{"id":215,"date":"2012-07-04T01:00:19","date_gmt":"2012-07-04T00:00:19","guid":{"rendered":"http:\/\/musikblog.baldursson.dk\/?p=215"},"modified":"2017-10-19T06:52:34","modified_gmt":"2017-10-19T05:52:34","slug":"489-steve-earle-guitar-town-1986","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/musikblog.dk\/?p=215","title":{"rendered":"489 – Steve Earle – Guitar Town (1986)"},"content":{"rendered":"

\"\"<\/a>Jeg er generelt ikke alt for imponeret af specielt meget country-musik. Det meste ser jeg som k\u00f8nsl\u00f8st, kedeligt og uvigtigt. Jeg ved ikke hvad, der tiltr\u00e6kker andre til country, for selv kan jeg ikke se andet i det end stemningen. Og den stemning kan jeg ogs\u00e5 f\u00e5 hos masser af rockmusik, der samtidig leverer rigere musikalske oplevelser. Med det sagt er Steve Earle ikke halvd\u00e5rlig, og hans debutalbum, Guitar Town<\/em> fra 1986, har faktisk nogle halvrige musikalske oplevelser. Han er da heller ikke fuldblods country, han arbejder mere med country-rock, og rockelementerne er oftest det, der holder min interesse i albummet. Albummets st\u00f8rste bedrift er nok det charmerende \u00e5bningsnummer, Guitar Town<\/em>. Han synger om sig selv med et smil p\u00e5 l\u00e6ben, som bliver leveret s\u00e5 godt, at man n\u00e6rmest kan se hans ansigtsudtryk for sig, n\u00e5r man lytter til den. Dens riff er f\u00e6ngende, og jeg bliver selv rigtig glad i l\u00e5get, n\u00e5r jeg synger med p\u00e5 guitar-overgangen mellem to linjer. Charme er noget, der virkelig b\u00e6rer Guitar Town<\/em> – uden den ville det v\u00e6re en langt kedeligere oplevelse.<\/p>\n

De to f\u00f8rste numre – Guitar Town<\/em> og\u00a0Goodbye’s All We’ve Got Left<\/em> er rigtig gode, og pudsigt nok m\u00e6rker man tydeligere rockindflydelsen i dem, is\u00e6r sammenlignet med det tredje nummer. Hillbilly Highway<\/em> lyder alt for meget som en andenrangs Hank Williams-efterligning, hvis du sp\u00f8rger mig. Omkv\u00e6det falder ogs\u00e5 i en anden f\u00e6lde, som viser sig at v\u00e6re pladens st\u00f8rste problem, nemlig at teksten bliver meget corny. Det er til at holde ud, men sangen ville v\u00e6re meget lettere at overkomme, hvis han ikke lavede s\u00e5dan nogle tumpede kn\u00e6k i sin stemme konstant. Versene er til geng\u00e6ld rigtig godt skrevet, og det ville nok v\u00e6re bedst hvis der slet ikke var et omkv\u00e6d, hvilket er noget, albummet heldigvis holder sig fra det meste af tiden. Steve Earle sm\u00f8rer sit charmerende lille smil fra sine l\u00e6ber p\u00e5 My Old Friend the Blues<\/em>, en langsommere sang, der lyder ganske oprigtigt udmattet. Udmattelse er netop en af de f\u00f8lelser, som bedst kan udtrykkes gennem countrymusik, s\u00e5 der er ikke meget genrefusion p\u00e5 det nummer.<\/p>\n

Steve Earle er som sagt v\u00e6rst, n\u00e5r han bliver for corny, og ingen sang p\u00e5\u00a0Guitar Town<\/em> er mere corny end Little Rock n’ Roller<\/em>. Det er n\u00e6sten til at br\u00e6kke sig over, n\u00e5r han synger linjer som “Cause I know there’s an angel just for rock ‘n’<\/span> rollers<\/span>” <\/em>i omkv\u00e6det til sangen, der er en undskyldning om hvorfor han ikke kan komme hjem til sin s\u00f8n i nat. Hans ellers charmerende lille smil bliver s\u00e5 fedtet at han lige s\u00e5 godt kunne v\u00e6re v\u00e6rt p\u00e5 America’s Funniest Home Videos. Han afslutter albummet med den minimalistiske Down the Road<\/em>, og minimalismen passer meget godt til hans landlige personlighed. Steve Earle er ikke meget pomp\u00f8s. Han er som hvis en eller anden fyr, som du engang har m\u00f8dt p\u00e5 landet, begyndte at lave country-rock og viste sig at v\u00e6re ret god til det.\u00a0Guitar Town<\/em> er p\u00e5 den m\u00e5de fejlfyldt, men den f\u00f8les altid s\u00e5 jordn\u00e6r, at man kan undskylde fejlene let. Hvis du kan lide countrymusik, s\u00e5 erGuitar Town\u00a0<\/em>nok et album for dig, og selvom visse sange kan nydes af en, der sj\u00e6ldent lytter til country frivilligt, er albummet som helhed mest reserveret til folk, der lytter til det regelm\u00e6ssigt.<\/p>\n