Garfunkel i 60’erne og som solokunstner i 70’erne. Mens han generelt har haft stor succes, var hans albumsalg begyndt at dale, og hans album ‘Hearts and Bones’ fra 1983 klarede sig ganske ringe. Det kom derfor nok som en overraskelse for mange, at Simon i 1986 ville udgive sit mest popul\u00e6re album nogensinde, og det kom nok ogs\u00e5 som en stor overraskelse, at han herp\u00e5 ville tage stor inspiration fra sydafrikanske musiktraditioner som Mbube, Zydeco, Soukous og Mbaqanga. Albummet hed ‘Graceland’ og blev delvist optaget i Johannesburg i samarbejde med en lang r\u00e6kke musikere fra omr\u00e5det. Nu er jeg ikke ekspert i de sydafrikanske genrer, han drager inspiration fra, men selv med min begr\u00e6nsede viden kan jeg let sige, at ‘Graceland’ er lidt af en gentrificeret, hvidvasket, kulturelt arppropierende udgave af sydafrikansk musiktradition. Men er det n\u00f8dvendigvis en skidt ting? Ja, det er det, det er noget, man i mine \u00f8jne absolut b\u00f8r v\u00e6re kritisk overfor. Men ligesom den \u00e5benlyse sexisme i s\u00e5 meget klassisk hip hop og rockmusik, kan der sagtens v\u00e6re v\u00e6rdi i musikken alligevel, og det er der uden tvivl, n\u00e5r det g\u00e6lder ‘Graceland’.<\/p>\n

Der er faktisk rigtig meget at s\u00e6tte pris p\u00e5, for Simon er en f\u00e6nomenal sangskriver, og disse nye inspirationskilder lader ham udfolde sin kreativitet p\u00e5 helt nye m\u00e5der, der er vidt forskellig fra b\u00e5de den smukke, harmoniske folk-rock fra Simon & Garfunkel og fra hans egen k\u00e6kke pop-rock fra solopladerne i 70’erne. ‘Graceland’ l\u00e6ner sig dog nok mest op af sidstn\u00e6vnte. Det er en lystig, charmerende popplade med sp\u00e6ndende kulturel indflydelse, hvilket g\u00f8r lyden mere rig og varieret end p\u00e5 nogen tidligere Paul Simon-plade. Om det g\u00e6lder den funky, 6-strengede basgang p\u00e5 ‘You Can Call Me Al’, den smukke a capella-intro p\u00e5 ‘The Boy In the Bubble’ eller den r\u00e5 instrumentation fra chicano-rock-gruppe Los Lobos p\u00e5 afslutningsnummeret, ‘All Around the World or the Myth of Fingerprints’, s\u00e5 er der godt med sp\u00e6ndende detaljer i instrumentationen. Det g\u00f8r ogs\u00e5, at pladen holder virkelig godt, da man kan opdage noget nyt i lydbilledet ved hver gennemlytning. Udover dette er melodierne ogs\u00e5 tit uforglemmelige. Det er selvf\u00f8lgelig sv\u00e6rt at komme udenom megahittet ‘You Can Call Me Al’, men st\u00f8rstedelen af sangene er meget lette at synge med p\u00e5. De er oftest lystige og k\u00e6kke, og teksterne f\u00f8lger trop.<\/p>\n

Den overv\u00e6ldende gl\u00e6de og uskyldighed, der udspiller sig p\u00e5 st\u00f8rstedelen af pladen, kan nok for nogle virke som et problem, og hvis du har brug for musik, der udforsker f\u00f8lelsesm\u00e6ssigt komplekse afkroge af sindet, s\u00e5 skal du nok lytte til noget andet. Hvis du til geng\u00e6ld har lyst til noget musik, man bliver glad i l\u00e5get over, s\u00e5 er der ikke meget, der kan g\u00f8re det bedre. Det er let at blive glad i l\u00e5get over sange som ‘Graceland’, ‘I Know What I Know’ og ‘Under African Skies’. Selv sangen ‘Crazy Love II’, der egentlig handler om at v\u00e6re trist, ender med at v\u00e6re en hyggelig lille f\u00e6llessang. Man kan se det som en manglende sammenh\u00e6ng mellem tekst og musik, selv ser jeg det som fort\u00e6lleren, der pr\u00f8ver at opmuntre sig selv. ‘Graceland’ er p\u00e5 rigtig mange punkter en rigtig veludf\u00f8rt, gennemt\u00e6nkt plade, og Paul Simon genopfinder virkelig sig selv gennem disse sydafrikanske stilarter. Pladen kan nok aldrig slippe fra, at alle disse afrikanske genrer ikke n\u00f8d st\u00f8rre international popularitet f\u00f8r en hvid amerikaner blandede dem med popmusik – og at de ikke har nydt den slags opm\u00e6rksomhed sidenhen heller. Men selv med den uheldige kulturelle kontekst in mente fik Simon skabt et af sine bedste albums nogensinde.<\/p>\n