{"id":2113,"date":"2017-08-03T13:52:30","date_gmt":"2017-08-03T12:52:30","guid":{"rendered":"http:\/\/musikblog.dk\/?p=2113"},"modified":"2017-08-03T14:00:59","modified_gmt":"2017-08-03T13:00:59","slug":"83-aretha-franklin-i-never-loved-a-man-the-way-i-love-you-1967","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/musikblog.dk\/?p=2113","title":{"rendered":"83 – Aretha Franklin – I Never Loved a Man the Way I Love You (1967)"},"content":{"rendered":"

\"\"<\/a>For f\u00f8rste gang nogensinde anmelder jeg to plader af den samme kunstner lige efter hinanden. Sidst var det Aretha Franklins ‘Lady Soul’ fra 1968, som trods visse glimrende sange og en veludf\u00f8rt gennemg\u00e5ende stil ikke rigtig form\u00e5ede at fange mig. Den var ellers fra Arethas glansperiode, fra hendes tid p\u00e5 Atlantic Records fra slutningen af 60’erne. Den f\u00f8rste plade, hun udgav p\u00e5 dette pladeselskab var ‘I Never Loved a Man the Way I Love You’ i 1967. Jeg forventede noget i samme stil, idet b\u00e5de titlen og coveret leder tankerne hen p\u00e5 \u00e6stetikken fra ‘Lady Soul’, n\u00e6rmest bedre end indpakningen til ‘Lady Soul’ form\u00e5ede. Jeg m\u00e5 dog erkl\u00e6re mig positivt overrasket, over at dette i forhold til b\u00e5de lyd og lyrik er en langt mere levende oplevelse. Der er en ganske anden gennemg\u00e5ende tematik end p\u00e5 ‘Lady Soul’. Okay, at kalde det en gennemg\u00e5ende tematik er m\u00e5ske en overdrivelse, men overraskende mange af sangene har en lettere feministisk vinkel, navnligt de to store hits ‘Respect’ og ‘Do Right Woman, Do Right Man’. De andre sange har dog generelt stadig en vis power, der ikke typisk pr\u00e6gede ‘Lady Soul’, og det g\u00f8r for mig ‘I Never Loved a Man the Way I Love You’ mere engagerende.<\/p>\n

Dermed ikke sagt, at der er et totalt frav\u00e6r af ballader. Is\u00e6r i starten er der en del, men generelt er der et godt mellemrum mellem dem. Foruden\u00a0‘I Never Loved a Man (the Way I Love You)’ og ‘Do Right Woman, Do Right Woman’ er de stadig ikke det, der ligefrem interesserer mig mest, med mindre man medregner hendes cover af Sam Cookes ‘A Change is Gonna Come’. Jovist, det er ikke p\u00e5 niveau med Cookes original, kun ganske f\u00e5 soulsange er, men det er en flot hyldest. Hun har endda tilf\u00f8jet en lille intro om, at sangen er nogle vise ord fra en gammel ven. Hun kendte da ogs\u00e5 Sam Cooke personligt, og det var nok ham, der inspirerede Franklin mere end nogen anden. Generelt er det dog numrene med mere gang i den, der tiltaler mig, herunder bl.a. hendes cover af Otis Redding-sangen ‘Respect’, som ikke blot musikalsk er blevet forbedret gevaldigt i et helt genialt arrangement, teksten er ogs\u00e5 \u00e6ndret en smule, men det g\u00f8r en stor, stor forskel. Reddings udgave er lettere mandschauvinistisk, men Franklin form\u00e5r at g\u00f8re det til en sang om lighed mellem k\u00f8nnene. Og s\u00e5 lyder den bare helt fantastisk.<\/p>\n

Jeg klagede lidt over det h\u00f8je antal covers p\u00e5 ‘Lady Soul’, ikke s\u00e5 meget fordi de var covers, ej heller fordi de var m\u00e6rkbart d\u00e5rlige, mest af alt fordi de f\u00f8ltes lettere ligegyldige. Her har jeg allerede gennemg\u00e5et to covers, hvor Franklin tilf\u00f8jer noget interessant, og disse to er langt fra de eneste covers p\u00e5 pladen. N\u00e6sten halvdelen af pladen er covers, og mens ikke alle covers er lige f\u00e6nomenale, s\u00e5 varierer kvaliteten p\u00e5 hendes cover s\u00e5dan cirka lige s\u00e5 meget som p\u00e5 de originale sange, hvor Franklin selv har v\u00e6ret med til at skrive en god portion af dem, bl.a. den r\u00e5, Sam & Dave-lignende ‘Save Me’ og den diskrete, latin-pr\u00e6gede ‘Don’t Let Me Lose this Dream’. Strukturen p\u00e5 pladen er rimelig god. Der er ikke tale om nogen konceptuel, betydningsfuld r\u00e6kkef\u00f8lge, men der er s\u00f8rget for et godt mellemrum mellem de langsommere ballader, s\u00e5 man sagtens kan klare en del gennemlytninger, selvom man ligesom jeg finder de fleste af disse ret kedelige. Jeg afsluttede min ‘Lady Soul’-anmeldelse med at meddele, at selvom jeg ikke var stor fan af pladen, var jeg ganske sikker p\u00e5, at Aretha m\u00e5tte have et album, der faldt i min smag. Dette viste ‘I Never Loved a Man the Way I Love You’ sig til min store overraskelse at v\u00e6re.<\/p>\n