{"id":2165,"date":"2017-09-04T20:50:01","date_gmt":"2017-09-04T19:50:01","guid":{"rendered":"http:\/\/musikblog.dk\/?p=2165"},"modified":"2017-10-19T13:23:36","modified_gmt":"2017-10-19T12:23:36","slug":"82-the-jimi-hendrix-experience-axis-bold-as-love-1967","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/musikblog.dk\/?p=2165","title":{"rendered":"82 – The Jimi Hendrix Experience – Axis: Bold as Love (1967)"},"content":{"rendered":"

\"\"<\/a>Her kommer en pinlig tilst\u00e5else: min erfaring med guitarguden Jimi Hendrix er dybt begr\u00e6nset. Jeg har naturligvis h\u00f8rt alle de mest popul\u00e6re sange – ‘Foxy Lady’, ‘Purple Haze’, ‘Hey Joe’, ‘All Along the Watchtower, osv., men jeg har aldrig dykket ned i hans diskografi i st\u00f8rre omfang end at have h\u00f8rt ‘Are You Experienced?’ en eller to gange i baggrunden. P\u00e5 det sidste har jeg dog efterh\u00e5nden h\u00f8rt hans andet album, ‘Axis: Bold as Love’ en hel del gange, og jeg kan let konkludere, at Hendrix fortjener alle de roser, han s\u00e5 vanligt f\u00e5r. En ting er nemlig, at han er en virkelig teknisk dygtig guitarist, det er der nok ingen der vil tage fra ham; andet er, at hans stil er dybt innovativ og holder virkelig godt i dag. Noget, jeg tit synes, bliver forbig\u00e5et i diskussioner om Hendrix’ musikalske bedrifter, er hans humor. ‘Axis: Bold as Love’ starter med ‘Exp’, en ganske morsom sketch om rumv\u00e6sener, og derefter f\u00e5r man ‘Up from the Skies’, en lystig lille R&B-sang om hippiernes gl\u00e6de for fred og k\u00e6rlighed. Det er en dybt befriende start p\u00e5 et album, der ellers sagtens kunne have v\u00e6ret en pr\u00e6tenti\u00f8s stribe guitar-eskapader. Personligt s\u00e6tter jeg pris p\u00e5, at Hendrix ikke er s\u00e5 selvh\u00f8jtidelig, som han ellers kunne risikere.<\/p>\n

Dermed ikke sagt, at det hele er fis og ballade, langt fra. Med tiden kommer man ind i lidt mere seri\u00f8se sange. De er lyrisk ofte sp\u00e6kket med farverige metaforer, og af og til kan Jimi m\u00e5ske lege lige lovlig meget med feedback-lyde. Hvis det ikke var for den fjollede introduktion til pladen, kunne man let f\u00f8le, at der var noget man ikke forstod, men grundet introduktionen f\u00f8ler man sig p\u00e5 b\u00f8lgel\u00e6ngde p\u00e5 pladen. P\u00e5 den m\u00e5de er man parat til at blive taget p\u00e5 store, sp\u00e6ndende eventyr, som p\u00e5 den dr\u00f8mmende ‘Castles Made of Sand’, den vemodige ‘Little Wing’ eller den sensuelle ‘Little Miss Lover’ – hvor den sidste dog nok heller ikke kunne skabe meget forvirring i f\u00f8rste omgang. Her ser man et andet ofte overset tr\u00e6k ved Hendrix’ musik, nemlig hvor funky den kan v\u00e6re. Der er funky grooves rigtig mange steder p\u00e5 ‘Axis: Bold as Love’, nok is\u00e6r de mere sensuelle numre. ‘You Got Me Floatin” og ‘Wait Until Tomorrow’ er andre eksempler p\u00e5 en fed, funky lyd, der viger v\u00e6k fra det noget ensidige billede af Hendrix’ talent, der tit bliver tegnet. Pladen kommer dog vidt omkring, og p\u00e5 numre som ‘If 6 was 9’, ‘Bold as Love’ og ‘Little Wing’ f\u00e5r man den f\u00f8lsomme omend h\u00e5rdtsl\u00e5ende Hendrix-lyd, man kender s\u00e5 godt.<\/p>\n

Variationen p\u00e5 pladen er p\u00e5 den ene side en af pladens st\u00f8rste forcer, da det g\u00f8r det til en meget levende, spr\u00e6lsk plade, der ofte kan overraske lytteren, selv efter gentagne gennemlytninger. P\u00e5 den anden side g\u00f8r det ogs\u00e5 pladen lidt uoverskuelig, og det er til tider sv\u00e6rt at f\u00f8le sammenh\u00e6ng i numrene. Is\u00e6r nummeret ‘She’s So Fine’ stikker ud. Det er ellers et glimrende nummer, men da det som det eneste nummer p\u00e5 pladen ikke har Hendrix p\u00e5 vokal, lyder det mest af alt som et af The Whos mere psykedeliske numre. Denne afvigelse i vokalen havde m\u00e5ske ikke v\u00e6ret n\u00e6r s\u00e5 malplaceret, hvis lyden ellers var mere konsekvent p\u00e5 pladen. Med det sagt, er det samtidig sv\u00e6rt at udpege et d\u00e5rligt nummer, og hvert nummer har sine egne sp\u00e6ndende egenskaber at byde p\u00e5. Uanset om man f\u00f8ler sig inciteret af pladens psykedeliske aura, funky forf\u00f8relse, hensagte melankoli eller h\u00e5rdtsl\u00e5ende guitarriffs, s\u00e5 bliver det mesterligt leveret. Det er derfor stadig meget let at anbefale ‘Axis: Bold as Love’, for det er fortrinligt h\u00e5ndv\u00e6rk, og jeg gl\u00e6der mig derfor nu rigtig meget til at dykke l\u00e6ngere ned i Jimi Hendrix’ diskografi.<\/p>\n